Top 50: De største i de små Europa Cup-turneringer

Se DR Sportens Marco de los Reyes' liste forud for aftenens Europa League-finale.

Allan Simonsen anno 1977, hvor han som Borussia Mönchengladbach-angriber blev kåret til årets spiller i Europa. Han er den eneste, der har scoret finalemål i mesterholdenes turnering, UEFA Cuppen samt pokalvindernerturneringen. (Foto: Erik Jepsen © Scanpix)

De små Europa Cup-turneringer har altid levet i skyggen af mesterholdenes turnering, der frem til 1992 gik under navnet Europa Cuppen for mesterhold, og som siden har heddet Champions League.

I dag er der kun en anden turnering, og den hedder Europa League.Frem til 2009 gik den under navnet UEFA Cuppen. Den første udgave af den turnering blev spillet i 1971. Men den stammer faktisk helt tilbage fra 1955, og i de første 16 år hed den Messeby-turneringen. Men den fik først UEFAs officielle stempel i 1971.Pokalvindernes turnering begyndte i 1960, men eksisterer ikke længere. Den blev spillet frem til 1999, hvor den så blev slået sammen med UEFA Cuppen.Men selv om de mindre europæiske klubturneringer har levet et omtumlet liv i skyggen af den stærkeste turnering, har de også budt på mange store kampe og store præstationer, som er værd at mindes.Derfor har jeg forud for aftenens Europa League-finale mellem Chelsea og Benfica set tilbage på de små Europa Cup-turneringer og kommer herunder med mit bud på en top 50-liste over de bedste spillere i turneringens historie.Og jeg vil rigtigt gerne have kommentarer til listen. Det er der mulighed for i bunden af siden!

Gianluca Vialli fra sin tid i Chelsea, hvor han først var spiller, dernæst spillende manager og til sidst manager på fuld tid. (Foto: Ian Hodgson © Scanpix)

1. Gianluca Vialli, Italien & Sampdoria/Juventus/ChelseaEn af Europas bedste angribere i slutningen af 1980erne og frem til midten af 1990erne. Opnåede aldrig den forventede succes med landsholdet, men på sine klubhold havde han konstant stor succes. Nåede pokalvindernes finale med Sampdoria i 1989, hvor FC Barcelona vandt. Året efter blev det til gengæld til sejr i turneringen. Anderlecht blev slået 2-0, og Gianluca Vialii scoret begge mål og blev turneringens topscorer med syv mål. I 1993 var han skiftet til Juventus, som endte som en sikker vinder af UEFA Cupen med to finalesejre over Borussia Dortmund. I 1995 var han igen i UEFA Cup-finalen og scorede det ene mål i 1-1-kampen hjemme mod Parma, der vandt turneringen efter 1-0 på hjemmebane. Hans præstationer i den sæson var stærkt medvirkende til, at det engelske magasin World Soccer kårede ham til verdens bedste i 1995. I 1998 vandt han for anden gang Europa Cuppen for pokalvindere. Nu med Chelsea, der slog Stuttgart 1-0 i finalen.2. Allan Simonsen, Danmark & Borussia Mönchengladbach/FC BarcelonaHar været med til at vinde tre finaler og scorede i dem alle. I 1975 scorede han to mål i den anden UEFA-finale mod Twente, der blev slået 5-1 – den første endte 0-0. I alt scorede han 10 mål i 12 kampe i turneringen den sæson. I 1978/79 scorede han ni mål i 10 kampe, da hans tyske klub igen vandt UEFA Cuppen efter finalesejr over Røde Stjerne. Scorede det enlige mål i returkampen - efter 1-1 i Beograd. I 1982 scorede han igen det afgørende mål – flot headede ind i flyvende stil - i en finale, da FC Barcelona vandt 2-1 over Standard Liege i pokalvindernes turnering. I 1973 var han tabende finalist med Borussia Mönchengladbach. Er i øvrigt den eneste, der har scoret finalemål i alle tre Europa Cup-turneringer, idet han også scorede, da Borussia tabte 1-3 til Liverpool i mesterholdenes slutkamp i 1977.3. Rob Rensenbrink, Holland & Club Brugge/AnderlechtDen hollandske angriber var kongen af pokalvindernes turnering i slutningen af 1970erne. Hans klub Anderlecht vandt både i  1976 og 1978, og det mellemliggende år blev det til en finaleplads. Med 25 mål er han også alle tiders mest scorende i den turnering frem til 1999, hvor den røg ind under UEFA Cuppen i 1999.  To af målene blev scoret i finalen i 1976, hvor West Ham blev slået 4-2, og to af dem kom i finalen i 1978, hvor Austria Wien blev besejret med hele 4-0. Med Club Brugge var hans bedste resultat en kvartfinale i pokalvindernes turnering i 1971.4. Lothar Matthäus, Vesttyskland/Tyskland & Borussia Mönchengladbach/Bayern München/InterVar i flere år en af verdens bedste spillere, og på toppen af sin karriere var han i 1991 med til at vinde UEFA Cuppen med Inter og scorede et mål i den første finale; 2-0 over AS Roma. Det andet opgør vandt romerne 1-0. Fem år senere var han med til at vinde samme turnering med Bayern München. Helt tilbage i 1980 nåede han også frem til finalen i den turnering, men hans klub Borussia Mönchengladbach tabte her til Eintracht Frankfurt. Scorede her et enkelt mål i 3-2-sejren på hjemmebane. Borussia tabte 0-1 ude.

