Manden, der bragte tysk fodbold tilbage til verdenstoppen, kæmper for at bevare sit eftermæle

De seneste års dårlige resultater har påvirket den tyske landstræner Joachim Löws ry. EM-slutrunden bliver hans sidste efter 16 år på bænken.

(Foto: Michaela Rehle © Scanpix. Grafik: Maria Eriksen Volthers)
(Foto: Michaela Rehle © Scanpix. Grafik: Maria Eriksen Volthers)

11. juli 2014

Joachim Löw stod midt på banen med et stolt smil på læben. Foran ham løb en flok ellevilde spillere på Maracanas historiske græstæppe med pokalen i hånden denne varme brasilianske aften.

For kort tid siden havde han og Tyskland vundet VM-trofæet med en 1-0-sejr over Argentina. En historisk sejr, da intet andet europæisk land tidligere havde formået at vinde VM i Syd- eller Nordamerika.

Og en kulmination for tysk fodbold og for Löw, der siden 2006 havde løftet det tyske landshold fra dødvande - og nu til den øverste verdenselite.

Han var på toppen af sin karriere, og nu ventede - ifølge ham selv - flere års dominans med ham og det tyske landshold med dette dynamiske landshold.

- Vi har en fantastisk fremtid foran os med unge, dygtige spillere. Vi kan spille i toppen af verdenen i flere år fremover, udtalte Löw med stor entusiasme kort efter finalesejren.

Joachim Löw var i hopla. For hvordan kunne dette projekt overhovedet gå galt?

Joachim Löw og resten af holdet fejrer VM-triumfen i 2014. (Foto: DARREN STAPLES © Scanpix Denmark)

17. november 2020

Gad vide, hvad han sad og tænkte? Tv-kameraet havde nu filmet direkte på Joachim Löw, i hvad der føltes som flere minutter, mens han sad på bænken med det tommeste blik.

Kun tillægstiden manglede i Nations League-kampen mellem Spanien og Tyskland, og det rødblusede hjemmehold havde for få sekunder siden bragt sig foran med hele 6-0.

En ydmygelse af dimensioner - og en historisk en af slagsen. Aldrig tidligere havde Tyskland tabt så stort i en betydende landskamp. En skamplet på cv’et som Joachim Löw - den længst siddende landstræner i hele verden - nu måtte have på sin samvittighed.

- Jeg ved ærligt talt ikke, hvad der skete med holdet i dag, sagde en tydeligt målløs Löw til journalisterne efter opgøret.

Joachim Löw var chokeret over resultatet mod Spanien i efteråret. (Foto: Marcelo Del Pozo © Ritzau Scanpix)

Resultatet var dog ikke en enlig svale.

Siden 2018 var det nemlig kun gået en vej: den forkerte. De forsvarende tyske VM-vindere røg på chokerende vis ud af gruppespillet ved VM i Rusland samme år. En ydmygelse uden historisk sidestykke.

Og siden 2018-exiten var der også småt med begejstring over det tyske hold. Nationen røg ud af den fineste gruppe i turneringen Nations League, og selvom EM-kvalifikationen kom i hus, så var der flere negative historier at skrive om end positive i de tyske aviser. Spanien-nederlaget i november var det, der fik bægeret til at flyde over.

Få måneder efter ydmygelsen i Sevilla meddelte Löw og DFB, at landstræneren ville stoppe efter EM til sommer. To år før hans kontrakt oprindeligt udløb.

- Jeg tager dette skridt bevidst, fuld af stolthed og taknemmelighed, og jeg er stadig fuldt motiveret før de forestående EM, sagde Löw.

Et plettet eftermæle

Dermed stopper en historisk skikkelse i tysk fodbold efter denne EM-slutrunde. Joachim Löw, der først som assistent ved VM i 2006 - og siden 2008 som cheftræner - har stået i spidsen for en af de største fodboldnationer i verden.

En træner, der for altid vil blive husket som ham, der hjemførte VM-trofæet og løftede tysk fodbold fra skuffende præstationer i starten af 00’erne. Men spørgsmålet er, hvor stor en stjerne hos folket han ender med at få med de seneste års deroute in mente?

Journalist Jonathan Harding, der dækker tysk fodbold for DW Sport, er ikke i tvivl om, at Löws ry er blevet mere plettet siden midten af 10’erne.

- Tyskernes støtte til Löw har været faldende de seneste år. Og han kan ikke løbe fra, at hans ry bliver dårligere og dårligere, jo længere tid der går. Om nogle år skal tyskerne nok kigge tilbage og tænke på ham som en af de største trænere. Men lige nu venter de fleste bare på, at han stopper, siger han.

Ideelt set havde det nok været bedst at stoppe på toppen - og have givet det tyske hold videre til en ny træner, der kunne videreudvikle konceptet.

Et perfekt tidspunkt at sige stop havde været efter EM 2016, hvor Tyskland nåede semifinalen og i manges øjne var det bedste hold, uddyber Jonathan Harding.

Flere store spillere fra Löws første æra på landsholdet sagde farvel til landsholdet efter den slutrunde - spillere som Bastian Schweinsteiger, Per Mertesacker og Miroslav Klose. Philipp Lahm havde endda sagt farvel umiddelbart efter VM-triumfen i ‘14.

