Liverpool-fans går aldrig alene: Tusindvis af danskere elsker den engelske fodboldklub

Liverpool er en af verdens mest populære fodboldklubber, og det gælder også i Danmark, på trods af at klubben ikke har vundet et mesterskab i snart 30 år.

Det står ikke helt klart, om det er Liverpool FC eller Manchester United, der er den udenlandske fodboldklub med flest fans i Danmark.

Men det ligger derimod fast, at begge klubber giver de fleste danske fodboldklubber baghjul, når det kommer til tilhængerskare, og når Liverpool lørdag møder Tottenham i Champions League-finalen, så forventes det, at der tropper cirka 4000 Liverpool fans op på Gladsaxe Stadion for at se kampen på storskærm.

Men hvorfor har så mange danskere kastet deres kærlighed på klubben fra den vestengelske havneby, som ikke har vundet et mesterskab i små 30 år, og som i flere årtier har bragt sine fans langt flere nedture end triumfer?

DR Sporten har talt med fire forskellige Liverpool-fans i forskellige aldersgrupper, der fortæller, hvordan Liverpool blev til "vi", og hvorfor man kaster sin fodboldkærlighed hele vejen over Nordsøen, når man i stedet kunne stå på det lokale Superliga-stadion og synge med.

Mor kommer i tvivl, når Nikolaj ser Liverpool spille: ’Du er ikke min dreng’

Nikolaj Søgaard (højre) og hans ven Peter (venstre) på Anfield efter sejr over Arsenal

Mange unge mennesker står tidligt i livet over for et afgørende valg, som vil få stor indflydelse på deres fremtid: Hvilket fodboldhold skal man være fan af?

Nogle læner sig op af familiemedlemmer, mens andre kigger mod det lokale hold. For 19-årige Nikolaj Søgaard blev det et computerspil, der gjorde udslaget.

- Jeg ville gerne komme med en fancy forklaring, men hvis jeg skal være ærlig, så var det bare noget med, at jeg spillede Fifa, og så var det dét hold, jeg faldt for, siger herningenseren.

Liverpool-euforien tog for alvor fart, da han begyndte på efterskole og mødte en fyr, der også var Liverpool-fan.

- Det blev en fælles passion, hvor vi til alle kampene låste os inde i et klasselokale, tog Liverpool-tøjet på og sang slagsange. Folk kom ofte forbi for at spørge, hvad der foregik, for det blev lidt højlydt.

Når man bor på den jyske hede, så er det ikke Liverpool, der ligger først for, når der skal sværges fodboldtroskab. FC Midtjylland er de lokale helte, som spiller med i toppen af Superligaen, og Nikolaj Søgaard gav da også ulvene en chance, men i det lange løb fungerede det ikke helt for ham.

- Jeg har været Midtjylland-fan, men nu er det Liverpool, der tager al min opmærksomhed. Jeg burde da nok holde med et dansk hold, og det er da også mærkeligt, at jeg holder med et hold, som jeg ikke har nogen lokal forbindelse til, men der er bare mere på spil, når Liverpool spiller.

Det gode punktum

Nikolaj Søgaard blev fan af Liverpool i 2010, og siden da har ”hans” hold vundet en enkelt liga cup-finale. Så det er ”ikke på grund af triumferne, jeg er fan”, griner han.

Men når Liverpool spiller, så lader han altid følelserne få frit løb, og han smider alle hæmninger - til sin mors store undren.

- For ikke så lang tid siden gik jeg helt amok, da Liverpool scorede, og så kiggede min mor på mig og sagde: ”Nikolaj, når du ser Liverpool, så tror jeg ikke på, at du er min dreng”. Det er jo følelser – der er ikke så meget fornuft i det, siger han.

Når finalen fløjtes i gang lørdag aften, så er det igen følelserne, der tager over, og han håber inderligt, at Liverpool går hele vejen og kroner en fantastisk sæson med et Champions League-trofæ.

- Man vil gerne sætte det gode punktum. Rejsen er jo oplevelsen, men det er bare sjovere at slutte godt af med også at vinde trofæet, siger den 19-årige Liverpool-fan.

Fem fuldtræffere fra Fowler gjorde Andreas rød i hjertet

Andreas Brøns Riise på udebanetur til Selhurst Park, der er Crystal Palaces hjemmebane.

”Doooooong”. Selvom selve lyden nok vækker flere minder, end ordet gør på skrift, så ledes de fleste fodboldfans’ tanker nok alligevel hen på Tipslørdag, som blev sendt på DR fra 1969 til 1998.

Tipslørdag bød på en ugentlig engelsk fodboldkamp, og lyden kom, når der blev scoret i en af de kampe, der ikke blev sendt, og i 1993 lokkede programmet også Andreas Brøns Riise til skærmen. Det blev starten på et langt kærlighedsforhold til Liverpool.

- Jeg tændte for en ligacupkamp, hvor Liverpool smed en lokal knægt på banen, der så scorede fem mål i den kamp. Så tror jeg stille og roligt, at jeg begyndte at holde et mere vågent øje med Liverpool end de andre hold.