Gianluca Vialli fra sin tid i Chelsea, hvor han først var spiller, dernæst spillende manager og til sidst manager på fuld tid. (Foto: Francisco Leong © Scanpix)

5. Radamel Falcao, Colombia & FC Porto/Atletico MadridDen altoverskyggende profil i Europa League både i sæsonen 2010/11 og 2011/12, hvor han først vandt med FC Porto og dernæst med Atletico Madrid. I den første sæson satte han rekord med 17 mål, og den efterfølgende scorede han 12. I finalen i 2011 scorede han det enlige mål i sejren over Braga, mens han i 2012 scorede to fremragende mål i 3-0-sejren over Athletic Bilbao.6. Ronaldo, Brasilien & PSV Eindhoven/FC Barcelona/InterI 1997 havde han etablerede sig som verdens bedste spiller, og i finalen i pokalvindernes turnering scorede han – på straffe – det enlige mål i finalesejren over Paris Saint Germain. I alt scorede han fem mål i turneringen den sæson. Året efter scorede han igen et mål – efter en solotur og masser af finter foran keeperen - da Inter slog Parma 3-0 i UEFA Cup-finalen. Samlet blev det til seks mål i den sæson.7. Jürgen Klinsmann,Vesttyskland/Tyskland & Stuttgart/Inter/AS Monaco/Bayern MünchenScorede hele 15 mål i UEFA Cuppen i 1995/96, hvor hans klub Bayern München endte som vinder efter samlet finalesejr over Girondins de Bordeaux. Fem år tidligere havde han været med til at føre Inter til tops i turneringen. AS Roma – der slog Brøndby i semifinalen – blev slået i slutopgøret. I 1989 nåede han finalen med Stuttgart og scorede et enkelt mål i 3-3-hjemmekampen mod Napoli, der havde vundet 2-1 i Italien.8. Roberto Baggio,Italien & Fiorentina/JuventusVar den helt store stjerne, da Juventus vandt UEFA Cuppen i 1993, hvor han scorede to mål i 3-1-sjeren over Borussia Dortmund i den første finale. Returkampen i Torino endte med en Juve-sejr på 3-0. Tre år forinden nåede han finalen med Fiorentina. I 1995 var Roberto Baggio tabende finalist i UEFA Cuppen. Blev topscorer med ni i pokalvindernes turnering 1990/91, hvor Juve nåede semifinalerne.

