Don Ø og TV3 dømt i Landsretten

Flemming Østergaard, sportschef Peter Nørrelund, studievært Carsten Werge og journalist Jens Hansen er dømt for at have krænket Christian Andersens ære.

Flemming Østergaard og TV3 tager sagen hele vejen til højesteret. (Foto: Jeppe Michael Jensen © Scanpix)

Østre Landsret stadfæstede i dag Byrettens dom i sagen, hvor FCKs be-styrelsesformand Flemming Østergaard og tre medarbejdere fra TV3 er blevet dømt for at have krænket den tidligere FCK-træner Christian Andersens ære - og skal betale 20.000 kroner tilsammen i erstatning.

Krænkelsen skete i programmet Onside tilbage i 2004, hvor der blev gået i detaljer med hvorfor Christian Andersen blev fyret i FCK fem år tidligere.

- Det er dejligt at vinde. Ikke for pengenes skyld, men for princip-pet i at man ikke bare kan sige hvad som helst om en person uden at blive straffet, siger Christian Andersen til DR Sporten.

Sagen er dog endnu ikke helt forbi, da TV3 og Flemming Østergaards advokat vil ansøge om at få sagen optaget i Højesteret, skriver bt.dk.

Facebook
Twitter