Hver morgen klokken 5 cykler landstræneren en tur og lufter hjernen: 'Jeg er en anden nu, end da jeg ankom til slutrunden'

Kasper Hjulmand har ledt landsholdet gennem EM med følelser i livets yderpoler.

(Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Det var den ultimative forløsning, da Kasper Hjulmand med knyttede næver sprang euforisk op i armene på sin assistenttræner og fejrede en afgørende scoring i Parken mandag aften.

Samme sted havde han ni dage forinden sat sig fortvivlet på hug og stirret chokeret mod det modsatte hjørne af banen, hvor Christian Eriksen modtog livredende hjertemassage.

- På 10-12 dage har vi gennemgået hele livet i følelser. Det har været nogle af de værste og nogle af de bedste dage i mit liv, siger landstræneren.

Det er formiddag i Helsingør. Kasper Hjulmand sidder i strandkanten nær landsholdslejren på Marienlyst med Kronborg som baggrund. Lørdag spiller han og landsholdet ottendedelsfinale mod Wales i Amsterdam, efter Danmarks EM fik den værst tænkelige start.

Landsholdet har rejst sig, Hjulmand har rejst landsholdet.

- Jeg er stadigvæk påvirket af alt det der skete med Christian. Jeg er dybt taknemmelig over, at han stadig er her, men jeg er også mærket af, at han ikke er her. Hans store drøm var at spille EM for Danmark på hjemmebane. Han har spillet over 100 landskampe, han har prøvet så meget, men han har ikke prøvet det her. Alt er ikke godt, og vi savner ham rigtig meget, siger Kasper Hjulmand.

Kasper Hjulmand i Parken, mens Christian Eriksen modtager behandling for sit hjertestop. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)

Livet som leder

Den 49-årige landstræner præsenterer stadig sig selv som en bonderøv fra Auning. Han voksede op på Djursland og jagtede som ung selv en fodboldkarriere, som skader tog livet af. Han var tæt på, men fik aldrig sin superligadebut for B93. I mere end 25 år har han skærpet sig selv i rollen som leder.

- Jeg har grundlæggende to passioner – det er fodbold, og det er mennesker. Jeg har fundet mere og mere ud af, at det handler om at finde ind til, hvem man selv er, og så turde komme med det filterfrit, siger Hjulmand, der i 1994 rejste til USA for at tage en uddannelse i Sport management.

- Jeg er påvirket af utrolig mange mennesker, der har været med til hjælpe mig og forme mig, og så har jeg haft nogle lommer i min tilværelse, hvor jeg har haft tid til at reflektere og finde ud af, hvem jeg selv er, siger landstræneren.

'Jeg har bokset med egne følelser, mens jeg har overtaget andres'

De seneste 12 dage har Kasper Hjulmand igen og igen kommenteret på noget, der nærmest ikke findes ord for. Han er lederen, der har stået frem foran landsholdet og fortalt, hvordan den samlede stab har bearbejdet traumet, efter en holdkammerat lå død og blev genoplivet på græsset.

Han er taknemmelig for befolkningens opbakning.

- Det er den eneste årsag til, at vi kunne svinge os op og spille sådan nogle kampe, som vi har gjort, siger han.

Men væk fra kameraerne, fodboldbanerne og offentligheden kæmper han selv.

- Det har været en enorm udfordring, fordi jeg har bokset med mine egne følelser, og nogle gange har jeg overtaget andres følelser. Sammen med krisepsykologerne fik jeg jo en masse gode ord på det med at åbne en boks af følelser, der kommer op igen, forklarer Kasper Hjulmand.

Han mistede selv en onkel til et hjertestop på en fodboldbane.

Han var træner, da fodboldspilleren Jonathan Richter blev ramt af et lyn og i en måned var i fare for ikke at overleve. Han endte med at miste et ben.

Hans egen søn var i Parken til kampen mod Finland, men forlod stadion i en choktilstand, hvor han bare gik ud. Det er den slags følelser, der kommer op igen, og skal bearbejdes.

- Opgaven har været at lave nogle rum, hvor vi er ramt af følelser og taler om det. Andre steder taler vi om fodbold, hvor vi spiller og træner. Opgaven har været at lave faste strukturer, hvor vi giver plads og giver fasthed på samme tid. Det er ikke modsætninger. Jeg tror tværtimod, at det har været hinandens hjælpere i det her.

Trænerkollegerne bliver de kære

Han roser den samlede stab for i fællesskab at have bearbejdet landsholdets største krise, og fremhæver enkeltpersoner, som han selv har brugt i sin egen bearbejdning.

- Morten Wieghorst (assistenttræner, red.) betyder rigtig meget for mig. Han er et godt menneske. Jeg ved, hvor jeg har ham, og han er specielt stærk, når vinden blæser. Vi bruger tid sammen og går nogle ture. Og Lars Høgh (målmandstræner, red.) er et fantastisk menneske, der rummer en masse ting. Han har en lang erfaring, jeg lytter meget til. De mennesker, jeg har omkring mig, bliver jo mine kære, når jeg ikke har familien hos mig, siger landstræneren.

Kasper Hjulmand siger selv, at han er en anden i dag, end da han ankom til EM. Midt i alle følelserne har han ført Danmark igennem gruppen og til en forestående ottendedelsfinale.

Faste rammer og struktur har været en nøgle - også for ham selv.

Hver morgen, når solen står op over Øresund, lister han ud til en cykel og bliver blæst igennem.

- Jeg får luftet hovedet, møder ingen, blæser bare derudaf, siger han.

Når cyklen er parkeret, er Lars Høgh morgenbademester hjemme på hotellet. Herfra leder Kasper Hjulmand landsholdet gennem dage med både fodbold og alt det, det her EM også blev.

FacebookTwitter