Top 10: Gareth Bale suser mod toppen

Gareth Bale er på vej til at blive en af de allerbedste walisere nogensinde. Se top 10-listen som den ifølge DR Sportens Marco de los Reyes ser ud.

Gareth Bale gør klar til at tage et af sine giftige frispark i søndagens kamp mod Liverpool på Anfield. Bale kan blive Wales' bedste spiller nogensinde. En status, der i 50 år har tilhørt John Charles. (Foto: Paul Ellis © Scanpix)

Gareth Bale er i gang med en fantastisk sæson. Det er de færreste vist i tvivl om. Jeg er bestemt heller ikke den eneste, der regner ham som favorit til at blive kåret til årets spiller i England lidt senere på foråret.

Ja, skulle verdens bedste spiller anno 2013 kåres allerede nu, ville jeg placere Tottenham-spilleren på en andenplads – kun overgået af Cristiano Ronaldo.

Men Gareth Bale får naturligvis svært ved at fastholde den position. Mens Cristiano Ronaldo og hans klub Real Madrid eksempelvis fortsat er med i Champions League, er den 23-årige waliser "blot" med i Europa League.

Til gengæld ligner Tottenham efter torsdagens imponerende 3-0-sejr hjemme over Inter i den første 1/8-finale - Gareth Bale scorede et enkelt mål - et godt bud på en endelig vinder af turneringen.

                        *****

Hjemme i Premier League er Gareth Bale og Co. på tredjepladsen, men kun fem point efter Manchester City. Så det er bestemt ikke urealistisk, at de kan ende som nummer to - efter mægtige Manchester United. Men det kræver, at Gareth Bale kan fastholde sit aktuelle niveau et par måneder endnu.

Et andet minus for Garet Bale i kampen om Ballon d'Or, Guldbolden, der går til verdens bedste spiller, er, at hans landshold langt fra hører til blandt de bedste i Europa.

Faktisk skal man helt tilbage til 1958 for at finde en slutrunde med walisisk deltagelse, og det er endda den eneste, den lille fodboldnation har deltaget i.

Waliserne har siden flere gange været tæt på at komme med til en EM- og VM-slutrunde, og når antallet af deltagere udvides fra 16 til 24 ved EM i Frankrig i 201, bliver det måske med lille Wales og store Gareth Bale blandt deltagene.

                        *****

Til den tid kan det være, at Gareth Bale er tæt på at Wales' bedste spiller nogensinde. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at han i øjeblikket suser direkte mod toppen af listen over de bedste walisiske spillere nogensinde.

Men skal han en dag tippe John Charles ned fra tronen, kræver det trods alt mange gode år endnu af den aktuelt så fænomenale Tottenham-spiller.

Herunder er den aktuelle top 10-liste over alle tiders bedste walisiske spillere, som den her og nu ser ud ifølge min vurdering.

                        *****   

Det britiske postvæsen Royal Mail har netop udsendt en stribe frimærker med tidligere britiske fodboldstjerner, der til sammen udgør et historisk all star-team. John Charles er nummer to fra venstre i bagerste række og eneste waliser på holdet. Bagerste række: Jimmy Greaves, John Charles, Gordon Banks, George Best, John Barnes. Forreste række: Kevin Keegan, Denis Law, Bobby Moore, Bryan Robson, Dave Mackay, Sir Bobby Charlton. (Foto: Royal Mail)

1. John Charles (1931-2004)

Optrådte både som centerforward og centerback, hvilket gjorde ham til en unik figur i international topfodbold. Brød igennem som Leeds-spiller, men det var især i perioden som Juventus-spiller fra 1957 til 1962, han tilkæmpede sig en position som en af sin generations største britiske spillere. I 1958 nåede han med det walisiske landsholds frem til kvartfinalerne, hvor de senere verdensmestre fra Brasilien blot vandt 1-0. Blev i 1959 kåret til årets tredjebedste spiller i Europa og opnåede yderligere fire top 10-placeringen i kåringen, der første gang fandt sted i 1956.