Gianluca Vialli fra sin tid i Chelsea, hvor han først var spiller, dernæst spillende manager og til sidst manager på fuld tid. (Foto: Michael Regan © Scanpix)

9. Kevin Keegan, England & Liverpool, Hamburger SV og SouthamptonVar den bedste spiller på Liverpools storhold i 1970erne, hvor det blev til sejr i UEFA Cuppen i både 1973 og 1976. I 1973 scorede han to mål, da Borussia Mönchengladbach blev slået 3-0 i den første finale. Returkampen endte 0-2. 1976 scorede han i begge finaler mod Club Brugge, der endte 3-2 og 1-1. Blev solgt til Hamburger SV i 1977.10. Kurt Hamrin, Sverige & Fiorentina/AC Milan/NapoliDen svenske VM-sølvvinder fra 1958 var med til at vinde pokalvindernes turnering i både 1961 og 1968. Første gang med Fiorentina, der slog Glasgow Rangers finalen – over to kampe. Kurt Hamrin scorede til slutresultatet 2-1 i den anden finale. Den første, i Skotland, havde Firenze-klubben vundet 2-0. I 1968, hvor der kun blev spillet en finale, scorede han begge mål, da AC Milan vandt 2-0 over Hamburger SV. I 1962 var han med til at tabe finalen i samme turnering med Fiorentina, 0-3 mod Atletico Madrid – i omkampen. Det første finaleopgør endte 1-111. Florian Albert, Ungarn & FerencvarosDen hurtige og driblestærke ungarer var store spiller, da hans klub havde en forrygende sæson i Messeby-turneringen i 1964/1965, hvor AS Roma og Manchester United blev slået på vej mod finalen. Her blev Juventus besejret 1-0. Blev topscorer i Messeby-turneringen i 1966/67 med otte mål, selv om Ferencvaros kun nåede tredje runde. Kåret til årets spiller i Europa 1967. Var med til at tabe finalen i turneringen mod Leeds i 1968.12. Oleg Blochin, Sovjet & Dinamo KievFik sit store gennembrud i 1975, hvor den ukrainske klub slog ungarske Ferencvaros med 3-0 i finalen, hvor han scorede et enkelt mål. Senere på året – efter sejr over Bayern München i Super Cuppen – blev han kåret til årets spiller i Europa. 11 år senere var han igen med til at vinde turneringen. Denne gang med en finalesejr over Atletico Madrid. Igen vandt Dinamo 3-0, og han scorede et enkelt af målene.13. Arie Haan, Holland og Anderlecht/Standard LiegeFik sit gennembrud med Ajax, hvor han tre gange vandt mesterholdenes turnering. Kom derefter til Anderlecht, hvor han vandt pokalvindernes turnering både i 1976 og 1978, mens det i 1977 blev til en finaleplads i turneringen. I 1981 skiftede han til Standard Liege, som han året efter nået finalen i samme turnering med. Var forsvarsspiller i starten af karrieren, men rykkede siden frem og blev en af Europas bedste midtbanespillere.14. Gianni Rivera, Italien og AC MilanDen elegante og målfarlige italiener var med til at vinde pokalvindernes turnering to gange. I 1968, hvor Hamburger SV blev slået 2-0 i finalen, og i 1973, hvor Leeds blev besejret 1-0.   I 1974 var han med til at tabe finalen i turneringen. Østtyske FC Magdeburg strøg højst overraskende til tops.

Gianluca Vialli fra sin tid i Chelsea, hvor han først var spiller, dernæst spillende manager og til sidst manager på fuld tid. (Foto: Jim Watson)

15. Dennis Bergkamp, Holland & Ajax, Inter og ArsenalBlev som 18-årig stortalent skiftet ind i pokalvinderfinalen i 1987, hvor Ajax slog Lokomotiv Leipzig 1-0. Fem år senere var han med til at vinde UEFA Cuppen med Ajax efter finalesejr over Torino. Skiftede til Inter, som han vandt samme turnering med i 1994, hvor han blev topscorer med otte mål. I 2000 nåede han med Arsenal frem til finalen, som Galatasaray vandt efter straffesparkskonkurrence.16. Waldo, Brasilien & ValenciaVar med til at vinde Messeby-turneringen i både i 1962 og 1963. Scorede i alt 31 mål i Messeby-turneringen, som den hed frem til 1971. Inden sin tid i Valencia havde han stor succes i Fluminense i hjemlandet. Spillede kun fem landskampe for Brasilien.17. Ray Clemence, England & Liverpool/TottenhamVar med til at vinde UEFA Cuppen med Liverpool i både 1973 og 1976. I 1973 snuppede han et straffe fra Jupp Heynckess i den første finalekamp, der endte 3-0. Efterfølgende tabte Liverpool den anden på udebane med 0-2. I 1984 vogtede han så målet for Tottenham, der vandt den samme turnering. Her var det dog Tony Parks, der var bageste mand i finalen, idet Ray Clemence var skadet.18. Jupp Heynckess, Vesttyskland & Borussia MönchengladbachStod landsholdsmæssigt i skyggen af Gerd Müller, men var i flere år en af Bundesligaens allerbedste angribere. Var med til at vinde UEFA Cuppen i 1975, hvor Twente blev slået i finalen efter 0-0 i Holland og 5-1 i Mönchengladbach. Her scorede Jupp Heynckess tre mål. To år forinden havde Borussia tabt til Liverpool i finalen efter 0-3 på udebane og 2-0 hjemme, hvor han scorede begge mål.

