DBU-formand: Grønland er et stykke fra optagelse i Fifa

Jesper Møller er positivt overrasket over udviklingen i Grønland, men han ser ikke en optagelse i Uefa og Fifa foreløbigt.

- Det er fantastisk. Det er da fremragende, særdeles positivt, og en udvikling, jeg er glad for.

Jesper Møller, formand i Dansk Boldspils-Union, har svært ved at skjule sin begejstring over den udvikling, der har ramt grønlandsk fodbold de seneste år. En udvikling, man kan læse mere om HER.

Mens DBU og det grønlandske fodboldforbund, KAK, i 2015 lavede en samarbejdsaftale, der skulle resultere i anlæggelsen af fire til seks kunstgræsbaner frem mod 2025, har grønlænderne taget sagen i egne hænder.

Fodbold i Grønland er blevet spillet på grus, som her ved mesterskabet i 2014. Men det skal være slut nu. (Foto: Leiff Josefsen © Leiff Josefsen Box 7034)

De fire kommuner har besluttet selv at finansiere banerne, hvilket indtil videre er resulteret i fem færdige baner, mens mange flere i øjeblikket anlægges. Inden for uhørt kort tid vil grønlænderne have 11 kunstgræsbaner i fuld størrelse.

- Når man tænker på, at der kun var én bane for et år siden i Nuuk og ingen for to år siden, er det fantastisk, at der nu kommer 11 baner spredt over hele Grønland. Det var der ikke udsigt til, da vi lavede aftalen, som jo nu er blevet overhalet indenom, siger Jesper Møller.

- Nu er der 11 baner, så vi har en helt ny situation, som vi skal forholde os til. Det er flot, stor ros til de grønlandske kommuner for at påtage sig den opgave. Vi havde ikke troet, at vi kunne komme op på et tocifret antal, siger han.

Det betyder, at samarbejdsaftalen fra 2015 skal forhandles om, hvilket Jesper Møller hilser velkomment. En aftale, hvor DBU ikke skulle støtte direkte økonomisk, men hjælpe med at rejse penge via fonde og investorer.

- Vi lavede aftalen i 2015, hvor vi ville gøre noget mere for fodbolden i Grønland, ikke mindst af hensyn til børnene, som har godt af at dyrke motion og spille fodbold. Og så har vi i mange år haft en aftale om udvikling af dommere, trænere og ledere.

- Med hensyn til en ny aftale skal jeg ikke fortælle de gode mennesker i Grønland, hvad de skal. De må gøre sig klart, hvad de vil, og hvilken strategi de vil køre, og så skal vi nok bakke op i det omfang, vi kan. Hvis det skal leve og være bæredygtigt, skal det være dem, der fører an.

Uafhængige organisationer

Der bliver dog ikke tale om øknomisk støtte fra DBU til det grønlandske forbund. På trods af at Grønland er en del af rigsfællesskabet, har de to forbund altid ageret selvstændigt. Og sådan skal det fortsætte, mener Jesper Møller.

- Jeg vil godt understrege, at DBU kommer ikke med penge til Grønland. Vi kommer ikke til at bruge vores klubbers penge i Grønland, det har aldrig været meningen. Det, vi kan gøre, er at finde penge via fonde, for vi har et større netværk og kontakter, siger han og fortsætter:

- Vi er to selvstændige organisationer, som agerer uafhængigt. På grund af medlemskabet af rigsfællesskabet, og at de ikke er medlem af FN, så er Grønland i princippet en del af Danmarks medlemskab af Uefa og Fifa. Det har vi haft mange diskussioner om tidligere, for det har været svært at forstå, hvorfor Færøerne er medlem og ikke Grønland.

- Men det er, fordi Færøerne sendte en ansøgning ind på et meget tidligt tidspunkt, for 30 år siden, og nåede at komme med under andre regler, siger DBU-formanden.

Føler I ikke et ansvar, økonomisk, for grønlandsk fodbold med tanke på den historie, vi har med landet?

- Naturligvis føler vi et ansvar, men traditionelt har der faktisk ikke været noget samarbejde. Jeg ved ikke hvorfor. Men selvfølgelig har vi et ansvar for at gøre noget, men det skal være i et tæt samarbejde, siger Jesper Møller, der blev valgt som formand i 2014.

Det samarbejde skal gerne føre til, at Grønland kan blive medlem af Fifa og Uefa, og her er DBU afgørende for Grønlands muligheder. Men på trods af den positive udvikling med banerne, ser det stadig svært ud i forhold til Grønlands indlemmelse i det internationale fodboldselskab.

- Fifa og Uefa nye ledelser er positive omkring Grønland. Men det er Fifas love, der regulerer det her. Man har kunnet se på andre eksempler, at det ikke er helt nemt, og nogle af sagerne har været helt oppe i CAS, siger Møller og nævner lande og stater som Kosovo, Gibraltar, Catalonien, Isle of Man og Guernsey, der har været igennem processen med forskellig succes.

- Uefa og Fifa har fået nye ledelser, men lovene er de samme. Optagelse af et land er noget, man stemmer om. Da Gibraltar blev optaget, stemte DBU for det, men Spanien gjorde ikke, siger han og fortsætter:

- Positivt er det dog, at mens man tidligere skulle være en selvstændig nation i FN, er der nu en opblødning, sådan, at hvis man er anerkendt af de fleste lande i et område, kan der være en mulighed at komme ind på sigt, siger Møller.

Den første kunstgræsbane i Nuuk. (Foto: Leiff Josefsen © Leiff JosfsenBox 7034)

Hvor langt er Grønland fra at blive optaget i Uefa og Fifa?

- Der et stykke endnu. Nu er de 11 baner kommet, og det er et vigtigt skridt. Men nu skal der ske en udvikling i klubberne og med ledere og trænere; der skal skabes en hel turnering, og der skal være børn, der spiller fodbold. Og inden man tænker på et nationalstadion, der også er et Fifa-krav, skal man have hele græsrodsdelen til at køre, siger Jesper Møller.

- Vi bakker op om Grønland og hjælper, hvor vi kan. Men de er nødt til at starte et andet sted, for hvis man ikke opfylder de helt elementære optagelseskrav, kommer man slet ikke dertil.

Vigtigt skridt

- Det tager lang tid at bygge en ansøgning om medlemskab op, og det kræver tålmodighed. De skal dog have ros, for en af de afgørende forudsætninger for en ansøgning er, at der er nogle fodboldbaner.

Det er et udgangspunkt, andre nationer med vanskelige vejrforhold også er startet fra. Dét kan inspirere Grønland, mener DBU-formanden.

- Det grønlandske forbund har også besøgt Island, og de har haft fantastisk succes med det. De spejler sig i, at Island med deres natur og geografi og vejr kan komme så langt, som de gjorde ved EM i Frankrig, siger Møller.

- Det er virkelig et vigtigt skridt med kunstgræsbanerne, for jeg kan se, hvad det betyder for danske klubber, at man kan spille fodbold hele året rundt og hele dagen. Det vil skabe udvikling i Grønland på alle parametre, både på banen og uden for banen, siger Jesper Møller.

Facebook
Twitter