Selvransagelse i England dagen derpå: 'De fleste englændere er ordentlige mennesker, der elsker fodbold lige så højt som os'

Det er et lille mindretal, der ødelægger omverdenens syn på engelske fans, siger DR's korrespondent i Storbritannien om tilskueruroligheder ved EM-finalen.

Gaderne uden for Wembley i London var proppet med fans inden EM-finalen. (Foto: NIKLAS HALLE'N © Ritzau Scanpix)

Hele Europas - og store dele af verdens - øjne var rettet mod Wembley søndag aften i fodboldens navn. To nationer, én finale, ét trofæ.

EM-finalen mellem England og Italien endte med store jubelbrøl hos sidstnævnte, men i timerne op til, var det billederne af engelske fans, der forcerede hegn og afspærringer for at komme ind på stadion og slåskampe, som fyldte.

I videoen kan du se, hvordan en række fans forsøgte at komme ind til EM-finalen:

Det lille mindretal var med til at ødelægge fodboldfesten og omverdenens syn på England, og det er noget et stort flertal englænderne ærgrer sig over, siger Tinne Hjersing Knudsen, DR's korrespondent i Storbritannien.

- Der er helt sikkert en selvransagelse blandt englænderne over den opførsel, siger Tinne Hjersing Knudsen til DR Sporten.

Hun understreger samtidig, at det er vigtigt at huske proportionerne.

- Langt de fleste englændere er nogle ordentlige mennesker, der elsker fodbold lige så højt som danskerne gør. De bliver samlet lige så meget som nation, når deres hold kommer langt, siger DR's korrespondent i Storbritannien.

Fortidens markante og voldelige hooligankultur i England gør, at mange er blevet en lille smule immune overfor de scener, der chokerede både Danmark og resten af Europa i aftes, forklarer Tinne Hjersing Knudsen. Det betyder dog ikke, at englænderne synes, det er okay. Så langt fra.

- Man skal ikke misforstå det manglende chok i England som, at de synes, det er i orden, men mere som et udtryk for, at de har set nogle rigtig grimme ting i forbindelse med fodboldkampe gennem årene, siger hun.

DR's korrespondent i Storbritannien påpeger samtidig, at sikkerheden omkring kampene på Wembley bør tages op til efterretning.

- Den var decideret mangelfuld. Jeg var der selv som tilskuer til Danmarks semifinale mod England, og jeg var overrasket over, hvor "let" det var at komme igennem, og hvor lidt kontrol der var, inden jeg stod inde på stadion.

- Det er i virkeligheden det, der er problemet, fordi aggressive fodboldfans og folk, der gør dumme ting, ser vi desværre i alle lande, siger Tinne Hjersing Knudsen.

Engelske medier og fans har skubbet på

Var det hele Europa mod England? Man kunne hurtigt få den opfattelse, hvis man scrollede gennem de sociale medier på finaledagen.

Stille og roligt voksede et kollektivt 'os mod dem' som EM-slutrunden skred frem.

Der var flere ting, som skubbede på den udvikling. Buh-råb under nationalmelodier, rejserestriktioner der forbød tilskuere fra andre lande at komme ind i landet og også episoden, hvor en fan pegede laserlys på Kasper Schmeichel under semifinalen mellem Danmark og England.

Men hele modstanden har også været båret frem af 'kæphøje' engelske fans og medier, mener Ole Ryborg, DR's EU-korrespondent, som har rejste Europa tyndt under slutrunden.

- De engelske spillere og trænere har været ydmyge, både inden finalen mod Italien og semifinalen mod Danmark. De brugte den sædvanlige fodboldretorik med, at det blev nogle svære kampe, siger Ole Ryborg.

- Men i den engelske offentlighed har det hele tiden været med 'It's coming home'-retorikken. De engelske medier spiller på det hele. Der var en avis, der viste en pizza med ananas på, fordi de vidste, hvordan det ville gøre italienerne sure, siger Ole Ryborg.

Skuffelsen var udtalt blandt de engelske fans efter EM-finalenederlaget mod Italien søndag aften. (Foto: Carl Recine © Ritzau Scanpix)

Det paradoksale er så, at sangen 'Three Lions', Englands slutrundedsang fra EM i 1996, hvori de synger 'It's coming home' er én lang tirade, hvor englænderne gør grin med sig selv, siger Tinne Hjersing Knudsen.

- Jeg ville ønske, at folk hørte hele sangen. Den handler om alle fodboldfiaskoerne. Englænderne har en meget sort, selvironisk humor, hvor de gør grin med sig selv. Der er selvfølgelig nogle få, der har sunget det med større overbevisning i stemmen i år, men normalt er det med en vis ironisk distance, siger hun.

Og så handler referencen, 'It's coming home', faktisk om, at fodbolden - og ikke trofæet - kommer hjem til sit fødested, tilføjer hun.

FacebookTwitter