- Der var stuvende fuldt, da vi løb på banen. Man fatter det ikke, for man tror ikke, der findes så store stadioner.
Sådan lyder det blandt andet fra de kvinder, der i 1971 skrev fodboldhistorie, da de foran over 100.000 tilskuere på det imponerende Estadio Azteca i Mexico City blev verdensmestre efter en flot 3-0-sejr over værtsnationen.
Den blot 15-årige Susanne Augustesen scorede alle tre mål i finalen.
Verdensmesterskabet havde dog karakter af en uofficiel titel, da kvindelandsholdet ikke var anerkendt af DBU, men først senere blev en del af det danske fodboldforbund.
DR2 sætter fokus på VM-triumfen i i lørdagens temaaften fra klokken 21:55. I klippet øverst kan du se en lille snas af programmet.
Samme aften på samme kanal er der fra 20:05 desuden tema om mændenes EM-triumf i 1992.