Foregangsmand eller fjollet? Simon bruger særligt pandebånd for at undgå hovedskader

Fodboldspilleren Simon Skou Jakobsen bruger et specielt pandebånd for at modvirke hovedskader.

(Foto: Malte Nørgaard)

Hovedskader. Så længe du ikke er ramt af dem, så tænker du ikke på dem.

Sådan har det i hvert fald været for Hobros forsvarsspiller Simon Skou Jakobsen. Små ar i ansigtet og en journal, der blandt andet har påskrevet et notat om et brækket kindben, afslører, at han aldrig har været ked af at tage en vild duel i luften med modstanderens angribere.

Kun når hans mor over kaffen hjemme i Silkeborg har snakket om hjernerystelser, har tanken ramt ham kort, inden den er strøget videre.

Forældre, altså. Altid så bekymrede.

Det sker ikke for mig.

Og så alligevel. På en træningslejr med Hobro IK sidste år blev Simon Skou Jakobsen placeret på værelse med den jernhårde holdkammerat Rasmus Minor, der også er central forsvarsspiller.

To gutter i Tyrkiet med mange ligheder, og så alligevel én væsentlig forskel: Rasmus Minor har flere gange fået mast hovedet i voldsomme dueller. I dag er han fodboldpensionist med metal i hele højre side af hovedet.

På træningslejren begyndte alvoren af hovedskader at gå op for Simon Skou Jakobsen. Han delte et indlæg om hovedskader på Twitter, inden et firma specialiseret i beskyttende pandebånd kontaktede ham og sendte en udgave af deres produkt.

I dag spiller han altid med det beskyttende pandebånd. Både til træning og i kamp.

- Det kan godt være, jeg har været så heldig, at jeg ikke har været ramt af nogle alvorlige hovedskader, men jeg aner jo ikke, hvad det får af konsekvenser for mig i fremtiden, når jeg tager så mange slag i duellerne, fortæller Simon Skou Jakobsen om den præventive beskyttelse, som den første tid har kastet en del undrende spørgsmål af sig.

- Jeg bliver tit spurgt, om jeg har slået hovedet, eller hvornår jeg er kommet til skade. Jeg kan godt forstå folks reaktioner, for jeg har endnu ikke mødt nogen, der har brugt beskyttelsen, før de har slået hovedet. Men jeg må bare forklare dem, at ’nej, jeg har ikke slået hovedet. Og sådan skal det gerne blive ved med at være’. Generelt synes jeg, at reaktionerne har været positive, og folk har været nysgerrige.

Vil inspirere andre

At vække folks nysgerrighed er første, spæde skridt i fodboldstøvlerne for Simon Skou Jakobsen, der selv er blevet 30 år.

Han vil starte snakken, så det ikke kun er bekymrede mødre ved kakkelbordet, der forsøger at gøre opmærksom på, at hovedet kan være svært at reparere, når det er gået i stykker.

- Selvfølgelig er det en smule for min egen skyld, at jeg er begyndt at spille med det beskyttende pandebånd. Men det er nok begrænset, hvor meget jeg kan nå at beskytte mit helbred i den sidste del af min karriere. Alligevel har jeg et ønske om at beskytte det, jeg kan.

- Og så vil jeg bruge min platform til at sætte debatten i gang. Det skal ikke være en ting, at det er for pjattet eller fesent at løbe rundt med hovedbeskyttelse på en fodboldbane, ligesom det ikke skal være pjattet eller fesent at køre med cykelhjelm, før du har slået dit hoved. Det skal være normalt, at vi tænker over at beskytte vores hoved, siger han.

Pandebåndet generer ikke den luftstærke forsvarsspiller, der siger, at han med beskyttelsen ’i hvert fald ikke er blevet dårligere til at heade. Tværtimod’.

Derfor er Simon Skou Jakobsen også sikker på, at han kommer til at spille med den præventive beskyttelse i resten af sin karriere.

Spillet kan blive vildere

Spørgsmålet er så bare, om det virker eller ej.

- Det virker i hvert fald ikke, hvis du ikke tager det på, lyder den hurtige konklusion fra Simon Skou Jakobsen.

God pointe.

Men også en pointe, der tidligere er blevet udfordret i TV2-programmet Sportslab, der for fem år siden viste, at tilsvarende hjelme til håndboldspillere ikke havde megen effekt, men i stedet skabte ’falsk tryghed’.

Samtidig kan hovedbeskyttelsen betyde, at spillere tager nogle chancer, som de normalt ikke ville have taget, skriver den britiske forfatter John Adams i bogen Risk fra 1995.

Adams pointe er, at menneskers risikovillighed bliver større, når de føler sig beskyttede. Noget, der også underbygges af forskningsresultater fra andre steder i samfundet.

Forskere fra University of Reading har tidligere konkluderet, at personer i biler med mange sikkerhedsfunktioner er mere villige til at tage en større risiko, når de kører bil.

Alligevel tror Simon Skou Jakobsen ikke, at det nye pandebånd får ham til at blive mere modig på en fodboldbane.

- Jeg har altid været modig. Jeg har aldrig været bange for at bruge mit hoved, og jeg har aldrig holdt mig tilbage i en duel. Så det har ikke ændret min adfærd på en fodboldbane. Det kan jeg sige, fordi det ikke er for at få mere tryghed på banen, at jeg tager pandebåndet på.

I stedet bruger han pandebåndet for at undgå følgevirkninger, når karrieren er forbi, forklarer han. En stor undersøgelse viste for to år siden, at fodboldspillere har tre en halv gang større risiko for at udvikle demens.

- Det er megaskræmmende. Omvendt er der også sket en stor udvikling af boldene de seneste mange år. Det er ikke længere betonklodser, vi skal heade til. Alligevel tænker jeg tit på, at jeg header langt mere end gennemsnittet. Derfor er jeg en af de udsatte, og derfor vil jeg starte den her sindssygt vigtige samtale, dialog og diskussion.

Flere vil bruge det i fremtiden

Særligt håber han, at samtalen bliver startet blandt de unge fodboldspillere. Ikke fordi han har en forventning om, at alle spillere tager pandebåndet på i fremtiden. Nærmere vil Simon Skou Jakobsen kalde det et ’håb’ om, at det 'måske sker'.

- Det ville være fornuftigt, hvis alle løb rundt med hovedbeskyttelsen på. Så ville vi også hurtigere blive klogere på, om det er noget, der virker.

- Og så ville jeg blive glad på de unge spilleres vegne, hvis de tog det på. For det er kun godt at have en seriøs tilgang til sit helbred, siger han og understreger, at han i fremtiden forestiller sig, at det bliver mere normalt at se fodboldspillere med forskellige former for hovedbeskyttelse.

- Der begynder at komme mere fokus på hjernerystelser i fodbolden. Derfor tror jeg også, at flere kommer til at beskytte sig selv på sigt. Det er nok bare et spørgsmål om tid, før flere begynder at bruge det præventivt, som jeg gør.

Det er nemlig vigtigt at huske på, at der venter et langt liv efter fodbolden, siger Simon Skou Jakobsen.

- Det er kun 15 år af mit forhåbentlig meget lange liv, jeg spiller fodbold. Det er en tid, jeg sætter utroligt meget pris på, og jeg er glad for alle de ting, jeg oplever. Men det er godt nok også en lille del af mit liv, og det ville fandme være ærgerligt, hvis jeg skulle leve 80 procent af mit liv med følgeskader.

Ja, måske havde mor alligevel ret.

Facebook
Twitter