Det skulle have været et eventyr, men nu sidder tidligere landsholdsspiller i Kina og venter på sin løn

Få år efter en kinesisk storsatsning i fodbold har en voksende økonomisk krise gjort det svært for klubberne at udbetale løn.

Liselotte Sabroe © Scanpix. Grafik: Maria Eriksen Volthers

For knap ti måneder siden forlod den tidligere danske landsholdsspiller Jores Okore AaB til fordel for et nyt eventyr. Rejsedestinationen hed Kina, hvor klubben Changchun Yatai ventede.

Men eventyret i østen har ikke udviklet sig helt, som han nok havde forventet. Efter flere år med himmelråbende dyre investeringer for at hente flere af sportens helt store kanoner østpå, har flere af de kinesiske klubber nemlig nu økonomiske problemer op til halsen.

I stedet for at være et paradis for spillere, der søger et kulturelt eventyr og også scorer en hæderlig hyre samtidig, sidder flere spillere derfor nu alene på kinesiske hotelværelser og venter på at få udbetalt en forsinket løn. Det gælder også Jores Okore.

- Der er selvfølgelig nogle klubber, der har lidt sværere ved at betale end andre, og så er de lidt bagud med lønnen. Det kan man godt mærke nogle gange, og det er selvfølgelig lidt frustrerende, siger Jores Okore.

Den tidligere AaB-profil tager dog hele situationen med ophøjet ro.

- Man skal jo forstå det fra begge sider, også fra klubbens. Men de har lovet, at de vil betale lønnen, som de skylder, så det er det, man må gå ud fra, siger Jores Okore.

Men forsinkede lønninger er faktisk en præmis, man har arbejdet med i efterhånden lang tid i Kina. Det fortæller, Ken Ilsø, der i 2014 og 2015 spillede for kinesiske klub Guangzhou R&F og i dag er fodboldekspert hos NENT.

- Jeg oplevede en del gange, at lønnen ikke lige kom til tiden, eller at andre spillere fik løn først, siger Ken Ilsø.

Udover Jores Okore har verdensstjerner som brasilianske Oscar og Hulk også taget turen mod østen, mens tidligere storspillere som Fabio Canavaro har scoret lukrative trænerjobs i den bedste kinesiske række. Førstnævnte bliver, ifølge statistikmediet Statista, betalt omtrent 3,3 millioner kroner for at sparke til læderbolde i Kina. Hver uge, vel og mærke.

  • Angriberen med kaldenavnet 'Hulk' skiftede allerede til den kinesiske liga i 2016. I januar vendte han hjem til Brasilien. (Foto: China Stringer Network)
  • Et af de helt store trækplastre i kinesisk fodbold. Brasilianske Oscar, der har spillet 48 landskampe og scoret 12 mål. (Foto: ALY SONG)
  • Også den tidligere Tottenham-træner Andre Villas-Boas har været et smut forbi Kina. (Foto: ALY SONG)
1 / 3

Særligt de penge, der er fosset lige ned i lommerne på dyre udenlandske spillere, har gjort økonomien i kinesisk fodbold usikker, fortæller Troels Bager, der er chefredaktør for Tipsbladet.

- Af naturlige kilder tjener de slet ikke en brøkdel af det, der skal til for at betale de mange udenlandske spillere på millionkontrakter. Det er helt væk og virkelig alvorligt, siger Troels Bager.

De vilde investeringerne har dog også haft andre, større konsekvenser end forsinkede lønninger. I december sidste år indførte man et lønloft og et maksimum beløb, hver klub måtte bruge på spillerhandler for at sikre sig mod de røde tal på bundlinjen. Men lige lidt hjalp det.

Få måneder efter de blev hyldet som kinesiske mestre, besluttede ejerne af Jiangsu Suning F.C i februar nemlig at dreje nøglen om og efterlade sine spillere på usikker grund. Årsagen siger næsten sig selv: dårlig økonomi.

- Man har pisset penge væk til højre og venstre på alt muligt vildt.

- I Kina var det rene fantasiprojekter - der var ikke kommercielle interesser til et niveau, som er nødvendigt til at lave de her investeringer, siger Troels Bager.

Hvor blev pengene af?

Men hvornår var det så lige, det økonomiske korthus væltede for de kinesiske klubber?

Langt størstedelen af dem er ejet af private investorer som ejendomsvirksomheden Evergrand. Og ja, du læste rigtigt – Evergrand, hvis milliardgæld for to måneder siden startede spekulationer om, hvorvidt en ny finanskrise var på vej.