Gianluca Vialli fra sin tid i Chelsea, hvor han først var spiller, dernæst spillende manager og til sidst manager på fuld tid. (Foto: Georges Gobet © Scanpix)

19 Michel Platini, Frankrig & Saint Etienne/JuventusEuropas bedste spiller fra 1983 til 1985 og den store profil hos Juventus, da det blev til sejr i pokalvindernes turnering i 1984. I finalen blev FC Porto slået 2-1. Var med til at spille Saint Etienne frem til kvartfinalerne i UEFA Cuppen i både 1980 og 1981.20. Dino Baggio, Italien & Inter/Juventus/ParmaDen italienske midtbaneallrounder har vundet UEFA Cuppen hele tre gange. I 1993 med Juventus, og i både 1995 og 1999 med Parma. Især sejren i 1995 var en stor personlig triumf for Dino Baggio, der scorede et mål i begge finaler mod sin tidligere klub, Juventus.21. Billy Bremner, Skotland & LeedsDen benhårde midtbanedynamo var med til at vinde Messeby-turneringen i 1968 og 1971. I 1967 var han med til at tabe finalen i turneringen, mens det i 1973 blev til en finaleplads i pokalvindernes turnering.22. Carlos Santillana, Spanien & Real MadridNåede frem til finalen i pokalvindernes turnering i 1983, hvor Aberdeen overraskende vandt 2-1. I både 1985 og 1986 var han til gengæld med til at vinde UEFA Cuppen med et af det årtis bedste klubhold. I 1985 scorede han et enkelt mål i den første finalekamp, hvor ungarske Videoton blev slået 3-0. Returkampen endte 0-0. I semifinalen scorede han to mål i den ene semifinale, hvor Inter blev slået 3-0. Året efter scorede han igen et enkelt mål i den første finalekamp, hvor FC Köln blev besejret 5-1. FC Köln vandt efterfølgende hjemme med 2-0.23. Jimmy Greaves, England & London XI/Chelsea/TottenhamDen helt store stjerne, da London-klubben i 1963 vandt pokalvinderfinalen med 5-1 over Atletico Madrid. Scorede to mål i slutkampen. Var i den første Messeby-turnering med til at spille et udvalgt London-hold frem til finalen i 1958 mod FC Barcelona. Her scorede han i 2-2-kampen på Stamford Bridge, men hans mandskab tabte 0-6 i Barcelona.24. Arnold Mühren, Holland & Ajax/Ipswich/Manchester UnitedVar en af de første udenlandske profiler i engelsk fodbold. Sammen med landsmanden Frans Thijsen havde han stor succes i Ipswich i starten af 1980erne. I 1981 vandt klubben UEFA Cuppen, hvor AZ 67 Alkmaar blev slået i finalen over to kampe. I 1987 var Arnold Mühren som anfører med til at vinde pokalvindernes turnering med Ajax. Var også anfører, da Ajax året efter tabte finalen til belgiske Mechelen.25. Henrik Larsson, Sverige & Helsinborgs IF, Feyenoord og CelticEr med 40 mål den mest scorende spiller i UEFA Cuppen/Europa League nogensinde. Hans bedste resultat var en finale i 2003 med Celtic, der tabte 2-3 til FC Porto efter forlænget spilletid. Han scorede begge Celtics mål i det opgør.

