Kan du huske dengang EM-kampe blev afgjort af møntkast? 'Det var på alle måder bizart'

Det er ikke mange årtier siden, at plat eller krone afgjorde holdenes skæbne i 'knald eller fald' kampe ved store mesterskaber

Grafik: Diede Linnet van de Mosselaar

Når landsholdene går på banen til ottendedelsfinalerne ved EM, tæller et uafgjort resultat ikke. Der skal der findes en vinder og en taber i disse skæbnesvangre kampe.

Som i mandagens kamp mellem Frankrig og Schweiz, hvor schweizerne sikrede avancement efter straffesparkskonkurrence.

Derfor virker det næsten også som en dårlig joke, at kampenes udfald lå i hænderne på dommeren - i form af en mønt. Ikke desto mindre var det oprindeligt sådan, uafgjorte kampe blev afgjort, før man indførte straffesparkskonkurrencen, der så ofte har vist sig at skabe fodboldhistorie.

Panenkas legendariske spark, der har lagt navn til samme, Kim Christoftes mål i semifinalen mod Holland ved EM 1992 og Beckhams skud langt over mål ved VM i 2002. Bare for at nævne nogle få.

Ligesom mange andre fodboldfans er Henrik Busborg også betaget af sparket fra de 11 meter. Han er forfatter til bogen ’Straffe!’ om straffesparkets historie og dets legendariske status i fodboldens verden.

- Straffesparket er fodbolden kogt sammen i en lille magi-suppeterning. Spænding, intensitet, drama. Det har hele pakken, og alt bliver sat på spidsen, siger Busborg.

Derfor er han dykket ned i, hvad der lå bag beslutningen om at indføre de to gange fem dueller mellem målmand og skytte.

Du kan se den dramatiske straffesparkskonkurrence mellem Frankrig og Schweiz i videoen herunder:

Muddermønten og tilfældige Europamestre blev udslagsgivende

I midten af 1960’erne havde der gennem længere tid været et problem med kampe, der endte uafgjort efter forlænget spilletid. I internationale turneringer havde Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) valgt, at man spillede en kamp ekstra, hvor man håbede at finde en vinder.

Men ved slutrunder var man ekstraordinært på den, fordi der ikke var plads til ekstra kampe i det i forvejen tætte program, og det var jo heller ikke utænkeligt, at den også kunne ende uafgjort efter 120 minutter.

Og her kommer møntkastet ind i det mudrede billede.

I en Europa Cup-kamp i 1965 mellem Liverpool og FC Köln, hvor de spillede uafgjort i tre kampe i streg, kunne spillerne ikke holde til mere, og man stod på daværende tidspunkt kun tilbage med én mulighed: Plat eller krone, fortæller Henrik Busborg.

- Da dommeren kaster mønten, lander den simpelthen lodret på siden ned i den mudrede bane. Så det kan godt være, at nogen vil påstå, at straffesparkskonkurrencer kan være tilfældige, men det er dog alligevel et bedre alternativ end møntkast eller simpel lodtrækning.

Ved andet kast lander mønten på krone, og Liverpool bliver lodtrækningens sejrherrer.

Også semifinalen mellem Italien og Sovjetunionen ved EM i 1968 sætter skub i udfasningen af det primitive møntkast. Af flere grunde er lige præcis den lodtrækning nærmest ubærlig for alle andre end italienerne.

- For det første er det Italien, korruptionens land, der vinder lodtrækningen på hjemmebane. Og så er det en mønt, der skal afgøre skæbnen for det kommunistiske Sovjetunionen, der forkaster alt med økonomi. Det kunne jo næsten ikke være værre, og det er på alle måder bizart, siger Busborg.

Italien vinder lodtrækningen og kommer i finalen, hvor de slår Jugoslavien og står som vindere af EM – ved et rent tilfælde.

I 1970 var tilfældighederne blevet for meget for Fifa, og den 27. juni blev ’sparket fra straffesparkspletten’ skrevet ind i de internationale fodboldregler.

Og Henrik Busborg ser frem til – forhåbentligt - at se nogle dueller mellem målmand og skytte, når ottendedelsfinalerne bliver sparket i gang.

- Det er underholdning, når det er allerbedst. Så er problemet bare, at man nogle gange taber, og så er det ikke skidesjovt. Men det er en del af pakken.

FacebookTwitter