Tilbageblik: Danske kvinder vandt både EM og VM, før DBU anerkendte dem som et landshold

I 1971 vandt det danske kvindelandshold verdensmesterskabet i fodbold, men siden hjemkomsten er landsholdsfodbold for kvinder gledet i baggrunden.

Holdbillede taget minutter før kampstart i VM-finalen mod Mexico på Estadio Azteca den 5. september 1971. Danmark vandt kampen 3-0 på tre mål scoret af Susanne Augustesen, der sidder nederst til venstre.

Hans Krabbe var kun ni år, da han sad hjemme i sine bedsteforældres stue og så nogle flimrende sort-hvide billeder forme sig som fodboldspillere på billedrørsskærmen.

Scenen var sat på Estadio Azteca i Mexico City, og året var 1971, da sport i tv var "noget helt andet", som Hans Krabbe udtrykker det.

Det var ikke hver dag, der var fodbold i fjernsynet, og når det endelig skete, blev det ikke altid livetransmitteret.

Derfor var de optagelser, den ni-årige knægt sad og sugede til sig, cirka en uge gamle, men det ændrede ikke på, at Hans Krabbe blev påvirket så dybt af dem, at de har været med til at definere hele hans forhold til fodbolden.

Der er tre store begivenheder fra dengang i starten af 70'erne, der var med til at vække hans passion:

- Arsenals Charlie George - en bohemetype med langt hippiehår - ligger i græsset, mens holdkammeraterne jubler omkring ham, fordi han lige har scoret det vindende mål til 2-1 i FA Cup-finalen mod Liverpool på Wembley. Det er maj '71.

- Allan Simonsen og resten af det danske herrelandshold skriver historie, da det besejrer Brasilien 3-2 ved OL i München i sommeren '72.

- Og så altså de her kvinder på et kæmpestort, latinamerikansk stadion. Dem havde jeg særligt svært ved at slippe. De blev ved med at dukke op i min erindring op igennem min opvækst, og jeg endte med at skrive en bog om dem, siger Hans Krabbe.

Hans Krabbe interviewer her Pernille Harder, der med sin opvækst i Ikast kommer fra det område, Krabbes midtjyske lokalavis dækker. (Foto: Mads Dalegaard)

Hans Krabbe uddannede sig til journalist, og i dag er han chefredaktør på Midtjyllands Avis.

Han har skrevet flere bøger om fodbold, og én af dem er altså den om det danske kvindelandshold, som i 1971 vandt verdensmesterskabet i fodbold.

"Den glemte triumf", hedder den, for efter en masse opmærksomhed og festivitas ved hjemkomsten gled dansk landsholdsfodbold for kvinder i baggrunden, mens herrerne bredte sig stadigt mere i rampelyset og danskernes bevidsthed.

Dansk Boldspil-Union, DBU, ville i starten slet ikke have noget med kvinderne at gøre. Det vender vi tilbage til.

Super-Susys mexicanske målshow

Her imens vi sidder og krydser fingre for, at det nuværende, danske kvindelandshold vinder den sidste puljekamp mod Spanien på lørdag ved EM i England, kan vi passende tage et tilbageblik til dengang for 51 år siden, da kvinderne skrev historie.

Der var sorte fodboldstøvler, hvide shorts, røde trøjer uden logo og korslagte arme på holdbilledet. Frisurer, som helt sikkert var smarte i sin tid, men som man ikke ser i dag. Som meget andet fra 70'erne.

Der var mænd - både almindelige og dem, der skrev i avisernes spalter - som havde lidt svært ved at anerkende det, de så på, som værende "rigtig fodbold". Det kan man se, når man læser i de gamle aviser, hvor skribenternes personlige holdninger kom til udtryk på en måde, man heller ikke oplever i dag.

På holdkortet stod navnene på de kvinder, der skabte den fantastiske fortælling, som Hans Krabbe senere lavede i bogform. Det var Bente, Inger, Birte, Mona og ikke mindst Susanne.

Susanne Augustesen - også kendt som Susy - var én af de største, selv om hun var den yngste i truppen. Bare 15 år gammel scorede hun alle tre mål i VM-finalen mod Mexico.

Det gjorde hun foran mere end 110.000 ellevilde tilskuere og de tv-kameraer, der sendte billederne med en uges forsinkelse hjem i Hans Krabbes bedsteforældres dagligstue.