Gianluca Vialli fra sin tid i Chelsea, hvor han først var spiller, dernæst spillende manager og til sidst manager på fuld tid. (Foto: Joel Robine © Scanpix)

26. Emillio Butragueno, Spanien & Real MadridFik sit store gennembrud i sæsonen 1984/1985, hvor Real Madrid vandt UEFA Cuppen  efter finalesejr over ungarske Videoton. Året efter gentog Real Madrid triumfen ved at slå FC Köln i finalen.27. Roberto Bettega, Italien & JuventusVar med til at vinde UEFA Cuppen i 1977, hvor Athletic Bilbao blev slået i finalen over to kampe. Scorede et enkelt mål i de to kampe og fem mål i alt i turneringen den sæson. Nåede også finalen i 1971, hvor Leeds vandt efter to uafgjorte kampe.28. Gianfranco Zola, Italien & Napoli/Parma/ChelseaVandt UEFA Cuppen med Parma I 1995 – året forinden var han med til at nå finalen. I 1998 var han – denne gang med Chelsea – så med til at vinde pokalvindernes turnering. Han blev skiftet ind i finalen og scorede29. Berti Vogts, Vesttyskland & Borussia MönchengladbachEn af alle tiders bedste højre back og anfører for sit hold, da det nåede UEFA Cup-finalen i 1973 efter nogle forrygende kampe forinden. Blandt andet blev det til 6-3 over Aberdeen i første runde, 5-0 over FC Köln i 1/8-finalen, 7-1 over Kaiserslautern i en kvartfinale og 5-1 over Twente i en semifinale. I 1975 blev det så til en sejr i finalen, hvor Twente igen blev slået 5-1 – efter 0-0 i det første opgør, på Bökelberg. Var igen med til at vinde turneringen i 1979.30. Carlos Rexach, Spanien & FC BarcelonaVar med til at vinde Messeby-turneringen tilbage i 1965/66, hvor Real Zaragoza blev slået i finalen. Dog uden at komme på banen i finalen. Det var han derimod, da Barca tre år senere vandt pokalvindernes turnering ved at slå Slovan Bratislava 3-2 i finalen. I 1979 var han så med til at vinde pokalvindernes turnering og scorede et enkelt mål i finalen, hvor Fortuna Düsseldorf blev slået 4-3 efter forlænget spilletid. I 1971 var han med til at vinde en kamp mellem FC Barcelona og Leeds, der skulle afgøre, hvilket hold der havde været det bedste i Messeby-turneringens historie. Barca vandt 2-1.31. Franky Vercauteren, Belgien & AnderlechtBlot 19 år gammel blev han skiftet ind i pokalvinderfinalen i 1976, hvor West Ham blev slået 4-2. To år senere var han igen med til at vinde finalen, hvor Austria Wien fik bank med 4-0. Lå fra start helt fremme sammen med Rob Rensenbrink. I 1983 var han som midtbanespiller anfører på det belgiske mandskab, som nu vandt UEFA Cuppen ved at slå Benfica i finalen. Året efter var han blot indskifter, da Anderlecht tabte UEFA Cup-finalen til Tottenham.

Gianluca Vialli fra sin tid i Chelsea, hvor han først var spiller, dernæst spillende manager og til sidst manager på fuld tid.

