Hvis du er typen, der sætter sig for at se alle kampe ved en VM-slutrunde, kan du godt forberede dig på at tage en forlænget sommerferie i 2026.
Slutrunden i USA, Canada og Mexico vil nemlig byde på ikke mindre en 48 hold og 104 fodboldkampe.
Det med de 48 hold har vi kendt til et stykke tid, men nu har FIFA, Det Internationale Fodboldforbund, besluttet sig for, hvordan turneringsstrukturen skal se ud.
Det har altså resulteret i 40 kampe mere, end vi har været vandt til at se ved en VM-slutrunde.
Det bliver i 12 puljer af fire hold, hvor de to bedste hold samt de otte bedste treere avancerer til anden runde. Det man i fremtiden kan kalde sekstendedels-finalerne.
Alternativet var 16 grupper af tre hold, hvor to går videre.
Ifølge DR Sportens fodboldkommentator Henrik Liniger har FIFA med beslutningen valgt den mindst dårlige løsning.
- Det har været en hovedpine at finde et format, der passer til de her 48 hold, man har vedtaget, siger han.
- Det er ikke den optimale løsning, men det er nok den sportsligt bedste. Dermed har man muligheden for at puljerne afgøres samtidig, og man bevarer den spænding til sidst, som man kender.
VM begynder først efter gruppespillet
Strukturen sender 32 hold videre fra gruppespillet, og i otte af grupperne er det kun et enkelt hold, der ikke går videre. Det kan være med til at udvande gruppespillet, frygter Henrik Liniger.
- Risikoen ved det her er, at gruppespillet bliver relativt uinteressant for de stærke hold, som kan bade sig igennem. Det knivskarpe gruppespil, hvor kun nummer et og to går videre, er fortid, og det vil ændre VM-turneringen kraftigt, siger han.
- Den gamle sandhed, om at VM først begynder efter gruppespillet, bliver måske endnu mere sand. For nu vil knockout-kampene rumme 32 hold, som jo er det, et VM plejede at rumme.
Udover at finde en måde at afvikle 104 fodboldkampe, har FIFA også formået at holde længden af turneringen nogenlunde den samme.
Den periode, som spillerne skal forlade deres klub og stå til rådighed for landsholdet, er den samme som hidtil. Der bliver bare mindre forberedelsestid inden slutrunden går i gang og flere kampe at spille.
- Forberedelsen bliver kort, som man så det ved VM i Qatar i november og december. Der vil FIFA nok sige, at det gik jo fint alligevel, siger Henrik Liniger.
Måske gode nyheder for Danmark
Sætter man næsen op efter at se flere topopgør mellem sydamerikansk fodboldpassion og europæiske stjerner, skal man lige klappe hesten, for det er hverken Europa eller Sydamerika, der får mest glæde af de ekstra pladser og kampe ved slutrunden.
De ekstra pladser tildeles overvejende fodboldorganisationerne i Asien, Afrika og Nordamerika. Europa kan dog se frem til tre ekstra pladser, og det kan være gode nyheder for det danske herrelandshold, mener Henrik Liniger.
- Det får stor betydning for Danmark. Jeg ved godt, at Danmark til tider blander sig med de bedste, men ser man nøgternt på, hvor Danmark ligger i det europæiske hierarki, er det ikke dumt, at der udvides fra 13 til 16 hold. Det er lige der omkring, vi ofte befinder os styrkemæssigt, siger han.
- Det bliver lige en tand lettere at komme med til VM, når der er tre pladser mere.
Målet for FIFA har næppe været at gøre vejen til VM nemmere for Danmark, selvom det er en sidegevinst, vi gerne tager i mod. Derimod handler det ifølge FIFA om at styrke international fodbold, at man udvider til 48 hold.
- FIFA's argument er, at man giver mange flere lande drømmen om at komme med til VM, som jo for mange lande har været rent utopi. Øjner de pludselig en mulighed, er det jo FIFA's håb, at de vil investere mere i fodbolden og prøve at løfte niveauet, fordi der er en reel chance, siger Henrik Liniger.
Selvom FIFA har flotte ord bag beslutningen, er det også en gave til både FIFA og de lande, som støtter FIFA's præsident Gianni Infantino, som henter meget af sin magt udenfor Europa og Sydamerika.
- Tanken er nok dels, at FIFA skal tjene flere penge, og dels at flere af de lande, som støtter Infantino, skal have mulighed for at kvalificere sig til VM, siger Henrik Liniger.
- Det er godt i tråd med Gianni Infantinos generelle politik om at tilgodese verdensdelene udenfor Europa, som er hans primære magtbase.