Den lokale knægt hed Robbie Fowler og efter en svær tid i klubben med Hillsborough-tragedien i 1989, manglende resultater og et mere moderne fodboldtog ved navn Manchester United fra nabobyen, der overhalede Liverpool indenom på flere parametre, gav den 18-årige angriber håb i havnebyen.

Men selvom Robbie Fowler scorede masser af mål i de kommende år, så kom der ingen trofæer i skabet.

Robbie Fowler nåede at spille 344 kampe og score 163 mål for Liverpool. (Foto: Ian Hodgson © Scanpix)

- Det var forfærdelig timing. Liverpool vinder det sidste mesterskab i 1990, og jeg hopper på i 92-93, så det har været op ad bakke. Men jeg kan ikke huske, det har været sjovere at være Liverpool-fan, end det er lige nu, siger Andreas Brøns Riise.

Og det kan man godt forstå. Lørdag spiller klubben Champions League-finale, og den var snublende tæt på at blive engelsk mester i den forgangne sæson, hvor Liverpool kun tabte en enkelt kamp, fik 97 point og kun blev overgået af et imponerende Manchester City-mandskab, der præsterede 98 point.

Men bliver det ikke til sejr lørdag, så er han stadig fortrøstningsfuld. For Liverpool har langt om længe fundet balancen mellem, hvor meget sjælen kan holde til, at man hopper på det moderne fodboldtog, og hvor meget selvforståelsen kan holde til, at man ikke vinder trofæer, tror han.

- Noget af det sværeste i fodbold er at genopfinde sig selv i tide. Og det formåede Liverpool i mange år på ingen måde. Det har virkelig været en ørkenvandring i 00’erne og 10’erne bortset fra 2005.

- Men jeg tror, at Liverpool nu endelig har fundet balancen i forhold til, at der er nogle ting, der kræves, hvis man vil vinde i moderne fodbold, samtidig med at man holder fast i nogle grundlæggende værdier som for eksempel at blive på Anfield (Liverpools hjemmebane, red.), siger han.

Sidst Liverpool vandt et stort trofæ var i 2005, hvor Champions League-titlen kom i hus. Men hvis holdet vinder det samme trofæ lørdag, så er det endnu større som Liverpool-fan, mener Andreas Brøns Riise.

- Vi har været gennem mange magre år. 2005 var helt sikkert stort, men det var også heldigt, for holdet var jo i princippet aldrig godt nok til at gå hele vejen, siger han.

- Men nu står vi her – anden Champions League-finale i streg. Vinder Liverpool det her trofæ, så betyder det faktisk, at man er tilbage, hvor Liverpool-fans mener, det er naturligt, at klubben skal være.

Claus blev til Steven Gerrard en beruset aften på altanen

Claus Christensen (venstre) sammen med Alan Kennedy, som har scoret i Europa Cup-finalen for mesterhold i både 1981 og 1984.

En maj-aften i 1977 sad 8-årige Claus Christensen foran skærmen og så fodbold. Han så Allan Simonsen score et fantastisk mål for Borussia Mönchengladbach i Europa Cup-finalen for klubhold.

Men selvom danskeren spillede en fantastisk kamp og senere blev kåret til årets spiller i Europa, så var det ikke den lille dansker, som Claus Christensen bed mest mærke i.

- Jeg så Liverpool vinde den finale 3-1, og så var jeg solgt. Som 8-årig begynder man jo også at se Tipslørdag, og Liverpool var jo bare så gode dengang, så det var jo taknemmeligt at begynde at holde med dem, for de spillede bare fantastisk. Så har jeg holdt ved lige siden, og jeg synes faktisk, det bliver værre og værre, jo ældre jeg bliver, siger Claus Christensen.

Hans entusiasme omkring sit hold er da også større, end den er hos de fleste fodboldfans. Aarhusianeren har været på Liverpools hjemmebane, Anfield, for at se sit hold spille 31 gange, han har 76 Liverpool-trøjer og et Liverpool-værelse i sit hjem.

Steven Gerrard fik tilnavnet "Captain Fantastic" i din flotte Liverpool-karriere, hvor han nåede at spille 710 kampe for klubben. (Foto: Carl Recine © Scanpix)

- Jeg føler jo, at byen er mit andet hjem, og jeg kender en masse mennesker derovre. Min kæreste synes, jeg er en idiot, når jeg sommetider siger, jeg føler mig som en ”Liverpoolian”, griner han.

Claus Christensens kærlighed til Liverpool får kæresten ofte at mærke, og sommetider sker det, når hun venter det mindst. Det kom til udtryk en aften, hvor Claus Christensen havde druknet sine sorger efter et nederlag, og sad og nød en sidste øl på altanen efter en bytur.

- Så syntes min kæreste, at hun kunne høre mig tale, så hun kom ud til mig. Så sad jeg og hulkede og troede, jeg var Steven Gerrard, der undskyldte og skulle fortælle nogle journalister, hvorfor vi havde tabt. Det er jo helt sort, griner han.

