Frisparkets anatomi: Robert Skov leger med fysikkens love

Robert Skovs evne til at sparke frispark er et perfekt mix mellem træning, præcision og fysik.

Robert Skov har et kærligt forhold til fysikkens love.

Hele otte gange i den forgangne Superliga-sæson har FC Københavns salgsobjekt nummer ét sparket læderet i kassen direkte på frispark.

Skovs sparketeknik er selvsagt forrygende, men den er ikke unik. Den er præcis, har power og et berygtet knæk, som kan få selv de bedste målmænd til at se dumme ud, når de spræller forgæves. Det er den slags spidskompetencer, der får fans til at dåne og europæiske topklubber til at lede efter checkhæftet.

Det er også en spidskompetence, som hele tiden balancerer mellem succes og fiasko. For det perfekte spark er få millimeter fra en scoring eller en selvhenter på parkeringspladsen.

Inden vi dykker ned i fysikken bag Skovs sparketeknik, så kig selv træfferne fra den seneste Superligasæson igennem. Læg mærke til boldens rotation.

Magnus-effekten og topspin

Som man kan se på Robert Skovs frisparksmål fra denne sæson, så har han en klar favorit, når der skal sparkes frispark.

Der skal fart og topspin på kuglen. Og netop den kombination skaber et giftigt hug.

Den hårde inderside sikrer bolden en rotation, som skaber en hydrodynamisk tværkraft. Det vil sige, at bolden ikke længere bevæger sig i en retlinet kurve, men i en krum en af slagsen.

Som man eksempelvis ser, når en venstrebenet spiller svinger et hjørnespark ind i feltet fra højre side.

Når bolden roterer, så vil der på ydersiden af rotationen skabes et overtryk. Det presser sidelæns på bolden, så bolden ikke flyver i en ret linje, men i en bue. Altså et sidespin, hvor bolden roterer om en lodret akse. Den måde kan alle, om de vil det eller ej, finde ud af at sparke på.

Denne kraft kaldes Magnus-effekten, opkaldt efter den tyske fysiker Heinrich Gustav Magnus.

Men den anden variant af Magnus-effekten, som Robert Skov mestrer, den er ikke for alle, siger John Rasmussen, Professor i Biomekanik ved Aalborg Universitet.

- Robert Skov sparker hovedsageligt sine frispark med skru, altså topspin. Og det er han rigtig dygtig til.

- At sætte sidespin i bolden, det kan stort set alle finde ud af. Men at sparke med topspin, så bolden roterer om en vandret akse, det er altså meget sværere at gøre rent teknisk. Det har især en enorm effekt på frispark, hvor bolden kan kroge op over muren og dykke ned med stor fart, siger John Rasmussen.

Topspin tilfører altså bolden en nedadgående påvirkning, der er større end tyngdekraften, og dermed dykker bolden langt mere hidsigt, hvilket gør livet surt for målmændene.

Man skal altså sparke bolden opad, for at få den nedad. Paradoksalt? Tja.

Von Kármán-effekten og knækskuddet

Et hurtigt topspin er dog ikke den eneste skudvariant, som Robert Skov har gemt i værktøjskassen.

Se blot denne scoring fra 2016, hvor Robert Skov spillede for Silkeborg.

Hvis bolden har næsten ingen rotation eller står helt stille i luften, så er det Von Kármán-effekten, som kan komme i spil. Det er især den, som giver målmænd mareridt, siger John Rasmussen.

- Når man rammer bolden på den måde, så kan der opstå den effekt, at strømningen bag bolden ligesom slår med halen. Det får bolden til, på meget uforudsigelig vis, at slå i alle mulige retninger.

- Effekten eksisterer kun ved nogle bestemte hastigheder. Hvis man sparker bolden afsted med en for stor hastighed, så kan det være, at hastigheden for stor til, at effekten er der, og så taber bolden i stedet noget fart i luften på grund af luftmodstanden. Men så falder bolden pludselig ned i et område, hvor den her effekt eksisterer, og så slår den fuldstændig uberegneligt i luften.

- Det er samme effekt, som når man som barn sparkede et hårdt vristspark til en plasticbold i haven. Spillerne kan ikke selv styre, hvilken vej bolden slår, så det handler bare om at håbe, siger John Rasmussen.

Grænsen mellem succes og ydmygelse

Netop det med at kunne kontrollere kuglen i højere grad kan være årsagen til, at Robert Skov ser ud til at have fundet lykken i topspin.

Til FCK-TV har Robert Skov nemlig tidligere talt om sine præferencer.

- Jeg kan godt lide dem begge. Jeg synes, at de har hver sin charme. Det er helt klart sværest at få den til at få det her svæv, som målmændene ikke kan lide. Boldene har også ændret sig meget, og det har givet sparkeren en fordel i forhold til at lave det her knækspark.

- Jeg synes, at der er større sikkerhed i at sparke det her indersidespark, hvor man sparker med stor kraft, men bolden dykker hurtigt på den anden side af muren.

Men selv Robert Skovs venstrepote er ikke perfekt. En gang imellem kan det se komisk ud, når bolden bliver kanoneret kilometer forbi mål.

Se blot her.

Forskellen på succes og fiasko er minimal, når det perfekte frispark skal eksekveres. Det drejer sig i de fleste tilfælde om millimeter, siger John Rasmussen.

- Det er en meget, meget fin balance mellem succes og ydmygelse.

- Hvis man træffer bolden på præcis samme måde hver gang, så vil bolden selvfølgelig også opføre sig på samme måde, men det er noget nær umuligt, når man tænker et tilløb til bolden før sparket med i ligningen.

- Der vil altid være nogle millimeter i usikkerhed til den ene eller anden side, i forhold til hvor du rammer bolden. De der ganske små millimeter kan altså være det årsagen til, at bolden ryger 18 meter forbi, og ikke i mål, siger John Rasmussen.

Tiden må vise, om FC København-stjernen har millimeterne på sin side ved det kommende U21-EM.

Knæk og bræk, Skov.

Facebook
Twitter