Frank Arnesen fældet i engelsk dokumentar

Frank Arnesen har brudt transferreglerne og ulovligt henvendt sig til en ung Middlesbrough-spiller. Det fremgår af en dokumentar fra BBC.

Frank Arnesen, talentchef i Chelsea FC, blev filmet med skjult kamera i BBC-dokumentaren. (© DR Sporten)

BBC-programmet 'Undercover - Football's Dirty Secrets' afslørede i aftes uregelmæssigheder på det engelske transfermarked.

En af de personer, der er blevet fanget af BBCs undercover-journalister, er Frank Arnesen. I sin egenskab af talentchef for Chelsea blev han filmet under et møde med agenten for den bare 15-årige Middlesbrough-spiller Nathan Porritt.

Under mødet siger Arnesen, at han kan tilbyde Porritt 150.000 pund, hvis han forlader Middlesbrough til fordel for Chelsea. Arnesen fortæller, at beløbet kan udbetales som en del af lønnen fordelt over tre år.

Chelsea blev advaret for Cole-sagenDette tilbud og hele mødet er problematisk, da det er ulovligt at spørge på en spiller, hvis dennes klub ikke er orienteret.

Chelsea hævder overfor BBC, at man ikke har brudt reglerne. Men sagen er ekstra prekær for mesterklubben, der tidligere har fået en advarsel fra det engelske fodboldforbund, fordi klubben havde henvendt sig til Arsenals Ashley Cole uden tilladelse.

Forbundet besluttede på det tidspunkt, at Chelsea ville miste tre point i Premier League, hvis klubben gentog kunststykket. Det kommer dog ikke til at ske pga. tirsdagens afsløring, da der ikke er tale om en seniorspiller.Allardyce under anklageDen helt store afsløring i programmet var, at fodboldagent Teni Yerima fortalte, at han har bestukket Bolton-manager Sam Allardyce. En anden agent sikrede sig handler ved at betale penge til Bolton-managerens søn, Craig Allardyce. Teni Yerima har dog siden tv-optagelserne trukket sine udtalelser tilbage.

Portsmouth-manager Harry Redknapp bliver filmet med skjult kamera i en ulovlig henvendelse til Blackburns anfører, Andy Todd.

Spilleragenten Steven Noel-Hill er ikke i tvivl om, at fodbolden er bundkorrupt.

- Spillet er korrupt. Bestikkelse er glidemidlet til handlerne. Jeg vil sige, at 80 procent af handlerne har bestikkelse tilknyttet, siger han.

Se BBCs hjemmeside: Who is accused of what?

DR1 sender BBC-dokumentaren i næste uge.

Facebook
Twitter