22 spillere, der går på knæ, før de begynder at spille fodbold.
Det er efterhånden blevet vante billeder på de britiske øer, at den stille protest mod racisme udføres som en nærmest rituel handling, før bolden kan rulle.
Men hos danskerklubben Brentford, der spiller i Englands næstbedste række, er de gået på knæ for sidste gang. De engelske spillere har knælet siden juli. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse før søndagens opgør mod Barnsley.
I stedet vil klubben arbejde for at udrydde diskrimination på anden vis, fortæller klubbens administrerende direktør, Jon Varney.
- At gå ned i knæ er bare en måde, vores spillere har vist deres støtte til racelighed på. Vi støttede deres ønske om at gøre det og støtter nu deres ønske om at finde andre måder at vise deres opbakning til sagen på, siger han og understreger, at klubben har en klar målsætning om at være den mest inkluderende i England.
- Og vores spillere ønsker at indtage en stor rolle på den rejse.
Den første til at udføre den knælende protest var den amerikanske NFL-spiller Colin Kaepernick, da han satte sig på knæ under den amerikanske nationalmelodi forud for en kamp i 2016.
Her blev han siddende under hele nationalsangen for at demonstrere sin utilfredshed med racemæssig ulighed i samfundet og politivold over for sorte i USA.
Siden hen blev Kaepernicks handling et symbol for protestbevægelsen mod racisme verden over. Blandt andet for at vise sympati med Black Lives Matter-bevægelsen.
Er stolt af fodboldspillernes arbejde
Hos den danske del af Black Lives Matter har de været glade for støtten, der også er set mange steder på de danske stadions. Men de forstår også godt, at Brentford nu har valgt, at der skal nye metoder til for at arbejde videre i opgøret mod racisme.
Det fortæller bevægelsens danske talskvinde, Bwalya Sørensen.
- Det er helt fint, at de siger stop nu. De er blevet ved med at gå på knæ i meget længere tid, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Så det er bare superflot, og vi vil gerne sige tusind tak, fordi de har været med til at sætte fokus på Black Lives Matter-bevægelsen.
Bwalya Sørensen har selv oplevet, hvordan hun som frontfigur for Black Lives Matter-bevægelsen i Danmark har modtaget mange hadefulde beskeder på sociale medier.
Derfor er hun overbevist om, at en del af fodboldspillerne har modtaget beskeder med samme undertoner for at stå sammen mod racisme. Det får hende til at kalde det ’ekstra flot’, at fodboldspillerne i England er blevet ved at knæle i mange måneder.
- Det har uden tvivl hjulpet. Det har betydet, at samtalen om racisme ikke stoppede 14 dage efter, at George Floyd døde, siger hun med henvisning til, at der efter en kom fornyet fokus på raceproblematikken i USA, da en hvid betjent tilbage i maj pressede sit knæ mod George Floyds nakke i næsten ni minutter, hvorefter han døde.
Racismen findes stadig
Men det er ikke kun i klubberne, at spillerne er gået på knæ. Også det danske herrelandshold i fodbold valgte at gå ned på knæ i Nations League-kampen mod England.
Dengang reagerede Dansk Folkepartis kulturordfører, Pernille Bendixen, ved at kalde handlingen for ’latterlig’.
Men ikke desto mindre har handlingerne været med til at rykke noget i racismedebatten, siger Peter Hervik, der er racismeforsker.
- Det er jeg fuldstændig sikker på, at det har. Effekten kan ikke måles, men at knæle bevirker, at der bliver startet samtaler mellem spillerne, men også i medierne. På den måde bliver det en del af dagsordenen, og det kan være med til at øge bevidstheden hos nogen. Omvendt vil jeg også sige, at der findes områder, hvor det ikke gør den store forskel. Blandt de mest højreorienterede hooligans vil det næppe gøre den store forskel, forklarer han.
Spørgsmålet er så bare, hvor meget det har rykket andre steder i samfundet: Ikke ret meget, siger Verner Møller, der er professor i idræt og kropskultur ved Aarhus Universitet.
- Det har ikke hjulpet noget som helst. Der er ikke én fascist i verden, som er blevet omvendt af, at spillerne har sat sig ned på knæ. Tværtimod. Det skaber bare irritation i de hjørner af samfundet, hvor holdningen er, at det har taget overhånd.
- Hvis der er nogle enkelte sportsfolk, der går på knæ for dem selv, så er det fint nok. Men når det bliver en bevægelse, hvor alle sætter sig på knæ og udsletter alle forskelle atlerne i mellem, så bliver det fuldstændig ligegyldigt. Du aner ikke, hvem der mener det, og hvem der ikke gør, siger han.
Derfor kan det også faktisk være en god idé, at Brentford nu melder ud, at det er slut med at sætte sig ned på knæ før en fodboldkamp, siger Peter Hervik.
- Jeg er sikker på, at både spillere, leder og klubben Brentford godt ved, at der fortsat findes racisme i samfundet, og at det er en vigtig ting at tage stilling til. Og ved at annoncere deres stop med knælen betyder det faktisk, at medierne giver det lidt opmærksomhed på ny.
- Men hvis alle bliver ved at gøre det til enhver tid, så bliver det blot en del af ritualerne før en fodboldkamp, slår han fast.