Henrik Larsen ny træner i Lyngby

Superliganedrykkerne fra Lyngby får Henrik "Store" Larsen som træner. Tirsdag skrev han under på en to-årig kontrakt.

Henrik Larsen blev i dag præsenteret som ny træner for Lyngby. (Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)

Lyngby blev tvunget til at handle hurtigt, da Kasper Hjulmand sagde farvel til klubben i sidste uge.

Nu er det lykkedes 1. divisionsklubben at finde en ny cheftræner. Jobbet går til Henrik "Store" Larsen.

Han spillede for Lyngby i sin aktive karriere. Og nu er "Store" glad for at vende tilbage.

- Jeg glæder mig over at være tilbage i Lyngby Boldklub, hvor min egen professionelle karriere startede, og hvor jeg var med til at vinde DM-guld og pokaltitler, siger Henrik "Store" Larsen til Lyngbys hjemmeside. 

Han forlod sit trænerjob i Køge for nogle uger siden.

 

 

 

 

 

Facebook
Twitter