Fly med dansk nødlandshold er lettet fra Roskilde

DBU's alternative landshold er lettet fra Roskilde Lufthavn. Med i flyet er træner John "Faxe" Jensen.

John "Faxe" Jensen skal stå i spidsen for DBU's nødlandshold i onsdagens testkamp mod Slovakiet. Her er han på vej til flyet i Roskilde. (Foto: Claus Bech Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Dansk Boldspil-Unions (DBU) nødlandshold har sat kursen mod Bratislava og onsdagens venskabskamp mod Slovakiet.

Ved 16-tiden lettede et fly med de nye spillere, som DBU har udtaget til kampen, fra Roskilde Lufthavn.

DBU har samlet et erstatningslandshold, der her letter fra Roskilde Lufthavn, tirsdag den 4. september 2018. . (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix) (Foto: Claus bech © Scanpix)

Med på flyet var også den midlertidige træner John "Faxe" Jensen, der skal stå i spidsen for landsholdet i onsdagens kamp sammen med Hasse Kuhn.

Navne på spillere ikke offentliggjort

Kuhn er til daglig træner for Skjold Birkerød i Danmarksserien.

Duoen træder til i fraværet af Åge Hareide og Jon Dahl Tomasson, der ikke står i spidsen for et hold af spillere, de ikke selv har udtaget.

Spillere boarder nødlandsholdet fly i Roskilde lufthavn for at rejse til Slovakiet, tirsdag den 4. september 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

DBU har endnu ikke offentliggjort navnene på de nye spillere i truppen. Men tidligere tirsdag bekræftede Benny Nielsen, at flere Avarta-spillere var blandt de udtagne spillere.

/ritzau/

Facebook
Twitter