Officielt: Danmarks kvartfinale udskudt til søndag

EM-kvartfinalen mellem Danmark og Tyskland er udskudt til søndag på grund af regn.

Danmarks EM-skæbne er endnu uvis. Kvartfinalen mod Tyskland skulle have været spillet lørdag aften klokken 20.45, men efter flere udsættelser er det nu besluttet, at kampen er aflyst lørdag aften.

Årsagen er de voldsomme regnmængder, der er høvlet ned over stadion i Rotterdam. Ekstremt meget vand fra oven har gjort banen praktisk talt umuligt at spille fodbold på, og efter spillernes forsøg på at varme op blev Uefas tommelfinger vendt ned ad.

Kampen bliver spillet i morgen søndag klokken 12.00 og vises direkte på DR.

Facebook
Twitter