Zlatan mod Mourinho i Champions League

Der var mandag lodtrækning til ottendedels-finalerne i Champions League.

Zlatan Ibrahimovic skal op mod José Mourinho og Chelsea i Chamions League (Foto: Franck Fife © Scanpix)

Vi kan godt se frem til nogle gode opgør, når ottendedels-finalerne bliver spillet den 17. eller 18. og den 24. og 25. februar 2015.

Der er ingen tvivl om, at et af de helt store opgør vi kan se frem til, bliver Paris Saint-Germain med Zlatan Ibrahimovis, der skal stå over for José Mourinho og resten af Chelsea-holdet.

Et opgør der vil tiltrække sig en del opmærksomhed bliver helt sikkert også mødet mellem Manchester City og FC Barcelona.

Også sidste sæson stod de to hold over for hinanden i ottendedels-finalerne, og dér sendte spanierne City ud af turneringen. Faktisk er City i de seneste tre sæsoner røget ud af ottendedels-finalerne to gange.

De otte kampe ser således ud:

 

Pars Saint-Germain møder Chelsea

Manchester City møder FC Barcelona

Bayer Leverkusen møder Atletico Madrid

Juventus møder Borussia Dortmund

Schalke 04 møder Real Madrid

Shakhtar Donetsk møder Bayern München

Arsenal møder Monaco

Basel møder Porto

Det hold, der er blevet nummer to i deres pulje spiller første kamp på hjemmebane.

Årets Champions League-finale spilles den 6. juni på det Olympiske Stadion i Berlin i Tyskland.

Facebook
Twitter