HØJDEPUNKTER Mario Götze sikrer tysk VM-guld

Tyskland er verdensmester efter 1-0 over Argentina. Mario Götze blev matchvinder i den forlængede spilletid.

Tyskland er verdensmester i fodbold for fjerde gang.

Efter 0-0 i den ordinære spilletid mod Argentina på Maracana i Rio de Janeiro blev Mario Götze matchvinder i 113. minut, da han efter et indlæg fra André Schürrle tæmmede bolden og udplacerede Romero i Argentinas mål.

Neuer nedlagde Higuain

Det dramatiske højdepunkt kom, da den tyske målmand, Manuel Neuer, stormede ud af sit mål for at bokse bolden væk og samtidig nedlagde Gonzalo Higuain med et højt spring op på skulderen af argentineren.

Dommeren valgte at dømme frispark til Neuer, hvilket afstedkom store argentinske protester. Kampen faldt lidt i intensitet i de sidste 15-20 minutter, men begge hold syntes på dette tidspunkt indstillet på forlængelse.

Heller ikke her faldt der dog mål, selv om begge hold havde et par chancer i begyndelsen.">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53c2ffd1a11f9d0de848a262

Se Mario Götzes afgørende scoring til 1-0 i overtiden. (01:13)

Den ordinære kamp endte 0-0 efter 90 intense minutter, hvor Argentina havde et overtal af chancer.

Lionel Messi spillede noget af det bedste, han har vist ved VM, og skabte flere store muligheder, ligesom han selv forsøgte sig, men uden held.

Gonzalo Higuain havde bolden i mål før pausen, men blev korrekt dømt offside, og inden da burde han have scoret, da tyskeren Toni Kroos kom for skade at spille ham helt blank, men Higuain fik ikke ordentlig ram på afslutningen og sendte bolden flere meter forbi mål.

Lige inden halvtid var Benedikt Höwedes tæt på i den anden ende med et hovedstød på stolpen. Også i anden halvleg var det Argentina, der havde de fleste chancer - bl.a. var Messi helt fri efter kun et par minutter, men han sendte bolden lige forbi mål.

Neuer nedlagde Higuain

Det dramatiske højdepunkt kom, da den tyske målmand, Manuel Neuer, stormede ud af sit mål for at bokse bolden væk og samtidig nedlagde Gonzalo Higuain med et højt spring op på skulderen af argentineren.

Dommeren valgte at dømme frispark til Neuer, hvilket afstedkom store argentinske protester. Kampen faldt lidt i intensitet i de sidste 15-20 minutter, men begge hold syntes på dette tidspunkt indstillet på forlængelse.

Heller ikke her faldt der dog mål, selv om begge hold havde et par chancer i begyndelsen.

Facebook
Twitter