Sådan! Næste sommer bliver både med fodbold-EM og Tour de France i København

Københavns Kommune og DBU bekræfter på et pressemøde torsdag aften, at København kan være vært for både EM i fodbold og Tour de France-starten i 2021.

De danske sportsfans kan se frem til en stor sportssommer i 2021 i Danmark, for der vil både blive afholdt EM i fodbold og Tour de France i København. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Torsdag aften blev der hasteindkaldt til

pressemøde
på Københavns Rådhus, og det gav rigtig god mening, at rådhusets festsal var valgt til lejligheden.

Værterne - Københavns Kommune og Dansk Boldspil-Union (

DBU
) - havde nemlig noget helt specielt at fejre.

Efter intense forhandlinger er det lykkedes at lande en aftale, der gør, at København er klar til at huse både

EM
i fodbold og Tour de France næste sommer.

Overborgmester Frank Jensen bød velkommen med et stort smil og bekræftede, at det er lykkedes at få enderne til at mødes, så København kan huse begge de

gigantiske
sportsbegivenheder
.

DBU
-formand Jesper Møller kunne fortælle om intense forhandlinger helt frem til få timer før torsdagens
pressemøde
.

DBUs formand, Jesper Møller, ved torsdagens pressemøde, hvor han havde gode nyheder med - nemlig at København er klar til både at huse EM i fodbold og Tour de France næste sommer. (Foto: Anthon Unger © Scanpix)

DBU presset af fredagens deadline

DBU
var presset af, at man senest fredag skulle give Det Europæiske Fodboldforbund (
Uefa
) svar på, om man ville være vært for det
udskudte
EM
.
DBU
har strakt sig langt økonomisk for at få det hele til at lykkes, fortalte
DBU
-formanden.

Når det overhovedet kom så vidt, som til at

EM
var i fare for københavnerne, skyldtes det udskydelsen af
EM
fra 2020 til 2021 på grund af coronapandemien.

For i forvejen havde København sagt ja til at huse Tour de France-starten, næste sommer og indgået en række aftaler i den sammenhæng.

Efter langvarige møder mellem DBU og Københavns Kommune er det nu endeligt faldet på plads, at Parken vil lægge græs til det udskudte EM til næste sommer. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Og på trods af at den sidste af de fire

EM
-kampe i København spilles fire dage før Tour-starten, gav det store udfordringer.

Begge planlægger nemlig maksimal eksponering og synlighed i byen før, under og efter de respektive begivenheder. Dermed kom de til at træde på hinandens ønsker på den konto.

Men knasterne blev altså løst mellem Tour-arrangøren ASO og

Uefa
, hvilket gør det muligt, at de to megabegivenheder kan deles om pladsen i København næste sommer.

Facebook
Twitter