32. Diego Maradona, Argentina & FC Barcelona/NapoliVerdens bedste spiller I 1980erne. I 1988/89 førte han sin italienske klub til tops i UEFA Cuppen. I finalen vandt Napoli 2-1 hjemme over Stuttgart – returkampen endte 2-2.33. Wlodzimierz Lubanski, Polen & Gornik Zabrze/LokerenBlev topscorer i pokalvindernes turnering i både 1969/70 og 1970/71 – begge gange med otte mål. I 1970 nåede han sammen med sin polske klub frem til finalen, som Manchester City vandt 2-1. Polens bedste spiller i 1970erne, men var skadet og gik glip af den polske tredjeplads ved VM i 1974.34. Marco Tardelli, Italien & Juventus/InterI 1977 scorede han sejrsmålet, da Athletic Bilbao blev slået 1-0 i den første finalekamp i UEFA Cuppen. Returopgøret i Bilbao blev tabt 1-2, men Juve vandt sammenlagt på grund af reglen om flest scorede mål på udebane. Var i 1984 med til at vinde pokalvindernes turnering med en 2-1-finalesejr over FC Porto. I 1986 nåede han en UEFA Cup-semifinale med Inter. 35. John Wark, Skotland & IpswichIpswich endte fortjent som vinder af UEFA Cuppen i 1981, hvor AZ 67 Alkmaar med Kresten Nygaard på holdet blev slået i finalen. Ipswich vandt 3-0 hjemme og tabte 2-4 i Holland. John Wark scorede et mål i begge kampe og sluttede sammenlangt som turneringens topscorer med hele 14 mål. Og han var blot midtbanespiller. Nåede kvartfinalerne i pokalvindernes turnering i 1978/79, hvor de senere vindere fra FC Barcelona efter 1-0 og 1-2 kun gik videre på reglen om flest scorede mål på udebane.

Gianluca Vialli fra sin tid i Chelsea, hvor han først var spiller, dernæst spillende manager og til sidst manager på fuld tid. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

36. Gordon Strachan, Skotland & Aberdeen/Manchester UnitedVar midtbanestrateg på det skotske hold, der overraskende slog Real Madrid 2-1 i pokalvinderfinalen i 1983. Nåede en kvartfinale med ”de røde djævle” i UEFA Cuppen i 1985, hvor Videoton fra Ungarn sensationelt gik videre til semifinalerne.37. Peter Lorimer, Skotland & LeedsVar med til at vinde Messeby-turneringen i 1968 og 1971. Nåede desuden en finale i samme turnering i 1967 og en finale i pokalvindernes turnering i 1973. Huskes af mange stadig som manden med et af historiens hårdeste skud.38. Frederic Kanouté, Mali & Olympique Lyon/SevillaVandt UEFA Cuppen med Sevilla i både 2006 og 2007, og begge gange kom han på måltavlen i finalen. I 2006 scorede han som indskifter i 4-0-sejren over Middlesbrough, og året efter scorede han i 2-2-finalen mod Espanyol. Sevilla vandt efterfølgende efter straffesparkskonkurrencen, hvor Kanouté var blandt målscorerne.39. Torbjörn Nilsson, Sverige & IFK Göteborg/KaiserslauternDen store stjerne hos det svenske mandskab, der overraskende, men fuld fortjent vandt UEFA Cuppen i 1982. I finalen blev storfavoritterne fra Hamburger SV slået 1-0 i Sverige og hele 3-0 på udebane. Scorede et enkelt af målene på Volksparkstadion.40. Rainer Bonhof, Vesttyskland & Borussia Mönchengladbach/Valencia/FC KölnVar i 1980 med til at vinde pokalvindernes turnering med en sejr over Valencia – efter 0-0 og forlænget spilletid samt straffesparkskonkurrence. I 1975 havde han været med til at vinde UEFA Cuppen med Borussia Mönchengladbach, der med ham på holdet havde tabt finalen i samme turnering to år forinden.41. Francois van der Elst, Belgien & AnderlechtScorede to gange i pokalvinderfinalen i 1976, hvor West Ham blev slået 4-2. Året efter var han med til at tabe finalen i den samme turnering 0-2 mod Hamburger SV. Men i 1978 var han med til at vinde turneringen igen, da Austria Wien blev banket 4-i finalen.