Premier League-titlen er vigtigst

Hvorfor det lige blev Liverpool og ikke en dansk klub for Claus Christensen, det er der mange grunde til, men en af de største er, at det var det, der var i tv.

- Det eneste, der blev sendt dengang, var engelsk fodbold. Jeg syntes også, at Bundesligaen var fantastisk, men det så man bare ikke rigtigt. Så er det svært rigtigt at blive fan.

På trods af kampens størrelse lørdag så er der dog noget, han til hver en tid vil bytte CL-trofæet med.

- For hele fodboldverdenen er det største at vinde Champions League. Men for mig og mange andre Liverpool-fans er der ingen tvivl om, at det engelske mesterskab står øverst på ønskelisten. Det betyder alt.

Birgitte har været fan af Liverpool i 50 år

Birgitte Tordrup er klar til kamp i sit Liverpool-tøj.

I 1969 købte Birgitte Tordrups forældre et farvefjernsyn, og det var for hende begyndelsen på en 50 år lang kærlighedsaffære med fodboldklubben Liverpool. Det betød nemlig, at den 10-årige pige fik det gamle sort/hvid-fjernsyn op på sit værelse, og her åbnede fodboldverdenen sig for hende.

Eller "åbnede" er måske så meget sagt, for den lille kasse havde kun en enkelt kamp om ugen at tilbyde, men hver lørdag sad den sportsglade pige klæbet til skærmen for at se Tipslørdag. Billedet var uskarpt, og det var svært at se forskel på holdene, men alligevel faldt hun for Liverpool.

- Der var en fodboldkamp om ugen, som man ikke vidste, hvad blev for en. Så det var jo ikke Liverpool hver uge, men en gang imellem, og det faldt jeg så for. Den måde de spillede på, og alt det omkring klubben. De var bare gode.

Op gennem 70’erne blev Liverpool bedre og bedre, og en af de største oplevelser med Liverpool fik Birgitte Tordrup i 1977.

- Det var der, hvor de vandt Europa Cuppen for mesterhold 3-1 over Borussia Mönchengladbach. Det var helt vildt. Og så kørte det bare op gennem 80’erne, indtil de fik det sidste mesterskab i 1990.

Siden da har der ikke været mange succeser, men i denne sæson har 59-årige Birgitte Tordrup igen haft noget at glæde sig over med en andenplads i Premier League og en Champions League.

- Selvom vi ikke vandt ligaen, så har det været overvældende. Når man er så gammel en fan, som jeg er, så er det fantastisk, at se, hvordan Jürgen Klopp har bygget holdet op på så kort tid. Jeg er meget begejstret, og jeg tror på, at holdet har stor en fremtid.

- Jeg kan godt lide, at man bruger egne talenter. Arnold kommer fra egne rækker, og Robertson købte man for otte millioner pund, og nu har han den vildeste sæson. Han er en af verdens bedste backs jo! Ja, vi gav meget for Van Dijk, men det var bare nødvendigt. Men det er forkert med alle de penge i fodbold. Der er jeg nok gammeldags, siger hun.

De unges dårlige tone

Men det er ikke på mange punkter, at Birgitte Tordrup er ”gammeldags”. Hun følger ivrigt med på de sociale medier, hvor hun er med i diverse Liverpool-grupper, men hun synes dog, at de unge mennesker har meget at lære om at være fan.

- De unge knægte har nogle udfald på de sociale medier, hvor man godt kan se, at de ikke har været fan så lang tid, som nogen af os andre har. De bliver klogere, når de har fulgt klubben i 50 år. For mig er det i medgang og modgang, og det er uanset, hvordan det går. Jeg kan også synes, det hele er noget møg, men jeg holder med dem uanset hvad.

Hun har ikke en yndlingsspiller fra det nuværende hold, da hun synes, at selve holdet er stjernen, men på trods af at hun synes, de nuværende spillere er gode, så er der et par enkelte Liverpool-koryfæer, hun savner.

- Kenny Dalglish og Ian Rush. De var fantastiske. En spiller som Ian Rush har jeg ofte savnet. Salah, Firmino og Mane er derhenad, men ikke helt. Men fodbolden har også forandret sig. Ian Rush stod altid inde i boksen, og det vidste de andre, og kom den ind til ham, så var der mål. Men det kan man ikke i dag. Spillet er helt anderledes. Tempoet er også meget højere.

Kenny Dalglish (højre) og Ian Rush under en velgørenhedskamp i 2014. To spillere, som Birgitte Tordrup savner. (Foto: Russell Cheyne © Scanpix)

Birgitte Tordrup regner med at se kampen hjemme i Helsinge, hvor hun ser alle Liverpools kampe. Hun har aldrig været på Anfield, men hun har planer om at tage turen til Liverpool sammen med sin datter, når den nye sæson går i gang.

- Nu er sæsonen ovre, og der er ikke kampe i weekenden længere, og det kan jeg godt mærke. Nu går jeg bare og glæder mig til, at det bliver august, så sæsonen går i gang, og vi skal til at se fodbold igen.

Facebook
Twitter