Det regner med fadøl, når Danmark scorer: Vi ofrer noget dyrebart som i primitive stammesamfund

Dansk Boldspil-Union bruger en del tid på tendensen, som potentielt kan ende med et net foran de danske tilskuere.

Jubel og 'imponeradfærd' på Ofelias Plads i København, da Danmark scorer første mål mod Wales 26. juni.

Bolden sidder i kassen og udløser jubel i det danske land samt et festfyrværkeri, hvor flere er samlet foran en storskærm.

Men festfyrværkeriet er vådt og løber koldt ned ad ryggen. Det er nemlig øl, som bliver kastet op i luften og rammer både kasteren selv og folk i umiddelbar nærhed.

Det har der været mange eksempler på i EM-slutrunden både i Parken, i Amsterdam og til diverse storskærmsarrangementer som Ofelia Beach i København og Ceres Park i Aarhus.

Hvorfor spilde god øl ved at smide det op i luften og ramme sine medtilskuere? Det handler om både stammeadfærd og affektsmitte, forklarer Henrik Høgh-Olesen, der er professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Jubel er nemlig en helt naturligt adfærd, og vi mennesker kan ikke lade være med at tage hænderne op over hovedet og måske hoppe, når vi bliver jublende glade.

Har du en øl i hånden, så sker det, som vi ser på tribunerne, men det er den umiddelbare reaktion. Når det fortsætter som en bølge i mange sekunder efter, så er det mere en slags stammeritual.

- Nu er vi inde i det, der hedder affektsmitte. Nogle ser, at andre gør det spontant, og de får lyst til at gøre det samme for at sige, at jeg er også en del af festen, og jeg hylder også stammen. Nogle lader sig inspirere og vil vise, at de er lige så glade som de andre, siger Henrik Høgh-Olesen.

'Vi vil imponere omgivelserne'

Dertil kommer, at en fadøl jo ikke er helt billig og måske har taget tid at skaffe sig, men til gengæld ser det flot ud, når den ryger af sted.

- Man ofrer noget dyrebart. Øllet har man betalt rigeligt for og stået i kø efter, og så ofrer man det ved en meningsløs gestus og smider det i vejret. Det ser vi i mange primitive stammesamfund, siger professoren.

Han sammenligner med nordamerikanske indianere, som har noget, de kalder en potlatch, hvor de brænder hvalolie og tæpper, som de har brugt måneder på at flette, som et tegn på overskud.

- Vi kalder det imponeradfærd. Vi imponerer omgivelserne ved at vise, hvor generøse vi er. Vi har overskud, da vi kan ofre noget dyrt og kostbart, fordi vi tror på, at vi kan skaffe det igen. Samtidig er det et slags offer, hvor vi håber på at ved at give noget, så får vi noget, for eksempel et mål, igen, forklarer Henrik Høgh-Olesen.

Fadølskast kan få store konsekvenser

Men det er ikke alle, som synes, at fadølskast på tribunerne er sjovt og imponerende. Dansk Boldspil-Union, DBU, får henvendelser fra tilskuere, som har fået ødelagt en kamp, fordi der er røget en fadøl ned ad nakken.

Anders Hagen er fankoordinator i DBU og altså fansenes mand i forbundet. Ølkast er langt fra nyt for ham, men han mener, at det er steget i tendens.

- Det er især ved fredags- og lørdagskampe, hvor folk har fået lidt mere ind under vesten, at vi ser det, siger han.

For DBU er det dog en alvorlig sag, som der også bliver brugt meget tid på, fortæller Anders Hagen, der blev ansat i DBU i 2019.

- På top tre over ting, jeg har brugt tid på, er fadølskast på en førsteplads. Vi tager det seriøst og prøver at finde ud af, hvordan vi løser det på bedst mulig måde. Det samme ved jeg, at Superligaklubberne gør. Men det er også vigtigt, for mange får ødelagt deres kamp ved at få en fadøl i nakken, siger han.

Desuden kan det få konsekvenser for DBU i form af bøder fra arrangøren af kampene, UEFA, når der ryger fadølskrus ind på banen, og det vil i sidste ende ramme fansene.

- Mange argumenterer for, at fadølskast er en del af festen, men jeg mener, at grænsen er overskredet. Der kan komme alvorlige konsekvenser til kampene, som net foran de danske fans’ tribune i Parken, eller som i UK, hvor man ikke må tage øl med på tribunen. Det ødelægger fanoplevelsen fra os selv, siger Anders Hagen.

FacebookTwitter