De hjemløse mestre: Shakhtar-succes står i kontrast til kaos

I seks år har den ukrainske storklub Shakhtar været hjemløs. Alligevel er klubben med helt fremme på den europæiske fodboldscene.

De hjemløse Shakhtar-spillere kan mandag aften spille sig i klubbens anden europæiske finale. (Foto: Wolfgang Rattay / POOL © Scanpix)

Øst, vest, altid gæst. Sådan har omstændighederne for det ukrainske mesterhold Shakhtar lydt i mere end seks år.

Mandag aften spiller Shakhtar Donetsk semifinale i Europa League mod Christian Eriksens Inter. På grund af covid-19 vil ingen af mandskaberne nyde godt af hjemmebanefordel i kampen om en plads i en europæisk finale. En fordel, som spillerne fra den ukrainske klub muligvis har glemt, hvad er.

Siden 2014 har klubben ikke spillet på den prægtige hjemmebane Donbass Arena i Donetsk med plads til mere end 50.000 tilskuere, da området er hærget af krig og kaos.

- I april 2014 står vi reelt med en krig i Donetsk. Der er kampe og tab hver eneste dag, og sådan har det været lige siden, siger DR’s Rusland- og Ukraine-korrespondent, Matilde Kimer.

- Donetsk er blevet til oprørernes hovedstad: et selvstændigt styre med kæmpe støtte fra Rusland, siger DR-korrespondenten.

Urolighederne i Donetsk og omegn har haft store konsekvenser for den ukrainske topklub, der siden da har levet noget af en nomadetilværelse.

Seks år væk fra hjemmet

Ad tre omgange har klubben måttet pakke boldnettene og trøjetaskerne for at drage mod en ny såkaldt hjemmebane. Siden maj 2014 har Shakhtar ikke spillet hjemme på det orange- og sortklædte stadion i Donetsk, der med indvielsen i 2009 var en cementering af Shakhtars position i europæisk fodbold.

Der blev i 2012 spillet EM på Donbass Arena, men siden 2014 har stadionet været tømt for tilskuere. (Foto: KONSTANTIN CHERNICHKIN © Scanpix)

Få måneder inden indvielsen havde klubben skrevet historie med en sejr i UEFA Cup-finalen over tyske Werder Bremen. Men blot fem år senere blev den planlagte fremmarch mod toppen af europæisk fodbold bremset op af den russisk-ukrainske konflikt, der tvang Shakhtar fra klubhus og hjem til den anden ende af landet.

- Det er en speciel situation. Man har en klub, der har investeret i et stort stadion og er regionens fyrtårn sportsligt, som nu lever og spiller i en anden by, siger forsker i krydsfeltet mellem sportsøkonomi, -branding og -ledelse ved University College Nordjylland, Kenneth Cortsen

Shakhtars fans er ifølge klubben selv dens eksistensgrundlag, men med flytningen til Lviv kunne Shakhtars fans se frem til en køretur på mere end 1.200 kilometer, hvis de ville støtte de sort- og orangeklædte helte. En afstand svarende til, at AGF-tilhængere skulle til Paris for at se ”De Hviie” spille.

Efter to år på græs i det vestukrainske flyttede Shakhtar tættere på hjemmet i Donetsk, da de 300 kilometer nord for byen indtog Metalist Stadium i Kharkiv. Her har klubben siden da gjort rent bord med fire mesterskaber på fire år. Det seneste med portugisiske Luis Castro ved roret. Og det til trods for, at støtten ikke længere er, som den var hjemme i Donetsk.

- Der er nogle ting, som du bare ikke kan ændre på. På vores eget stadion ville vi have 35.000 tilskuere til hver kamp … Sådan er livet. Vi spiller vores kampe her (i Kharkiv, red.). Sådan er det, sagde Shakhtar-manager Luis Castro til Sportsmail i 2019.

Det seneste af de fire mesterskaber blev på bagkant af coronapausen sikret på klubbens nye hjemmebane på nationalstadionet i hovedstaden Kiev, der deles med ærkerivalerne fra Dynamo Kiev.

De hjemløse minearbejdere

Klubbens opstandelse fra en lille ukendt klub til en fast bestanddel af den europæiske fodboldscene kan tilskrives klubbens præsident og ejer Rinat Akhmetov, der siden 1996 som øverste led i fødekæden har trukket i trådene.

- Det havde været vanskeligt at overleve som klub, hvis lommerne ikke havde været så dybe hos ejeren, siger Kenneth Cortsen, forsker i sportsøkonomi ved UCN.

Rigmandens holdingselskab spænder over en bred vifte af virksomheder fra tabloidaviser og tv-kanaler til energiproduktion og minedrift. Og især minedriften fylder i opfattelsen af den ukrainske industriby, der blev grundlagt med henblik på udvinding af stål og kul. Det ses tydeligt i Shakhtars logo, hvor en krydset hammer og minejern pryder til ære for byens hårdtarbejdende folk.

Shakhtar, som betyder minearbejder, gør en dyd ud af at værne om byens historie og dens folk. Men ifølge Matilde Kimer ligger det ikke i kortene, at byens folk igen får lov at se minearbejderne indtage hjemmebanen i Donetsk.

- Situationen er så fastfrosset, at der som minimum skal et præsidentskifte i Rusland til, før Ruslands opfattelse af det østlige Ukraine ændrer sig. Det kan jeg ikke se ske, siger DR-korrespondenten.

Derfor må Shakhtar-spillerne nok engang forsøge at hente endnu et mesterskab hjem til klubben ved at spille samtlige kampe væk fra deres egentlige stadion i den nye sæson, der starter på fredag på ”hjemmebanen” i Kiev.

I 2009 vandt Shakhtar UEFA-cuppen. På billedet ses fra højre klublegenden Darijo Srna, præsident Rinat Akhmetov og daværende træner Mircea Lucescu. (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)

Brasser-kolonien brillerer

Men det er ikke kun i den nationale liga, at klubben har udmærket sig. Klubben har været en fast bestanddel af den europæiske scene med UEFA Cup-trofæet i 2009 som kronen på værket.

Ligesom klubbens nomadestatus bygger Shakhtars sportslige succes på talenter, der er rejst langt i jagten på succes.

Blikket blev rettet mod Brasilien og er ikke blevet flyttet siden. Den nuværende trup tæller hele 13 spillere, der er født i det brasilianske, hvoraf to nu er ukrainske statsborgere og optræder på det ukrainske landshold på trods af de ikke-ukrainsk klingende navne Marlos og Júnior Moraes.

Navnene stemmer dog godt overens med den halve trup og staben, der nærmest udelukkende består af portugisere herunder klubbens manager Luís Castro.

For fire år siden stod ”brasser-ukrainerne” også i en Europa League-semifinale, men her måtte klubben se sig besejret af Sevilla, der efterfølgende vandt turneringen, og som igen i år er i finalen.

Inter-manager, Antonio Conte, udviste stor respekt for Shakhtar på pressemødet forud for mandagens kamp.

Banen er kridtet op til revanche i finalen, men først skal Shakhtar forbi Inter med Christian Eriksen på holdkortet.

Kampen bliver spillet i aften i Düsseldorf klokken 21.00 og vises på 6'eren.

Facebook
Twitter