Gianluca Vialli fra sin tid i Chelsea, hvor han først var spiller, dernæst spillende manager og til sidst manager på fuld tid. (Foto: Scanpix © Scanpix)

42. Gerd Müller, Vesttyskland og Bayern MünchenVar med til at vinde pokalvindernes turnering i 1967, hvor Glasgow Rangers blev slået 1-0 i finalen.  Scorede i alt 20 mål i 25 kampe i den turnering fra 1966 til 1972, hvor hans klub desuden nåede frem til to semifinaler.43. Uli Stielike, Vesttyskland & Borussia Mönchengladbach/Real Madrid/Xamax NeuchatelVar midtbanespiller hos Borussia, da klubben vandt UEFA Cuppen i 1975. Kom i 1977 til Real Madrid, hvor han som libero af højeste europæiske klasse vandt UEFA Cuppen i 1985 og 1986 og nåede en finale i pokalvindernes turnering i 1983.44. Ladislao Kubala, Spanien & FC BarcelonaDen ungarsk-fødte angriber var en verdens bedste spillere i 1950erne og den store stjerne på det Barca-mandskab, der vandt de to første Messeby-turneringer, der blev spillet over flere år; fra henholdsvis 1955 til 1958 og fra 1958 til 1960. Havde dog store problemer med Helenio Herrera, der var træner i klubben fra 1958 og var efter store præstationer undervejs ikke med tre ud af fire finalekampe.45. Aron Winter, Holland & Ajax, Lazio og InterDen teknisk stærke midtbanespiller blev aldrig helt så stor en stjerne, som mange havde forudset. Men han opnåede til gengæld flere triumfer end de fleste. Vandt blot 20 år gammel pokalvindernes turnering med Ajax i 1987, og i 1992 var han med til at sikre sin hollandske klub en sejr i UEFA Cuppen. Med Inter vandt han UEFA Cupen i 1998, og året forinden blev han med Inter nummer to i samme turnering.

Gianluca Vialli fra sin tid i Chelsea, hvor han først var spiller, dernæst spillende manager og til sidst manager på fuld tid. (Foto: Maurizio Gambarini © Scanpix)

46. Diego Forlan, Uruguay & Atletico Madrid/InterScorede i begge semifinaler mod Liverpool i Europa League i 2009/2010, og i finalen scorede han begge mål, da Fulham blev slået 2-1 efter forlænget spilletid.47. Steve Perryman, England & TottenhamVandt UEFA Cuppen både i 1972 og 1984 efter finalesejre over henholdsvis Wolverhampton og Anderlecht. Var med til at tabe finalen til Feyenoord i samme turnering i 1974. Var i begyndelsen af 1980erne en af Storbritanniens bedste og klogeste midtbanespillere. Men opnåede kun en enkelt landskamp, fordi han stod i skyggen af spillere som Glenn Hoddle, Bryan Robson og Ray Wilkins.48. Giuseppe Bergomi, Italien & InterVar med til at vinde UEFA Cuppen hele tre gange. I 1991, 1994 og 1998, hvor han dog ikke var med i finalen. Har status som en af de bedste højre backs i nyere tid. I 1997 nåede han finalen, som Schalke 04 lidt overraskende vandt. Verdensmester med Italien tilbage i 1982.49. Hans Krankl, Østrig & FC Barcelona/Rapid WienScorede en enkelt gang i finalen i 1979, hvor Barca slog Fortuna Düsseldorf 4-3 efter forlænget spilletid. I 1985 scorede han igen i finalen. Denne gang som Rapid Wien-angriber, men Everton vandt alligevel 3-1.50. Daniel Alves, Brasilien & SevillaDet var som Sevilla-spiller, at han slog sit navn fast som en af verdens bedste højre backs. I både 2006 og 2007 vandt klubben UEFA Cuppen, og det var med ham som en af de store profiler. I 2008 blev han solgt til FC Barcelona.N.B.: Der er ingen spillere fra aftenens to finalehold på listen. Men Benficas Oscar Cardozo er tæt på. Angriberen fra Paraguay blev topscorer i Europa League i 2009/2010 med ni mål, og i denne sæsons semifinaler scorede han i begge kampe mod Fenerbahce. Desuden er der mange spillere med mindst et par triumfer i de små Europa Cup-turneringer, der ikke er blevet plads til på listen. Fordi deres aftryk simpelthen har været for svagt. Et godt eksempel er Enrique Ribelles, der vandt Messeby-turneringen to gang med FC Barcelona og to gange med Valencia. Men den spanske midtbanespiller var først og fremmest heldig med at være på de rigtige hold på de rigtige tidspunkterHar du kommentarer til listen eller dit eget bud på, hvem der har været de bedste? Så skriv herunder!

Facebook
Twitter