Har Belgiens store humørspiller mistet glæden?

Eden Hazard blev kåret til den næstbedste spiller ved VM i Rusland i 2018, men siden har skader stoppet den boldlegende belgier.

(Foto: Virginie Lefour/Zuma © Scanpix. Grafik: Maria Eriksen Volthers)
(Foto: Virginie Lefour/Zuma © Scanpix. Grafik: Maria Eriksen Volthers)

Der er nogle spillere, der altid får smilet frem hos fodboldfolket.

Både på grund af forventningens glæde fra tilskuerne og seerne, og fordi spilleren selv også spiller spillet med et smil på læben.

Sådan har belgierne altid haft det med deres offensive kantspiller Eden Hazard.

- Han er jo personificeringen af den glade fodbold, siger NENT's ekspertkommentator Per Frimann, der med en fortid som spiller i Anderlecht tilbage i firserne også har fulgt belgisk fodbold tæt gennem flere årtier.

- Når Eden Hazard er glad, er han den spiller, der udtrykker det, der gør, at vi bliver forelsket i fodbold. Det der med at kunne drible, overraske, turde tingene og frem for alt ikke lægge en dæmper på sig selv. At spille som om at man er frigjort af de taktiske bånd. Det gør Eden Hazard. Han spiller bare, siger Per Frimann og fortsætter:

- Når folk i Belgien taler om ham, så taler de om ham med den kærlighed, man nogle gange får til en spiller. Som Michael Laudrup i Danmark. Michael kunne heller ikke gøre noget forkert. Han har aldrig tacklet i sin karriere, men det var der aldrig nogen, der bebrejdede ham. Der var andre, der kunne tackle, for det var jo Michael. Sådan er det også med Eden Hazard, siger Frimann.

Drømmen om Real Madrid

Eden Hazards opvækst er kendt af de fleste i Belgien. Både hans mor og far var selv ganske gode fodboldspillere, og de fik fire drenge, der alle blev endnu bedre. Storebror Eden er den bedste, men han har Thorgan som holdkammerat på det belgiske EM-landshold, mens lillebrødrene Kylian og Ethan ikke er nået helt så langt.

- De boede ved siden af en fodboldbane, hvor der var et hul i hegnet, og det hul blev aldrig repareret. Det var der altid, for det var adgangen til det forjættede land. Den historie er lige efter bogen i forhold til, hvordan man udvikler en fodboldspiller. Man køber et hus ved siden af en fodboldbane, hvor man bare kan løbe ind at spille, og så får man nogle børn, der kan spille fodbold, siger Per Frimann med et grin.

Det kunne drengene – og specielt Eden Hazard. Og han gjorde det altid med et smil og med både finter og elegance. Forbillederne var brasilianske Ronaldinho og franske Zinedine Zidane, og som 14-årig var talentet blevet så stort, at han flyttede til et helt nyt land for at blive del af franske Lilles akademi, der dog kun var en times kørsel fra barndomshjemmet i Belgien.

I Lille fik han etableret sig med fem sæsoner på førsteholdet og desuden også med debut på det belgiske landshold i en alder af kun 17 år, før han som 21-årig i 2012 skiftede til Premier League-klubben Chelsea og fik endnu mere succes.

Han blev engelsk mester i både 2015 og 2017, FA Cup-vinder i 2018 og Årets Spiller i England i 2015, og han faldt til med familien i velhaverforstaden Cobham. Her kunne han både færdes frit og havde kort til klubbens træningsanlæg, som han tro mod sin holdning til fodbolden omdøbte Cobham-cabana.

Men trods titlerne og de imponerende bedrifter på det belgiske landshold, havde han stadig en uopfyldt drøm: At spille for Real Madrid.

Og i sommeren 2019 faldt alle brikkerne på plads efter et par tilløb året før.

Derfor sagde den snurrige Hazard farvel til sin engelske klub med to mål og et oplæg i Europa League-finalesejren over Arsenal, før han tog til Real Madrid som kongeklubbens dyreste spiller nogensinde. Og det endda med udsigt til at få barndomsidolet Zinedine Zidane som cheftræner.

