VIDEO 30.000 markerede 25-års dagen for Hillsborough-ofrene

96 fodboldfans, der mistede livet under Hillsborough-tragedien for 25 år siden, blev mindet på Anfield.

Den 15. april 1989 mistede 96 børn, kvinder og mænd livet, da der udbrød panik blandt tilskuerne under FA Cup-semifinalen mellem Liverpool FC og Nottingham Forest football.

I dag er det præcis 25 år siden, at tragedien fandt sted, og det blev markeret på Liverpool FC's hjemmebane, Anfield.

Fans markerer 25-års dagen for Hillsborough-ofrene. (© SKY)

Omkring 30.000 mennesker inklusiv nuværende og tidligere Liverpool-spillere deltog i mindehøjtideligheden.

Se højdepunkter fra markeringen af 25-års dagen for Hillsborough-ofrene på Liverpool FC's hjemmebane, Anfield, i videoen i toppen af artiklen.