Roma blev nægtet at lande i Spanien på grund af corona - nu er kampen aflyst

To Europa League-opgør med italienske hold er blevet udskudt på ubestemt tid.

Edin Dzeko og resten af Roma-truppen måtte ikke lande i Sevilla. (Foto: Guglielmo Mangiapane © Scanpix)

Efter planen skulle Sevilla torsdag aften tage imod AS Roma i

ottendedelsfinalen
i Europa League.

Men flyet fra Italien blev onsdag nægtet at lande i den spanske

region
, skriver Roma på sin hjemmeside.

- Som del af

tiltagene
mod Covid-19-udbruddet vil de spanske myndigheder ikke give tilladelse til, at holdets fly fra Italiens hovedstad kan lande i Spanien, skrev fodboldklubben.

Onsdag eftermiddag meddelte det europæiske fodboldforbund så, at kampen er blevet udsat på ubestemt tid på grund af coronavirus.

Europa League-opgøret mellem italienske Inter og spanske Getafe er også udsat.

Italien hårdt ramt

Tirsdag meddelte de to klubber, at kampen ville blive spillet uden tilskuere for at undgå spredning af coronavirusset. Det havde de spanske myndigheder besluttet.

Italien er det land i Europa, der er hårdest ramt af coronavirus.

En opgørelse fra Johns Hopkins University, der hele tiden opdaterer antallet af smittede og døde af coronavirus, viser onsdag eftermiddag, at der er registreret 10.149 smittetilfælde i Italien.

631 af de smittede i landet er døde, mens 724 personer er erklæret virusfri efter at have været smittet.

/ritzau/

Facebook
Twitter