Alt var klar til det næste skridt i karrieren, men sådan gik det slet ikke.

- Bag alle de gode ting om Eden Hazard er der jo også en skyggeside, og det er skaderne og hele historien med Real Madrid, som Per Frimann beskriver det.

Desværre for Eden Hazard og Real Madrid har der været lidt for meget af det her i tiden i den spanske hovedstad. Her bæres han fra banen i Champions League-kampen mod PSG i november 2019. (Foto: Susana Vera © Ritzau Scanpix)

En uheldig tackling fra en landsholdskammerat

Det startede ikke specielt godt dengang i sensommeren 2019, for når Eden Hazard holder sommerferie, så slapper han af, og det gjorde han også, selv om han skulle starte i Real Madrid.

Så der var et par ekstra kilo, der skulle barberes af til træningen, hvilket undrede medierne i Madrid, men var ganske typisk for den belgiske kantspiller. Han fandt da også langsomt frem til kampformen, indtil uheldet i slutningen af november var ude i Champions League-kampen mod Paris Saint-Germain.

Hazard drejede som altid på anklen i driblingen forbi sin landsmand og holdkammerat Thomas Meunier, men denne gang blev foden stoppet af Meuniers tackling, og det var skidt.

For backen ramte lige på den jernplade, som Hazard havde fået opereret ind i anklen efter et brud to år tidligere, og det kostede et lille knoglebrud, der satte Real Madrid-spilleren på sidelinjen i tre måneder.

Siden er kommet en parade af tilbagefald og muskelskader, og derfor har Eden Hazard kun spillet 19 kampe fra start for Real Madrid siden den uheldige tackling, mens,han har været helt ude i hele 48 kampe. Og siden skiftet fra Chelsea er det kun blevet til fire mål på de to sæsoner.

Eden Hazard (th) med lillebror Thorgan på det belgiske landshold. (Foto: François Lenoir © Scanpix Denmark)

Smiler Eden Hazard til EM

Så det har været småt med smil – og den ene gang han for alvor smilte stort, blev han virkelig lagt for had hjemme i Madrid. Det var nemlig efter den tabte Champions League-semifinale til Chelsea på Hazards gamle hjemmebane Stamford Bridge, hvor han grinede med et par gamle klubkammerater, selv om Real Madrid netop havde mistet muligheden for endnu en stor europæisk finale.

Det var ikke velset, men i Belgien kunne man trods alt være tilfredse med, at Hazard havde spillet fra start. Men der er stadig langt til den form, der begejstrede en hel fodboldverden ved VM i Rusland i 2018.

- Her slog han en rekord, da han i kvartfinalen mod Brasilien havde succes med alle de 10 driblinger, han forsøgte sig med i kampen. Så tænkte man jo ”wauw”. Hvis det er niveauet, så kan han blive verdens bedste fodboldspiller. Men nu skriver vi altså 2021, og der er sket meget, siger Per Frimann.

Det så man også, da han blev skiftet ind til de sidste 20 minutter af belgiernes EM-åbning mod Rusland uden at gøre det store indtryk

Og faktisk har Belgien også klaret sig fint uden ham, og har fast ligget nummer et på Fifa's rangliste i tre år. Men med usikkerhed om andre profiler som Witsel og De Bruyne, så ville det være rart for belgierne i det mindste at kunne regne med Eden Hazard. Men det kan de ikke.

Heller ikke selv om han er i trygge og vante rammer med landsholdet, i godt selskab med sin bror Thorgan og uden den madrilenske sportspresse i nakken

- Belgierne går all in på at få ham klar i løbet af turneringen, men så er spørgsmålet, hvor langt det holder. Jeg tror desværre ikke, at vi får det bedste at se af Eden Hazard, og det er jeg egentlig lidt ked af, siger Per Frimann.

FacebookTwitter