Inden Fenerbahce lørdag vandt 5-1 over Konyaspor i den tyrkiske liga, blev det offentliggjort, at klubben har fået et nyt æresmedlem. Og det er ikke hvem som helst. Det er nemlig den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan.
Præsident Erdogan har været medlem af Fenerbahçe i 25 år, og dermed bliver han medlem af klubbens Yüksek Divan Kurulu. Et medlemskab, som alle kan få når de har udfyldt 25 år som medlem i klubben.
I en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside lykønskes Erdogan med sin nye titel af Fenerbahces klubpræsident, Ali Kocs.
- Alle ved, hvor meget De (præsident Erdogan, red.) elsker fodbold. Alle ved også godt, hvor meget De har hjulpet hele Tyrkiet og den tyrkiske liga. Alle ved også, hvor god en Fenerbahce-mand De er.
Andre tyrkiske præsidenter har før været erklærede Fenerbahce-fans, men Recep Tayyip Erdogan er den første, der bliver medlem af Yüksek Divan Kurulu.
Præsident Erdogan udtaler i Fenerbahces pressemeddelelse, at han har været Fenerbahce-fan, siden han var lille. Men han understreger, at det ikke kommer til at betyde politisk forskelsbehandling i den tyrkiske liga.
- Jeg har under min tid som præsident altid forsøgt at handle fair mellem alle de tyrkiske klubber. Sådan har det altid været, og sådan kommer det altid til at være. Men personligt vil Fenerbahce altid have en speciel plads i mit hjerte.
Fenerbahce støtter militæraktion
Erdogans deltagelse ved Fenerbahces generalforsamling i forbindelse med sit som 25-årig medlemskab kommer i kølvandet på, at ti spillere fra Fenerbahce i sidste weekend lod sig fotografere i nogle opsigtsvækkende t-shirts.
Under opvarmningen til kampen mod Denizlispor i den tyrkiske liga bar Fenerbahce-spillerne trøjer, som afbildede en soldat, der gjorde honnør, mens der på teksten under stod: "Fædrelandet er taknemmelige over jer".
Ved lørdagens præsentation af præsident Erdogans æresmedlemsskab, udtalte Fenerbaches klubpræsident, Ali Kocs, sig om Tyrkiets militære situation.
- Også i dag støtter vi af hele vores hjerte, som vi allerede erklærede fra første færd til omverdenen, Operation Peace Spring (Tyrkiets militæraktion i Syrien, red.). I den anledning ønsker vi vores martyrer guds velsignelse og ønsker vores sårede soldater god bedring.
Også præsident Erdogan benyttede lejligheden til at udtale sig om Tyrkiets millitæraktion.
- Med Operation Peace Spring har vi i den centrale del (langs grænsen) etableret endnu et sikkert område på 4220 tusinde kvadratkilometer. Og med den aftale vi har lavet med Rusland, kommer vi til at rense et område på 10.200 kvadratkilometer for terrorister, siger præsident Erdogan i pressemeddelelsen på Fenerbahces hjemmeside.