Et af Europas sidste diktaturer er vært for fire EM-kampe: ’Det er dybt problematisk’

Aserbajdsjans hovedstad Baku skal være vært for tre gruppekampe og en kvartfinale ved EM.

Den tidligere Uefa-præsident Michel Platini præsenterede i 2014 Baku som værter for EM-slutrunden. (Foto: FAbrice Coffrini © AFP/Ritzau Scanpix)

Bern -> Baku, Baku -> Rom, Rom -> Baku…

21.000 kilometer skal de schweiziske landsholdsspillere rejse under EM-slutrunden, hvis holdet lykkes med at blive toer i gruppen og samtidig når helt til semifinalen i London.

Det høje antal kilometer bunder i potentielt tre tur-retur-rejser til Aserbajdsjans hovedstad Baku, som afholder i alt fire af kampene ved EM.

Men hvorfor er det lige, at EM skal spilles i en hovedstad, der ligger tættere på grænsen til Nepal, end den gør på København?

Svaret har mange grene, hvoraf de fleste udspringer fra det aserbajdsjanske styre, landets statsstyrede olieselskab samt præsidenten, Ilham Aliyev, der sikrede de fire EM-kampe tilbage i 2014.

Troels Bager Thøgersen, der er chefredaktør på Tipsbladet, peger på det aserbajdsjanske olieselskab SOCAR, som en af de helt centrale grunde til, at det er blevet muligt for landet at afholde EM-kampene.

- De har i fodboldsammenhæng en kæmpestor sponsoraftale med Uefa, og det gør, at landet bliver favoriseret i forhold til at få de her kampe, siger han.

- Jeg synes, det er ret tydeligt, at det er en omgang sportswashing. Olieselskabet SOCAR er statsejet og har siden 2013 været storsponsor for Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, i alt fra u21-slutrunder til EM i 2016 og sommerens EM-slutrunde.

Derudover brugte olieselskabet ifølge NGO’en OCCRP omkring 850 millioner dollars på at bygge det olympiske stadion i Baku, hvor EM-kampene skal afholdes, i håb om at få de olympiske lege til landet tilbage i 2016 og 2020. Begge bud mislykkedes inden de afgørende budrunder.

Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, fik lov at fremvise EM-trofæet, da det var forbi Baku i starten af maj. (Foto: AA/ABACA © Ritzau Scanpix)

Fodbold hvidvasker landet

Udover charmeoffensiven i forbindelse med OL-værtskaberne har Aserbajdsjan i mange år aktivt brugt store begivenheder såsom European Games i 2015, Europa League-finalen i 2019, Eurovision og Formel 1-grandprixer siden 2016 til at fremme landets position.

Det forklarer Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i forholdene på Kaukasus. Han fortæller, at landet vil gå langt for at sikre disse mega events, da det er med til at give landet et bedre brand.

- Fodbold er med til at hvidvaske landet. Det fastholder, at Aserbajdsjan går lidt under radaren, siger Flemming Splidsboel.

Han forklarer det med, at de fleste danskere kender til udfordringerne og diktaturet i Belarus med aflysningen af ishockey-VM som et eksempel. Her begyndte sponsorer i starten af året at trække sig på grund af den urolige situation i landets hovedstad, Minsk.

Han mener ikke, at danskerne har et lige så klart billede af styret i Aserbajdsjan, og at mange ikke en gang er klar over, at Aserbajdsjan er et europæisk land.

- Det er et problematisk land, som nogle gange bliver en smule overset. Man hører ofte, at Belarus’ præsident, Alexander Lukasjenko, er Europas sidste diktator. Det er han desværre ikke. Vi har også Vladimir Putin i Rusland og Ilham Aliyev i Aserbajdsjan, siger han.

- Det er et autoritært styre, og det er på en måde også et familiedynasti.

Præsidenten, Ilham Aliyev, overtog nemlig embedet fra sin far, Heydar Aliyev, i 2003, og ved samtlige valg lige siden er han blevet beskyldt for valgfusk. Oveni hatten har han gjort sin kone til vicepræsident, og op til Eurovision i Baku blev hun leder af Aserbajdsjans Eurovision-delegation.

Der er langt til banen for de tilskuere, der har billet til det Olympiske Stadion i Baku. (Foto: AZIZ KARIMOV © Scanpix)

EM skal bringe glæden tilbage

Shahin Rzayev, der er aserbajdsjansk journalist, bosat i Baku og politisk analytiker for Kaukasus-mediet JAMnews, kalder Aserbajdsjans sportsiver for gigantomani. At landet har en tæt på sygelig forkærlighed for vidtløftige projekter.

- Udover Europa League-finalen og EM-kampene kan du tilføje European Games, der kostede fire milliarder dollars samt Formel 1-løbene, der også har været meget dyre. Jeg tror, at landets ledere på den måde har forsøgt at reducere komplekset fra nederlaget i den første Nagorno-Karabakh-krig (tilbage i starten af 1990’erne, red.), siger han.

- Nu, efter befrielsen af de fleste af de besatte områder i Aserbajdsjan, bør prioriteringen være at genoprette territorierne og ikke at bruge penge på dyre sportsbegivenheder.

Shahin Rzayev fortæller, at de store sportsbegivenheder inklusive buddene på de olympiske lege var til for at skabe reklame for landet og for at tiltrække flere turister. Det var også håbet for EM-kampene inden pandemien. Nu er håbet, at den portion udenlandske fans, der kommer, kan være med til at bringe glæde tilbage til befolkningen.

Konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan har stået på i mere end 30 år og blussede op igen i efteråret, hvor der igen var uroligheder i og omkring den omstridte region Nagorno-Karabakh. Seks ugers kampe kostede tusinde af mennesker livet, før landene i november underskrev en fredsaftale med Rusland som mægler.

Krigsperioden medvirkede samtidig til, at Uefa rykkede samtlige kampe i europæisk regi, som skulle spilles i Armenien og Aserbajdsjan til neutrale lande. Det samme burde være overvejet i forbindelse med EM-kampene, ifølge Tipsbladets chefredaktør.

- Selvfølgelig skal der være en konsekvens ved, at de for nyligt har ligget og skudt efter hinanden. Det ville være fornuftigt, hvis Uefa stod ved alle de værdier, som de foregiver at have, siger Troels Bager Thøgersen.

- Det er et meget godt billede på, at det er meget mere end bare sport. Det er også at positionere sig som land.

Krigen får ingen betydning

Flemming Splidsboel kan ikke vurdere, om Aserbajdsjan er det rette sted at afholde fire EM-kampe, da det er en politisk og etisk diskussion. Men han er overbevist om, at landet kan gennemføre kampene, uden at man lægger mærke til efterårets krigshandlinger.

- Nagorno-Karabakh er så tilstrækkeligt langt væk, og Aserbajdsjan er så tilstrækkelig stærk i den konflikt, at det ikke vil få nogen påvirkning.

Troels Bager Thøgersen mener, det er dybt problematisk, at Uefa aktivt har valgt at lægge sportsbegivenheder i europæisk regi i Aserbajdsjan. Landet bruger, ifølge ham, sportswashing, fordi der er noget, der skal vaskes af.

- Systemkritikere og journalister bliver anholdt og kylet i fængsel uden begrundelse. Der finder en pæn stor portion misbrug og overtrædelse af menneskerettigheder sted i Aserbajdsjan, siger han.

- Det, som fodbolden og Uefa så er med til, er at hvidvaske, og få alle os andre til at se væk fra det og glemme de fængslede journalister og menneskerettighedsforkæmpere, for at se hvor lækkert det er at komme til fodbold, hvor klimaet og maden er dejlig.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk