FOR ELLER IMOD Dræber videoteknologi charmen ved fodbold

Er videoteknologi af det gode eller det onde, når det handler om fodbold? Vi har set på en række argumenter for og imod.

Viktor Kassai benyttede sig af videoteknologien ved VM for klubhold, hvor det bliver afprøvet i øjeblikket. (Foto: kim Kyung-Hoon © Scanpix)

Fodboldens regelmagere i Ifab har åbnet op for at indføre videoteknologi, og i dag blev det for første gang afprøvet på den store scene ved VM for klubhold. Med succes og korrektion af en klokkeklar dommerfejl til følge.

Men er ny teknologi nødvendigvis af det onde, eller er det en helt naturlig udvikling af spillet? Der er argumenter både for og imod, og her på redaktionen har vi samlet en række fra begge sider.

For

Færre fejlkendelser – Som det allerede blev bevist i den første kamp, hvor videosystemet skulle stå sin første store test, så må indførelsen af videoteknologi næsten uundgåeligt føre til færre fejlkendelser og dermed en højere grad af retfærdighed.

Imod

Charmekortet – Fodbold er tilfældighedernes spil, og en del af charmen har altid været, at man med ujævne mellemrum kunne forvente det uventede. Diego Maradonas kokette knytnæveslag havde aldrig opnået guddommelig status tilbage i 1986, hvis dommeren havde fået hjælp af videokameraerne.

Et ikonisk øjeblik, der nok var gået i glemmebogen, hvis scoringen efterfølgende var blevet annulleret. (Foto: ASL © Scanpix)

For

Ingen film – Det er slut med pinlige optrin som den slags, brasilianeren Rivaldo leverede ved VM i 2002, da han trak et rødt til en modstander ved at falde som var han blevet ramt af skud efter en bold blev sparket ind på hans knæ. Eller Arjen Robbens udgave af Svanens død i 2014, da han sikrede Holland straffespark og sejren mod Mexico ved VM-slutrunden.

Rivaldo i store smerter efter at være blevet ramt af en bold på knæet. (Foto: Desmond Boylan © Scanpix)

Imod

Spilstop på spilstop – En dårlig fodboldkamp kan i forvejen føles ganske lang, så man kan frygte, at pinen vil blive trukket endnu længere ud, hvis dommeren forfalder til at konferere med kollegerne med videoudstyret gang på gang for at være på den sikre side.

For

Ingen brok – Ifølge reglerne koster det konsekvent en advarsel, hvis en spiller signalerer til dommeren, at han eller hun skal benytte sig af en videoafgørelse. Det kunne blive afskeden med et syn, som de færreste trods alt bryder sig om. En dommer omringet af spillere, der skrigende gestikulerer, hvad de mener, dommerens næste træk bør være.

Imod

Skruen uden ende – Det skorter aldrig på konspirationsteorier og anklager om uretfærdig behandling i fodboldens verden. Det kan derfor være svært at overskue konsekvenserne, og om man med videoteknologi havner i en situation, hvor holdene skiftevis vil rette skytset mod dommerne og påpege, at det ene hold sidst fik fordel af en videokendelse, mens billederne efterfølgende viste, at det andet blev snydt i en lignende situation.

For

Den teknologiske udvikling - Det kan virke sært bagstræberisk ikke at følge med udviklingen, og trods tidligere modstand er der ikke mange, der i dag stadig opponerer mod mållinjeteknologi. På den måde kan indførelsen af videoteknologi ses som næste naturlige skridt i udviklingen af spillet på højeste niveau.

Imod

Den menneskelige faktor – Ligesom spillerne så langt fra er fejlfri med bolden for fødderne, så er manden det med fløjten heller ikke. Det har været en del af spillets natur, at et sekunds uopmærksomhed eller en spiller, der blokerer synsfeltet for dommeren, kunne få afgørende indflydelse på resultatet. Det vil videoteknologi sætte en stopper for. Og muligheden for at skyde skylden for endnu et nederlag til sit yndlingshold på dommeren.

Den colombianske dommer John Toro Rendon gjorde sig upopulær i Danmark, da han viste både Miklos Molnar og Morten Wieghorst under VM-slutrunden i 1998. Bliver den slags opvisninger i uduelighed en saga blot med videoteknologi? (Foto: RADU SIGUETI © Scanpix)