Her de danske holds lodtrækning i Europa League

Brøndby, Lyngby og FC Midtjylland har alle fundet deres modstandere i kvalifikationen til Europa League.

(Foto: Grafik: DR Sporten © sCANPIX)

Både FC Midtjylland og Lyngby er med i første runde af kvalifikationen til Europa League.

De danske hold fik i dag sat navn på modstanderne i første kvalifikationsrunde, og får begges vedkommende går turen vestpå.

FCM skal forbi irske Derry City, mens Lyngby får fornøjelsen af Bangor City fra Wales. Første opgør spilles 29. juni, og der er returkamp 6. juli.

Kommer FC Midtjylland videre, venter enten den ungarske traditionsklub Ferencvaros eller FK Jelgava fra Letland i anden runde.

Hvis det lykkes Lyngby at ekspedere Bangor City ud, tørner David Nielsens tropper sammen med vinderen af opgøret mellem FC Pyunik fra Armenien og Slovan Bratislava fra Slovakiet.

Brøndby skal også spille kvalifikation til Europa League, men holdet fra den københavnske vestegn træder første ind i turneringen i anden runde.

Her venter enten Vaasa fra Finland eller NK Olimpija Ljubljana fra Slovenien. Første kamp spilles i Brøndby dnen 13. juli, mens der er returkamp på udebane en uge senere.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve