Premier League-stjerner støtter sundhedsvæsen med fond

Premier League-stjerner er gået sammen om at hjælpe britisk sundhedssystem med økonomisk støtte.

Kasper Schmeichel, er en af dem, der er gået sammen om at starte en fond (Foto: John Sibley © Scanpix)

En lang række fodboldstjerner fra Premier League er gået sammen om at starte en fond, der skal yde støtte til det britiske

sundhedsvæsen
(NHS), der er presset på grund af mange coronatilfælde.

Det fremgår af et statement, som mange spillere publicerer på Twitter onsdag aften.

Den danske landsholdsmålmand hos Leicester, Kasper Schmeichel, er én af dem.

Spillerne fortæller, hvordan initiativet har taget form i den seneste uges tid, og at man nu er nået til enighed om en samlet fond, som de alle vil skyde penge i. Disse pengene sendes videre ud til det britiske

sundhedsvæsen
.

- Vi kan bekræfte, at vi efter omfangsrige samtaler mellem et meget stort antal spillere fra alle Premier League-klubber har skabt vores eget kollektive spillerinitiativ, lyder det samlet fra spillerne.

Man kan følge initiativet på

hashtagget
#PlayersTogether.

England er blandt landene, der aktuelt er hårdt ramt af coronavirus. Premier League er

suspenderet
på ubestemt tid, og det vides ikke, om det er muligt at spille sæsonen til ende.

Der er ikke spillet i Premier League siden 9. marts.

/ritzau/

Facebook
Twitter