Det britiske postvæsen Royal Mail har netop udsendt en stribe frimærker med tidligere britiske fodboldstjerner, der til sammen udgør et historisk all star-team. John Charles er nummer to fra venstre i bagerste række og eneste waliser på holdet. Bagerste række: Jimmy Greaves, John Charles, Gordon Banks, George Best, John Barnes. Forreste række: Kevin Keegan, Denis Law, Bobby Moore, Bryan Robson, Dave Mackay, Sir Bobby Charlton. (Foto: Kieran Doherty © Scanpix)

2. Ryan Giggs (1973)

Det jo fantastisk, at han nu i mere end 20 år har optrådt i den bedste engelske række – og alle år med Manchester United, som han har vundet to gange har vundet Champions League med. Blev nummer ni i kåringen af årets spiller i Europa i 1993. Stoppede på landsholdet i 2007 - efter 62 landskampe - og fik yderligere fire landskampe i 2012 som en del af Storbritanniens hold ved OL, hvor han var anfører. 

3. Ian Rush (1961)

Da han var bedst, var han en verdens allerbedste angribere kulminerende i 1984, hvor han var med til at vinde Europa Cuppen for mesterhold med Liverpool og senere på året blev kåret til årets fjerdebedste spiller i Europa. Spillede for Juventus i 1987/88, men vendte hurtigt tilbage til Liverpool. 

4. Billy Meredith (1874-1958)

En af verdens bedste spillere i begyndelsen af det 20. århundrede. Var en fantasifuld wing og spillede på landsholdet fra 1895 til 1920. Optrådte for både Manchester City og Manchester United.

Det britiske postvæsen Royal Mail har netop udsendt en stribe frimærker med tidligere britiske fodboldstjerner, der til sammen udgør et historisk all star-team. John Charles er nummer to fra venstre i bagerste række og eneste waliser på holdet. Bagerste række: Jimmy Greaves, John Charles, Gordon Banks, George Best, John Barnes. Forreste række: Kevin Keegan, Denis Law, Bobby Moore, Bryan Robson, Dave Mackay, Sir Bobby Charlton. (Foto: Magi Haroun © Scanpix)

5. Mark Hughes (1963)

Var bedst i Manchester United, hvor han spillede i to perioder; fra 1980 til 1986 og igen fra 1988-1995. Hans bedste år var 1991, hvor han var den store spiller, da Manchester United slog FC Barcelona i finalen i pokalvindernes Europa Cup-turnering. Blev nummer ni i kåringen af årets spiller i Europa det år.

6. Neville Southall   (1958)

Var verdens  bedste målmand i 1985, hvor hans klub Everton vandt både mesterskab og Europa Cuppen for pokalvindere. Blev i sæsonen 1984/85 også kåret til årets spiller i engelsk fodbold. Vogtede landsholdets bur i 92 kampe fra 1982 til 1997.

7. Jack Kelsey (1929-1992)

En af verdens bedste målmænd sidst i 1950erne, hvor hans karrieres højdepunkt var VM-kvartfinalen i 1958, hvor Brasilien kun vandt på en enkelt scoring af teenagefænomenet Pelé. Spillede hele sin karriere for Arsenal.

Det britiske postvæsen Royal Mail har netop udsendt en stribe frimærker med tidligere britiske fodboldstjerner, der til sammen udgør et historisk all star-team. John Charles er nummer to fra venstre i bagerste række og eneste waliser på holdet. Bagerste række: Jimmy Greaves, John Charles, Gordon Banks, George Best, John Barnes. Forreste række: Kevin Keegan, Denis Law, Bobby Moore, Bryan Robson, Dave Mackay, Sir Bobby Charlton. (Foto: Andy Rain © Scanpix)

8. Gareth Bale (1989)

For få år siden var han en offensiv venstre back med et stort potentiale. Siden er han rykket op som kantspiller i venstre side af midtbanen og ligger indimellem også forrest på midten. Det er især hans tempo, spilforståelse og sparketeknik, der har gjort ham til en af øjeblikkets bedste spillere i verden. Blev af sine kolleger kåret til sæsonens bedste spiller i engelsk fodbold 2010/2011.

9. Ivor Allchurch (1929-1999)

Angriber, der var på toppen i næste 20 år. Spillede for Swansea, Newcastle og Cardiff og blev kaldt for walisisk fodbolds Golden Boy. Scorede 23 mål i 68 landskampe fra 1950 til 1966. Scorede et enkelt mål ved VM 1958.

10. Fred Keenor (1894-1972)

Var den bedste walisiske spiller i 1920erne, hvor Wales tre gange vandt det britiske mesterskab i fodbold. Var half-back og opnåede i alt 32 landskampe. Anfører for Cardiff, da den walisiske klub vandt FA Cuppen i 1927.

Facebook
Twitter