England-Tyskland: Historisk set

England og Tyskland står overfor hinanden i 1/8-finalen i dag. Vi har kigget på historien og ser tilbage på de helt store dramaer mellem de to hold.

Der er store forventninger til søndagens 1/8-finale mellem Tyskland og England. Tyskerne ser egentlig Holland som deres store ærkerivaler, men et opgør mod "fodboldens moderland" plejer at byde på drama og afgørelser i forlænget spilletid eller straffesparkskonkurrnce.

Det er opgør nummer 32 mellem de to nationer. 15 gange har englænderne vundet, ti gange har tyskerne sejret og seks kampe er sluttet uafgjort.

Lad os som optakt til det 32. opgør mellem England og Tyskland genopfriske de vigtigste højdepunkter i rivalernes over hundredårige historie.

1908-09

Det første møde mellem de to lande fandt sted i april 1908 i Berlin, og det andet året efter 1909 i Oxford. Selv om der kun var tale om engelske amatørhold, så vandt England kampene henholdsvis 5-1 og 9-0. Det sidste er stadig Tysklands største fodboldnederlag nogensinde.

1930

I 1930 mødtes landene for første gang efter 1. verdenskrig og for femte gang i alt. I venskabskampen i Berlin fik Tyskland for første gang uafgjort (3-3), men der skulle gå endnu mange år, før det lykkedes tyskerne at besejre England i fodbold.

Den schweiziske dommer Gottfried Dienst dømmer bolden inde efter at have snakket med sin linievogter (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

30. juli 1966: VM-finale: 4-2 sejr til England efter forlænget spilletid.

Kampen med verdens mest berømte mål, som så endda i virkeligheden slet ikke var noget mål. Efter en flot VM-slutrunde på de engelske baner, der på grund af tv-dækningen er blevet betegnet som "det første VM i den moderne æra", stod turneringens to bedste hold over for hinanden i finalen på Wembley. Tyskerne kom foran, englænderne udlignede hurtigt og scorede så tolv minutter før tid det, der lignede sejrsmålet til 2-1. Men i de allersidste sekunder af den ordinære tid fik tyske Weber inde i det overbefolkede engelske straffesparksfelt mast bolden ind til 2-2, og der måtte for første gang i 32 år forlænget spilletid til i en VM-finale.

Ti minutter inde i forlængelsen skete så DET. Englands angriber Geoff Hurst hamrede fra kort afstand bolden op på overliggeren, hvorefter den slog ned på eller lidt foran mållinjen. Den tyske målscorer Weber kom straks til og headede bolden over målet til hjørnespark. Umiddelbart så det ikke ud til, at den schweiziske dommer havde tænkt sig at dømme mål, men de engelske spillere fik ham alligevel hevet med ud til den russiske linjevogter, som overbeviste dommeren om, at scoringen skulle godkendes. Dermed var England foran 3-2, og i sidste minut lavede Hurst endnu et mål til 4-2 i Englands første og hidtil eneste VM-finalesejr.

1968

Først i det 13. opgør over 60 år efter førsteudgaven af England-Tyskland får tyskerne deres første sejr. I en venskabskamp i Hannover vinder de 1-0. De første 60 år er i øvrigt hovedårsagen til, at England stadig fører klart i statistikken mellem de to rivaler både med hensyn til antal sejre og målscore.

1970

Tyskerne får revanche for finalenederlaget fire år tidligere, da de i en højdramatisk VM-kvartfinale i den mexicanske middagshede slår England 3-2 efter forlænget spilletid. Længe ligner det en sikker engelsk semifinaleplads, da de midt i anden halvleg fører 2-0. Men i et fantastisk come back, hvor Uwe Seeler bl.a. med nakken udligner til 2-2, får Tyskland vendt kampen.

1972

I to opgør slår tyskerne England ud i kvartfinalen af EM-turneringen. Den klart bedste af kampene er den første, hvor Tyskland vinder sin første sejr (3-1) nogensinde på udebane mod England. Returkampen i Berlin ender 0-0, og en måneds tid senere vinder tyskerne deres første af hidtil tre europamesterskaber. 1982 Et af de mindre lysende punkter i klassikerens historie udspiller sig i Madrid i mellemrunden ved VM i Spanien. Kampen ender 0-0. Senere går Tyskland videre fra gruppen efter at have slået værtsnationen 2-1, men englænderne kun får 0-0 mod spanierne.

 

Den schweiziske dommer Gottfried Dienst dømmer bolden inde efter at have snakket med sin linievogter (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

1990 og 1996

To semifinaler med seks års mellemrum skaber myten om, at tyskerne altid vinder på straffespark, mens englænderne altid taber. Ved VM i Italien 1990 får Gary Lineker ti minutter før tid udlignet tyskernes føring til 1-1, men da der efter en flot, men målløs forlænget spilletid skal sparkes straffespark, slutter det med at Chris Waddle tordner bolden op i Torinos natteluft og tyskerne går videre til finalen, som de siden vinder over Argentina. Ved EM-semifinalen på Wembley i 1996 har begge lande stadig en del spillere med fra kampen i Italien, og igen ender det 1-1 efter 120 minutter. Denne gang er det imidlertid Gary Southgate, som brænder for englænderne, og endnu en gang tager tyskerne finalepladsen og senere titlen.

7. Oktober 2000, VM-kvalifikation: 1-0 sejr til Tyskland

og 1. September 2001, VM-kvalifikation, 5-1 sejr til Tyskland.I den sidste fodboldkamp på "det gamle" Wembley (inden en årelang nybygning) vinder Tyskland i oktober 2000 med 1-0 i kvalifikationen til VM 2002. Englænderne tager dog en grusom hævn i returkampen året efter, da de 1. september 2001 lammetæver tyskerne med 5-1 i deres egen hule i München. Kampen er blevet betegnet som den måske bedste udekamp, et engelsk landshold nogensinde har spillet. Carsten Jancker sendte Tyskland i front, men et hattrick fra Michael Owen var med til at vende kampen. Gerrard og Heskey blandede sig også i den ydmygende engelske målfest i München.

2007-08

Siden 5-1 kampen i München i 2001 har England og Tyskland mødt hinanden to gange i venskabskampe, og begge gange har udeholdet vundet 2-1. I august 2007 på Wembley og i november 2008 i Berlin.

2010

For første gang nogensinde mødes de to lande i en kamp på det afrikanske kontinent.

Statistik

Inden kampen i eftermiddag 27. juni 2010 viser statistikken 15 engelske sejre mod 10 tyske og 6 uafgjorte. Målscoren siger 66-37 i engelsk favør, hvilket især de to første kampe i 1908 og 1909 er stærkt medvirkende til.

Tyskland:

Verdensmester: 3 (1954,74,90) Finale-nederlag: 4 (1966,82,86,2002) Verdensrangliste: 6.

England

: Verdensmester: 1 (1966) VM-fjerdeplads: 1 (1990) Verdensrangliste: 8. plads.

Facebook
Twitter