- Den sommer begyndte de danske medier at få øjnene op for, hvad der skete med dansk kvindefodbold. Claus Borre på Berlingske og Peter Fredberg på BT var blandt dem, der begyndte at følge med, og da slutrunden i Mexico udspillede sig, var opmærksomheden faktisk ret stor. Det samme da de kom hjem og blev hyldet for præstationen, siger Hans Krabbe.

- Susanne Augustesen stjal mange overskrifter. Hun var vant til at spille med drengene hjemme i Holbæk. Ude på engen og nede på vejen. Et kæmpestort idrætstalent, der i øvrigt også var på ynglingelandsholdet i håndbold.

Finalen mellem værtsnationen Mexico og Danmark. 15-årige Susanne Augustesen (midten) scorer Danmarks første mål i sejren på 3-0, mens Elvira Aracen kaster sig forgæves. Til højre Bertha Orduna. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix.

Susanne Augustesen blev én af de første danske kvinder, der blev professionel, da hun som 18-årig flyttede til Italien og skrev kontrakt med Bologna.

I løbet af 21 år vandt hun det nationale mesterskab seks gange og pokalturneringen Coppa Italia to gange. Hun blev topscorer i Serie A otte gange og lavede over 600 mål.

I 2017 blev Susanne Augustesen og holdkammerat Lone Smidt Nielsen optaget i "Fodboldens Hall of Fame" som de to første kvindelige spillere nogensinde, og året efter blev hele truppen fra triumfen i Mexico optaget.

EM-sølvvindere i '69 - med et klubhold fra København

Allerede i 1969 modtog DBU en invitation fra den italienske fodboldklub Squadra Calcio Femminile Bologna, der gerne ville have et dansk hold med til det, som siden er betegnet som det første uofficielle europamesterskab for kvinder.

Kvindefodboldklubberne var endnu ikke anerkendt af og medlemmer af DBU, men invitationen blev alligevel sendt videre til københavnerklubben BK Femina, hvis hold rejste afsted til turneringen og kom hjem med sølvmedaljer.

Det skal siges, at der kun var fire hold med.

BK Femina repræsenterede Danmark igen året efter, da det første uofficielle verdensmesterskab fandt sted. Igen på italiensk græs, hvor Danmark vandt finalen med en sejr på 2-0 over værtslandet.

Kampen blev sendt direkte på Danmarks Radio, og i det her overblik over de største præstationer i dansk kvindelandsholdsfodbold kan du se videoklip fra kampen.

Billedet herunder er fra pokaloverrækkelsen på Stadio Communale i Torino.

For øjnene af 65.000 tilskuere vandt det danske klubhold fra København historiens første uofficielle VM. Her hilser prins Henrik på de to målscorere, Helene Østergård Hansen og Maria Sevcikova. Sidstnævnte blev professionel i Italien efter turneringen. Foto: Vagn Hansen.

Med til historien hører, at der på 1971-holdet kun var en enkelt spiller fra BK Femina, da holdet her var sammensat på baggrund af udtagelseskampe mellem hold fra Øst- og Vestdanmark.

Altså havde man for første gang håndplukket de 16 bedste spillere fra hele landet, selv om kritikere hævdede, at der var gået politik i den med præcist otte fra hver landsdel.

Landstræner Rudi: 'Fodbold er ikke for piger'

De gode resultater blev bemærket, og et kig på DBU's medlemsstatistik viser, at der kom flere kvindelige fodboldspillere fra starten af 70'erne.

Fra cirka 1.500 medlemmer i 1971 til 16.000 i 1972 og herefter en pæn stigning frem mod de nuværende knap 70.000.

DBU's erklærede målsætning for breddefodbolden lige nu er at nå 135.000 piger og kvinder som medlemmer inden 2025, kan man læse her i en rapport fra det, unionen kalder "Kvindekommissionen".

Her står i øvrigt også, at A-landsholdet skal vinde guld ved enten EM, VM eller OL inden 2028.

På et DBU-repræsentantskabsmøde i Aalborg i februar 1972 blev det vedtaget, at fodbold for piger og kvinder skulle accepteres som en officiel del af Dansk Boldspil-Union.

Året forinden blev herrelandsholdets østrigske træner Rudi Strittich citeret for at sige, at "...deres forsøg på at spille fodbold er al ære og respekt værd, men de lærer det aldrig. Fodbold er ikke for piger. Det er de slet ikke skabt til."

