Nogle spillere tvivlede. Nogle kastede op i omklædningsrummet: 'Det er mig en gåde, at vi kunne gå ind og fyre den sådan af'

Optakten til kampen mod Belgien var hård, efter Christian Eriksen faldt om med hjertestop. Nu sætter Kasper Hjulmand ord på, hvad den danske opbakning betød for herrelandsholdet.

Fra det øjeblik, Christian Eriksen lå i græsset, og jubel blev til stilhed, gav det absolut ingen mening at spille fodbold.

Alligevel stod Kasper Hjulmand nu igen i Parken og skulle lede herrelandsholdet i en kamp mod verdensranglistens bedste hold. Belgien.

Spillerne tvivlede. Nogle kastede op i omklædningsrummet. Og Kasper Hjulmand troede ikke, at det ville være muligt at rejse sig. Han ville bare have holdet menneskeligt igennem kampen.

Men pludselig begyndte fodbold igen at give mening.

- Det er mig en gåde, at vi kunne gå ind og fyre den sådan af, siger Kasper Hjulmand.

Hundredvis af fans havde sendt holdet afsted fra Helsingør, og nu stod omkring 25.000 rød-hvide tilskuere og sang på tribunerne i Parken.

- Vi kunne se og mærke opbakningen, og den hjalp os til at finde mening i en situation, som ikke gav nogen mening. Jeg tror, at det var præcis det, der gjorde, at vi kunne komme i gang igen, siger Kasper Hjulmand.

Og i gang igen det kom de. Utroligt nok.

Det sidste, Danmark havde set til herrelandsholdet, var anden halvleg mod Finland, som nok efterlod de fleste rimelig sikre på, at Danmark ikke skulle ret langt i EM 2020.

- Vi var alle sammen i en eller anden form for choktilstand. Det var spøgelser, der løb rundt på banen, siger Kasper Hjulmand.

Spillerne skulle ikke få ar

I dagene efter kampen mod Finland virkede fodbold ligegyldig. Mange af spillerne har traumer med i bagagen, som kom frem, fortæller Kasper Hjulmand.

- Jeg kan fortælle for mig selv, at jeg har haft en onkel, som døde af et hjertestop på en fodboldbane. Og at jeg oplevede Jonathan Richter, nævner Kasper Hjulmand og holder en pause.

Kasper Hjulmand var assistenttræner i FC Nordsjælland, da et lyn slog ned og ramte den 24-årige spiller Jonathan Richter under en træningskamp i sommeren 2009.

Richter blev efter længere tid genoplivet, men hans ben måtte amputeres, og karrieren som professionel fodboldspiller var slut.

Christian Eriksens kollaps rippede op i minderne og påvirkede landstræneren.

- Jeg er ikke sådan en, der drømmer. Men natten inden kampen mod Belgien drømte jeg, at der var én, som jeg holder af, der kæmper for livet og døde i mine arme, forklarer Kasper Hjulmand.

Flere af spillerne har lignende oplevelser, som landstræneren ikke kan eller vil fortælle om, men det var lignende reaktioner, de kæmpede med, beskriver han.

Derfor skulle Kasper Hjulmand lede holdet bedst muligt gennem dagene, inden holdet igen skulle spille i Parken. Han tænkte over, hvordan han skulle føre holdet godt igennem de kommende to kampe. Han ville tage det én dag ad gangen. Fra sekund til sekund. Og så ville han sørge for, at de på en menneskelig måde kom igennem kampene uden for mange ar, fortæller han.

Tankerne var ved Christian Eriksen, som nogle af spillerne besøgte. Kasper Hjulmand var også på Rigshospitalet og tale med ham.

- I takt med at vi fik nogle indikationer på, at han var okay, hjalp det selvfølgelig. Vi kunne få nogle rum, hvor vi kunne fyre den af i træningerne, fortæller Hjulmand.

Mødet med Parken

Kasper Hjulmand og landsholdet havde forberedt sig på, at kampen mod Belgien ville blive ‘enormt emotionel’.

- Vi vidste, at det ville blive svært at styre følelserne i optakten. Og det var helt okay, siger Kasper Hjulmand.

Bare det at spille kampen ville være en præstation. Den skulle simpelthen bare gennemføres.

Men da kampen gik i gang, skete der noget, som sandsynligvis overraskede de fleste.

Landsholdet spillede rigtig godt.

‘Det vil vi gerne sige tak for’

Mindre end to minutter inde i kampen scorede Yussuf Poulsen, og hele stadion brød ud i jubel.

Ifølge Kasper Hjulmand gav støtten fra de danske fans spillerne noget at spille for.

- Det gav dem friheden til at udfolde sig, koste hvad det vil. Uanset hvad der ville ske, så følte vi opbakningen. Og det, tror jeg, hjalp spillerne ekstremt meget, siger han.

Landstræneren fortæller, at han beundrede, den måde spillerne samlede sig på, bakkede hinanden op, blottede sig og var ærlige. Men det var særligt opbakningen fra stadion, der gjorde, at de kunne levere den indsats.

- Det viser, at man kan komme langt, hvis man får opbakning og føler sig elsket, også selvom man måske skulle tabe. Den ubetingede kærlighed gjorde, at vi kunne fyre den af. Det vil vi gerne sige tak for, siger Kasper Hjulmand.

FacebookTwitter