- Han skulle have sagt: ‘Okay, det var det. Æraen er slut. Det er begrænset, hvor meget jeg kan løfte det fra nu af.’ Gode spillere og trænere ved, hvornår de skal stoppe. Det er noget af det sværeste at gøre, men han skulle have stoppet på toppen i 2016. Hvis han havde gjort det, havde hans eftermæle været nær fantastisk og ikke med de pletter, han har fået siden, siger Jonathan Harding og tilføjer:

- Det var som om, han blev besat af projektet. Og hvis han ikke kunne sige stop, så burde forbundet have sagt: ‘ Tak for alt, du har gjort for tysk fodbold, men vi laver en ændring nu, ligesom dengang i 2006, hvor Löw trådte til sammen med Jürgen Klinsmann. Der skal noget nyt på bordet.’

Tyskland og Löw i retræte

I stedet valgte forbundet at forlænge kontrakten med Löw frem til 2018, og få måneder før slutrunden blev den kontrakt forlænget yderligere frem til VM 2022.

Selvtilliden og troen på egne evner var stor kort før slutrunden i Rusland hos Löw og resten af holdet, selvom der var nogle tegn på sprækker i holdet.

Fodboldstillen skulle der ikke rokkes ved; den havde jo fungeret så godt både i 2014 og 2016.

Få uger efter kom resultatet: Tre gruppekampe, to nederlag og et ydmygende exit ved VM i Rusland.

- Den arrogance fra Löw og spillerne var chokerende. Fodbolden udvikler sig altid, men det gjorde landsholdet ikke. Löw troede, han stadig kunne spille samme boldbesiddende fodbold og vinde. Men de andre hold havde læst ham. Tyskland var blevet for forudsigelige, siger Jonathan Harding.

Endnu engang havde Löw og DFB muligheden for at stoppe samarbejdet og give faklen videre. Men endnu engang blev forbundet overbevist om, at Löw var den rigtige mand til jobbet. Han skulle selv have mulighed for at genstarte det tyske landshold. Og det forsøgte han med hårde midler.

Få måneder efter fik VM-vinderne fra 2014 Thomas Müller, Mats Hummels og Jerome Boateng at vide, at de ingen fremtid havde på landsholdet under Löw.

Mats Hummels og Thomas Müller fik klar besked efter VM-fiaskoen i 2018. (Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW © Ritzau Scanpix)

Landstræneren forsøgte i stedet at inkorporere nye, unge spillere, hvor han samtidigt eksperimenterede med spillestilen, som skulle være mere dynamisk og omstillingsbaseret.

Projektet er siden da slet ikke gået efter planen med svingende resultater og spil. EM-kvalifikationen kom i hus - som også er det, der forventes. Men tyskerne røg skuffende ud af den øverste liga i Nations League efter dårlige resultater mod topholdene.

Lavpunktet kom i 6-0-nederlaget til Spanien. Et nederlag, der åbenbart også resulterede i, at hverken forbundet eller Joachim Löw længere troede på, at han var manden, der kunne løfte landsholdet igen.

- Forbundet ville ikke fyre ham inden slutrunden, så dette var kompromiset. De kunne ikke vride mere ud af samarbejdet. Og jeg tror også, Löw er blevet træt. Han er træt af at blive kritiseret.

- Og så er han nok selv kommet i tvivl, om han kan løfte denne generation af spillere til toppen. Tyskland er her tre år efter VM 2018-nedturen stadig et hold, der leder efter dets identitet, og ingen ved reelt, hvordan de skal spille, og hvad deres filosofi er. Det ansvar bærer Löw, siger Jonathan Harding.

Den gamle garde tilbage til Löws sidste EM

Derfor er det da også med en vis spænding, at Jonathan Harding og fodbold-tyskland ser frem til EM-slutrunden denne sommer.

For hvor står landsholdet inden EM efter de magre resultater - senest i marts med et sensationelt hjemmebanenederlag i VM-kvalifikationen mod upåagtede Nordmakedonien?

Og et EM, som starter lige på og hårdt for ‘Die Mannschaft’ i en gruppe med de forsvarende verdensmestre fra Frankrig, de forsvarende europamestre fra Portugal - og Ungarn, der spiller alle deres tre gruppekampe hjemme i Budapest.

Et svar har vi dog allerede fået.

Det bliver et EM med både Mats Hummels og Thomas Müller. Efter mere end to år i skammekrogen har Joachim Löw benådet begge spillere i sin sidste slutrunde som landstræner - mens der ikke var plads til en comeback til Bayerns Jerome Boateng.

Comebacket til Müller og Hummels giver ifølge Jonathan Harding god mening, når man vurderer de to spilleres præstationer de seneste par år. Men udtagelsen af de to veteraner indikerer også, at Joachim Löw har smidt alle notaterne om udvikling og genrejsning i skraldespanden - og i stedet fokuserer han på en ting: At vinde EM.

- Han har fejlet med sit genoprettelses-projekt, og derfor er de to indkaldt igen. Han er ligeglad med udviklingen og fremtidens landshold. Nu gælder det om at samle den bedste gruppe, som han på kort sigt tror kan få det bedste resultat med, siger Jonathan Harding.

- Det handler om at vinde, så han kan redde noget af det blakkede ry, han har fået. Vinder de EM, vil han helt sikkert blive husket anderledes, end situationen er nu. Folk vil sige, at han indrømmede sine fejl, der var nogle turbulente år efter 2018, men at han fik dem på toppen igen. Det er det, han går efter ved EM. At blive husket som den bedste tyske landstræner nogensinde.

Efter EM-slutrundne bliver Joachim Löw afløst af sin tidligere assistent fra 2014-triumfen, Hansi Flick.

FacebookTwitter