Har du din trup klar?

Husk at sætte det helt rigtige hold til hver runde i VM Managerspillet.

 

Så er der udsolgt i DR Sportens VM Manager 2010. Vi er nu 60.000, der dyster i Danmarks største managerspil!

Hvis du er oprettet som deltager, skal du huske at have det helt rigtige hold på plads til hver runde.

Du kommer nemlig ikke sovende til succes! Hvis du skal gøre dig forhåbninger om en god placering, skal du løbende vedligeholde dit hold under slutrunden og sørge for, at du hele tiden har de bedste folk til de kommende dages kampe på banen.

TIP:

Flere deltagere er godt i gang med en god debat om den rette taktik i spillet. Læs og bliv klogere lige her!

Spillet er inddelt i hele 23 runder og forud for hver runde har du mulighed for at skifte ud på dit hold. Men for at det ikke skal være for let, er dine indkøb begrænset af, hvor mange kontrakter du har. Enhver spillerhandel koster nemlig en kontrakt. Og det koster også en kontrakt at skifte anfører!

Frem til spilstart kan du skifte frit ud- og ind på dit hold. Men fra 11. juni fanger bordet. Du får tildelt seks kontrakter fra spilstart og modtager herefter to kontrakter hver dag under hele VM - også selv om der ikke spilles kampe.

DR VM Manager 2010 er inddelt i spillerunder, og der gives point for hver runde. Indtil semifinalerne udgør hver spilledag ved VM en runde i DR VM Manager. Derefter tæller de to semifinaler for én spillerunde (runde 22) og finalen samt bronzekampen udgør tilsammen én spillerunde (runde 23).

Så allerede nu kan du godt begynde at nærstudere kampprogrammet og lægge din taktik for de første runder i spillet. Hvis du da ikke opretter en privat liga og aftaler med dine venner, at der ikke må skiftes ud undervejs. Det er bestemt også en mulighed og kan virke noget mindre stressende end at spille med de officielle regler.

Held og lykke til jer alle.

Mvh Jens DR Sporten

NB - du er velkommen til at skrive en kommentar om spillet herunder!

Facebook
Twitter