Hold din EM-fest i Kongens Have

DR1 byder bl.a. på EM-fest i Kongens Have i København, hvor alle EM-kampe kan opleves på en 40 m2 storskærm.

  • Peter Møller er både vært på DR1 og i Kgs. Have under EM i fodbold, mens Ulla Essendrop rejser rundt med det danske landshold og rapporterer derfra. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR)
  • Her er holdet, der dækker EM-kampene på DR1 : Værter Peter Møller og Ulla Essendrop og kommentatorer Henrik Liniger & Keld Bordinggaard samt Anders Lund & John 'Faxe' Jensen. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR)
  • Peter Møller er både vært på DR1 og i Kgs. Have under EM i fodbold (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR)
  • Peter Møller og Ulla Essendrop (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR)
  • Ulla Essendrop rejser rundt med det danske landshold under EM. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR)
1 / 5

DR og TV2 deler rettighederne til fodbold-EM, og ud over store fodboldaftener på DR1 inviterer Peter Møller og Ulla Essendrop danskerne med i Kgs. Have i København, hvor fodboldfeberen, et DR-studie og alle EM-kampe kan opleves på en 40 m2 storskærm.

- Det bliver på alle måder fantastisk. Danmark deltager med et stærkt hold, verdens største spillere og nationer deltager, og så angriber DR EM-slutrunden på en helt ny måde. Vi vil give danskerne oplevelsen af at være en del af begivenheden, uanset om kampene skal opleves på tv eller i Kgs. Have, hvor vi har oprettet et EM-studie, siger Peter Møller, der er vært i Kongens Have.

Kampene kan selvfølgelig også følges i radioens P3på nettet eller på smartphone og tablets.

I optaktsprogrammerne på DR1 bliver skærmen delt op mellem flere forskellige livesignaler, så man er tæt på eksempelvis spillerne, der varmer op. Kommer man i stedet i Danmarks mest velbesøgte park, Kgs. Have, kan man opleve en folkefest med transmission af samtlige EM-kampe på 40m2 storskærm flankeret af fire ekstra skærme, der eksempelvis følger Morten Olsen, Nicklas Bendtner eller Cristiano Ronaldo hele kampen igennem.

- Det er jo ikke helt billigt at rejse til Ukraine og følge det danske hold. Derfor vil vi give alle følelsen af at være til stede på stadion, uanset om man sidder hjemme i sofaen eller i Kgs. Have. Jeg vil virkelig opfordre folk til at tage i Kgs. Have og være med til at stable en fantastisk folkefest på benene, siger Peter Møller.

Mens Peter Møller altså er ankermand herhjemme, rejser DRs Ulla Essendrop rundt sammen med landsholdet i Polen, hvor landsholdet er indkvarteret og i Ukraine, hvor Olsens tropper spiller kampene.

DR mønstrer desuden to kommentatorpar; Henrik Liniger sammen med Keld Bordinggaard og Anders Lund sammen med John 'Faxe' Jensen.

Se kampene på din smartphone

Hvis du ejer en smartphone og opholder dig i Danmark, kan du se de kampe, som sendes på DR1.

Du skal bare gå ind på dr.dk/nu-mobil (følg linket her!) - så får du en genvej til mobilversionen af DR NU-playeren direkte på din mobil.

Hvis du har en smartphone - fx en iPhone eller en Android - kan du downloade DR Nyheders App. Med DR Nyheders App kan du se et helt EM-tema under Sportens sider - og bl.a. følge kampene live i tekst og se billedserier.

Få applikationen ved at sende en sms med APP til 1212 (alm. sms-takst). Du kan også hente den på iTunes eller Android Marked.Bemærk: Har du allerede App'en, skal du opdatere den for at se EM-temaet på Sportens sider.

EM på tablets

Har en en såkaldt tablet som fx en iPad eller en tablet fra Samsung, Sony og Motorola, så tag EM med i sofaen: Tast adressen www.dr.dk/totalfodbold ind og find DR's EM-sider med masser af statistik og live-opdateringer undervejs i EM.

Følg EM med din tablet - gå ind på www.dr.dk/totalfodbold Ipad

EM på P3

DR deler den store fodboldbegivenhed med TV 2. Hver tv-station sender 16 kampe og fordelingen af kampene har maget sig således, at DR overvejende sender de sene kampe.

Derudover kan Danmarks måske afgørende kamp i indledende runde mod Tyskland opleves på DR1 ligesom dansk deltagelse i kvartfinalen kan ses på DR1. Finalen bliver sendt både på DR1 og TV 2.

P3 sender intensivt fra slutrunden i 'EM på P3': Med base ved den danske lejr og fra de byer, hvor Danmark spiller, er Maja Rosager og Tony Scott i studiet, mens Kenneth K. rapporterer fra begivenhedernes centrum. Under kampene er der løbende gennemstillinger til kommentatorerne Andreas Kraul, Erik Nielsen og Morten Hausborg.

Facebook
Twitter