Dansk EM-helt korsbåndsskadet

Line S. Jensen blev skadet i kampen i semifinaletriumfen mod Østrig. Nu venter lang pause for den uheldige midtbanespiller.

Line S. Jensen bliver svær at undvære i finalen mod Holland. (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Scanpix)

Det stod allerede kort efter semifinalesejren over Østrig klart, at den danske midtbane med al snadsynlighed ville blive svækket i finalen.

Line S. Jensen måtte humpe fra banen mod østrigerne med en skade i knæet, som ville kræve en pause, der strakte sig forbi den vigtige finale mod Holland.

Knæet er nu blevet skannet og resultatet er nedslående.

Line S. Jensen har revet sit korsbånd over og skal nu sidde ude i ni måneder. Line S. Jensen bliver i Holland med den øvrige landsholdstrup.

Danmark møder Holland i EM-finalen søndag klokken 17. Kampen vises på DR1 med optakt fra 15:30.

Facebook
Twitter