Danmark er blevet kaldt EM-turneringens største eventyrhold. Dramaturgien fra Eriksens kollaps mod Finland til kvartfinalesejren over Tjekkiet har åbnet øjne for de rødhvide i hele fodboldverdenen.
Spillemæssigt har fodboldlandsholdet i store perioder spillet glimrende, og for flere af spillerne kan slutrunden blive et springbræt til endnu større adresser i fodboldeuropa.
DR’s fodboldkommentator Andreas Kraul vurderer herunder tre danske spillere, der har gjort særligt opmærksom på sig selv under dette EM.
Mæhle gør alt på sin egen vilde måde
- Der er er jo ikke nogen tvivl om, at det største gennembrud er Joakim Mæhle. Hele Europa prøver at udtale hans navn, og kommentatorer kommer hen og spørger til ham. Så det er en, der er kommet på fodboldkortet, hvor han selvfølgelig var i forvejen. Sådan en slutrunde kan virkelig gøre noget, for den er så eksponerende, og det er jo ikke alle, der ser Atalantas (Mæhles klub i Italien, red.) kampe i serie A. Denne her slutrunde bliver set af alle, så udstillingsvinduet er rigtig stort.
- Han har lavede sådan nogle ekstraordinære ting. Han har jo både scoret mål som wingback, lavet ydersideoplæg og har sin konstante arbejdsvillighed frem og tilbage på banen.
- Nogle spillere er med for at løse deres opgaver, og så løser de den, så er det fint, og så tænker man "ej det var godt klaret", men en af årsagerne til, at han har fået det, jeg nok vil kalde for EM's største gennembrud af alle i virkeligheden, det er fordi, han hele tiden har overrasket og i virkeligheden spiller på en lidt anden måde, end man har set tidligere. Han gør alt på sin egen enormt vilde måde.
Dolberg er endelig forløst
- Vi er nødt til at sige Kasper Dolberg. Ved ham har vi jo ventet meget længere, end vi har med Mæhle, men til gengæld har vi også ventet på det med længsel. Mange inklusiv mig selv har set Dolberg som den oplagte angriber, ham der har egenskaberne og kvaliteterne til det. De ting, han viste i Ajax, da han slog igennem som en helt fantastisk afslutter, men også som den, der løber ned i banen og laver et aflæg, som vi så ham gøre mod Tjekkiet. En elegant førsteberøring med indersiden eller brystet.
- Han har haft det, men han har ikke kunnet vise det på landsholdet, der har simpelthen været for mange kampe, hvor han har været usynlig, og hvor det ikke har fungeret. Og så har der været en enkelt kamp hist og her, men indtil denne her slutrunde, har han kun scoret mod lande som Kasakhstan og Georgien og Lichtenstein og Luxemburg, nu har jo så scoret to i en ottendedelsfinale og en kvartfinale, så det kan man ikke sige mere.
- Sådan nogle scoringer - og lad os lege med tanken, om at han scorer endnu en på Wembley - så bygger han sig igen op i det europæiske angriberhierarki. Han har i hvert fald givet nogle løfter om, at det kan blive rigtig godt i de kommende år.
Holdkammeraterne elsker at spille med Damsgaard
- Truppens yngste, nærmest ingen landskampe inden slutrunden og egentlig ikke tiltænkt nogen speciel stor rolle. Hvis ikke der var sket det med Christian Eriksen, så er det ikke sikkert, han overhovedet ville være kommet til ret meget mere end et par indskiftningsroller. Han bliver pludselig meget afgørende, meget vital og har simpelthen bare startet inde siden.
- Det har været op og ned, men det, der står tilbage, er, at han lavet det der fantastiske mål mod Rusland, og han går med i spillet, og han laver så mange gode ting undervejs. Og ligesom han viste i Sampdoria i dele af sæsonen, så kan han bare vokse op på de niveauer, han bliver sat på. Og selvom han ser så tynd og konfirmandagtig ud, så er han jo til stede i kampene, og han går ind og tager sin del af arbejdet og står fast.
- Han har først og fremmest fornemmelsen af de der rum på banen, og det er jo også ham, der sætter Dolberg op til det første mål mod Wales. Jeg tror, de andre elsker at spille sammen med ham, for de kan spille den til ham i stort set overalt, og så får han fat i bolden og gør noget lækkert ved den. Og så er han en dejlig spiller, for du kan sætte ham på forskellige positioner, og modstanderne ved ikke, hvor de har ham, for han bliver ikke der, hvor han er. Han søger rundt og finder bolden, hvor han kan gøre nytte.