Boliggigantens gæld, der har fået hele den kinesiske økonomi på knæ, må selvfølgelig ses som en del af forklaringen på krisen.

Men for at forstå hele konteksten skal vi et par år længere tilbage.

I 2016 besluttede den kinesiske præsident Xi Jinping, at der skulle satses på fodbold. Ambitionen var, at man i løbet af et par årtier gerne ville være blandt verdenseliten af fodboldnationer.

Den efterfølgende sommer spenderede de kinesiske klubber svimlende 2,6 milliarder kroner til sammen på spillerhandler.

- Tanken var så, at de skulle blive gode ved at hente en masse spillere ude fra. Det var hele tiden et mål, at det skulle dryppe på talentudviklingen, der skulle udvikle sig til et godt landshold, siger Troels Bager.

Det var altså en beslutning fra allerhøjeste politiske instans, der lagde til grund for storsatsningen. Et par år senere kunne præsidenten dog godt se, at investeringen ikke helt gav pote, som man havde håbet.

- På et tidspunkt kommer der så en kontraordre, fordi man kan se, at pengene pisser ud og alt er virkelig dyrt. Og så strammede man gevaldigt op for, hvor mange penge hver klub måtte bruge, siger Troels Bager.

Og det er så der, lønloftet og maksimumbeløbet, der blev indført for omtrent et år siden, kommer ind i billedet. I december sidste år indførte man nemlig et lønloft på cirka 5 millioner kroner om året til udenlandske spillere.

For lønkongen af kinesisk fodbold, Oscar, betød det, at han ikke længere var i stand til at skrive under på en ny lige så lukrativ aftale med sin klub.

Brasilianeren, der for øvrigt er blandt de 60 bedst betalte atleter i verden, er godt nok stadig at finde i Kina. Men flere af de næstbedst betalte spillere fra generation-storinvestering, som Hulk og italienske Graziano Pelle, skiftede kort efter lønreguleringen adresse til mere vestlige regioner, mens træneren Fabio Cannavaro fulgte deres eksempel i september.

Men selvom økonomiske problemer, det trækker tråde tilbage til midt 2010’erne, har skabt en reel spillerflugt fra den kinesiske liga, er fodboldsatsningen stadig i fuld gang.

Ligaen på standby

Ambitionen fra præsident Xi er fortsat, at det kinesiske fodboldlandshold skal klare sig bedre i internationale henseende.

Men i stedet for at investere i dyre, udenlandske spillere, og håbe, at deres kvaliteter drypper videre ned på talentudviklingen, har man nu valgt en ny strategi.

For at landsholdet kunne få de bedst mulige betingelser for at kvalificerer sig til VM i 2022, besluttede man nemlig at sætte den kinesiske liga på standby fra august til december. Tanken var, at de ville have ekstra træningstid sammen, forklarer Jores Okore.

- Samtidig med det, så er der jo nul-tolerance for corona, så spillerne ikke bare kan bevæge sig frit rundt. De skal være isolerede hver gang, de rejser ind og ud af landet. Derfor er de blevet nødt til at suspendere Ligaen, ellers vil de ikke kunne få det til at hænge sammen med, hvornår kampene skulle spilles, siger Jores Okore.

Derfor er det snart fire måneder siden, forsvarsspilleren sidst har været i aktion i en ligakamp.

- Jeg er selvfølgelig kommet her for at spille fodbold og spille en masse kampe, så det er lidt irriterende, at der er så langt i mellem.

Jores Okore skiftede i februar fra AaB til kinesiske Changchun Yatai. Her er det ind til videre blevet til 14 kampe. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Den tidligere superligaprofil holder dog hovedet højt.

- Men ja, det er jo nu engang, hvad det er. Vi træner jo en del, og så må man bare være sammen med holdkammeraterne og få hygget med dem, men det er sgu lidt ærgerligt, at der ikke er nogle kampe at se frem til i hvert fald, siger Jores Okore.

En ting er dog sikkert. Mens Jores Okore har siddet i ventepositioner, er det blot lykkedes det kinesiske landshold at vinde en enkelt VM-kvalifikationskamp. Det rødklædte landshold ligger med fire kampe igen nu nummer fem i deres kvalifikationsgruppe, og den storstilede kinesiske fodboldsatsning ser ind til nu ikke ud til at have båret frugt.