Det var heller ikke sket i dag.

Den første officielle landskamp blev spillet den 27. juli 1974 mod Sverige i Markusböle, Finland, hvor rundt regnet 800 tilskuere så Ann Stengaard score kampens eneste mål på straffespark.

Kvindelandsholdet vandt EM igen i 1979, men de kommende årtier er der forholdsvis stille omkring holdet.

Ved det første officielle Uefa-arrangerede EM i 1984 vandt Danmark godt nok kvalifikationsgruppen, men holdet tabte begge semifinaler - ude og hjemme - til England.

Holdet missede slutrunderne i 1987 og 1989, og i både 1991 og 1993 tabte Danmark EM-semifinalen mod Norge, så man måtte nøjes med bronze.

Herfra er der langt mellem successerne, selv om det bliver til EM-bronze igen i 2001 og 2013. I 2017 lykkedes det så at nå helt til finalen, hvor Holland endte med at snuppe guldet efter en 4-2-sejr på en udsolgt hjemmebane i Enschede.

I VM-sammmenhæng har Danmark spillet 14 kampe men kun vundet de tre, og når vi taler om OL, skal vi helt tilbage til legene i Atlanta 1996 for at finde den seneste danske deltagelse. Holdet kom ikke videre fra gruppespillet, da det tabte alle tre kampe.

Opmærksomheden følger resultaterne

Hans Krabbes interesse for kvindelandsholdet ebbede så småt ud, da 70'er-holdets spillere lagde de klassiske Copa Mundial-støvler på hylden til fordel for civile karrierer.

- Jeg må jo nok erkende, at jeg ligesom mange andre ikke fulgte så meget med op igennem 80'erne og 90'erne. De senere år er jeg dog begyndt at følge med igen, og interessen er kun steget i takt med Pernille Harders popularitet, fordi hun kommer fra det område, jeg arbejder i på Midtjyllands Avis, siger Hans Krabbe.

Pernille Harder er fra Ikast.

Det er Lennart Weber ikke.

Han bor derimod i Hillerød, og han er én af dem, der har fulgt rigtig godt med i kvindelandsholdets historie. Ligesom Hans Krabbe har Lennart Webers interesse resulteret i en bogudgivelse.

Han var informationschef i fagforbundet 3F, da det blev hovedsponsor for landsholdet i 2004, og én af hans opgaver var at være i dialog med staben omkring holdet i forhold til pressen.

På den måde lærte han Lone Smidt Nielsen at kende. Hun var holdleder på landsholdet, som hun selv spillede 57 landskampe for - de 50 af dem endda i træk.

- Vi gik og snakkede om, at tiden var inde til at skrive historien om kvindelandsholdet og kvindefodbold gennem tiden. For ligesom at sætte det hele lidt i perspektiv. Mændene har været altdominerende i sporten siden sidst i 1880'erne, da man begyndte at spille fodbold herhjemme, men pigerne har altså været med helt fra begyndelsen. Det er der mange, der overser, siger Lennart Weber.

I bogen 'Kvinder, der vinder' skriver han ligesom Krabbe om den imponerende medaljehøst i 70'erne, men han har også afsnit med om præstationerne i 80'erne, 90'erne og 00'erne.

- I min research til bogen kiggede jeg på gamle avisartikler. Her stod det klart, at resultaterne smittede af på interessen hos danskerne og dermed medieomtalen. Det er kendetegnende for mange sportsgrene, at folk vågner op, når atleterne præsterer, hvorefter de glemmer dem igen. Kvindelandsholdet er ingen undtagelse, siger Lennart Weber.

- Det forklarer til dels, hvorfor kvindelandsholdet ikke har fyldt ret meget i tre årtier siden det seneste EM-guld i 1979. Resultaterne har været for svingende, og opbakningen fra DBU har ikke altid været så stor, som man kunne have ønsket sig, siger Lennart Weber.

Han deltog selv i et møde med DBU's ledelse, hvor det blev foreslået at gøre noget for at uddanne flere kvindelige trænere, fordi pigerne havde brug for rollemodeller.

- Folkene fra DBU kiggede på os, som var vi fra en anden planet. Det er mange år siden nu, og der er sket meget siden dengang. I dag er der heldigvis en helt anden indstilling til at gøre mere for kvinderne, siger Lennart Weber.

Du kan følge de danske fodboldkvinder til EM i England i ord og billeder her på dr.dk og på DRTV.