Hva' så? Vi er europamestre!

Det begyndte som lidt af en joke og endte som det smukkeste danske sportseventyr nogensinde. DR's mangeårige Journalist Ole Blegvad dækkede EM-slutrunden i 1992, dels for Sporten og dels for Tv-Avisen. Han var i Malmö, Stockholm og Göteborg under slutrunden fra den 10.-26. Juni.

-Hva' så, Brian?

-Ja, hvad så? Så er vi europamestre!

Finalen

Det er tæt på midnat den 26. juni 1992. Jeg står bag Nya Ullevi stadion i Göteborg.

Et par timer før har det danske fodboldlandshold leveret et af de bedste resultater i dansk sportshistorie.

Faxe har ramt "bolden i røven" efter 19 minutters spil til 1-0 til Danmark. Og selvom den tyske fodboldmaskine med Jürgen Klinsmann på spidsen tromler derud af og sætter Peter Schmeichels mål under et gevaldigt pres, så bliver det Kim Vilforts mål 10 minutter før sidste dommerfløjt, som afgør kampen.

Danmark er europamestre med en finalesejr på 2-0 over storfavoritterne fra Tyskland.

Pokal og tårer

Nu er det så, at vi på en dejlig varm midsommeraften står bag stadion.

Til tonerne af Queen-nummeret "We Are The Champions" har vi set Flemming Poulsen græde, da han får pokalen i hånden og set resten af landsholdsspillerne blive hyldet på deres æresrunde på løbebanen, der adskiller publikum og fodboldbanen på Sveriges største stadion.

Men den seneste times tid har spillerne og lederne været alene i omklædningsrummet. Nu kommer de ud til den ventende bus, deres ventende koner og kærester og en ventende presse.

Langtidsholdbart spørgsmål

Jeg har under hele EM-slutrunden primært leveret indslag til TV-Avisen (dengang var det ikke daglige sportsnyheder). Men denne fredag aften skal jeg lave interview, som kan bruges søndag aften. TV2 har rettighederne til kampene, så de sender meget mere EM end DR gør.

Min idé til interview skal derfor være "langtidsholdbar". Alle analyser, alle jubeludbrud og alle sejrstaler vil være old news søndag aften, når mit indslag skal sendes.

Derfor spørger jeg Brian Laudrup, da han kommer ud af omklædningsrummet.

-Hva' så?

-Ja, hva' så? Så er vi europamestre!

Svarer Brian Laudrup med et stort smil.

-Det er bare så vildt!

Jeg har ikke noget statistisk bevismateriale til min journalistiske idé. Men min erfaring fortæller mig, at hvis man spørger folk: "Hva' så", så vil jeg gætte på, at ni ud af 10 svarer igen med et "Ja, hvad så?". Brian Laudrup gør i hvert fald.

Laudrup om H.C. Andersen

Men inden den elegante fodboldspiller svarer "hva' så", så har han sammen med resten af holdet været gennem "et eventyr, som end ikke H. C. Andersen kunne have skrevet bedre", som Brian Laudrup underholder verdenspressen med på et pressemøde inden finalekampen. Og udlandet jubler.

Den grimme fodboldælling er ved at blive til en flot europmester-svane.

Jugoslavien bliver på grund af borgerkrigen i landet ekskluderet fra EM. Og Richard Møller Nielsen må ringe rundt til sommerhusene i det danske sommerland.

De danske landsholdsspillere er nemlig tager på sommerferie, da tilbuddet om at deltage ved EM kommer.

DK - England

Den første af Danmarks kampe spilles i Malmö mod England. 

Til kampen er jeg placeret helt oppe under tribunen. Tæt på mig står Jackie Charlton. Da nationalmelodierne bliver spillet, vælger jeg at blive siddende, da jeg næsten ikke kan rejse mig.

Men kun kort.

For Jackie stirrer på mig og med en håndbevægelse og et skrapt ansigtsudtryk, får han mig til at indse, at man altså – ALTID – står op, når nationalmelodierne bliver spillet.

En lidt kedelig kamp ender 0-0. I den anden puljekamp har Sverige og Frankrig spillet 1-1.

Hva' så – 2

Flere af landsspillerne dukker op bag Nya Ullevi. De har stort set alle sammen øl i hånden. I bussen sidder konerne og kæresterne allerede.

Endnu en landsholdsspiller får spørgsmålet. Jeg tror, det er Peter Schmeichel, men faktisk står det ikke helt klart. Men historien gentager sig:

-Hva' så?

-Ja, hva' så? Vi har sgu vundet pokalen!

Sverige – DK

"Vi är svenska fans allihopa" runger det udover Råsunda Stadion i Stockholm den 14. juni.

Danmark spiller sin anden kamp mod værtsnationen.

Ikke en særlig velspillet kamp. Tomas Brolin scorer kampens eneste mål til svenske 1-0 sejr.

Efter kampen laver jeg interview med Kent Nielsen, der ikke tror meget på de danske chancer. Der er dog teoretisk håb efter resultatet 0-0 mellem Frankrig og England.

DK- Frankrig

Verdensstjernen Platini end ikke kigger mod DR-mikrofonen, da jeg stikker den frem mod ham efter den danske 2-1 sejr over Frankrig den 17. juni på Malmö Stadion.

Platini er landsholdstræner for franskmændene.

Han er rasende og fatter ikke, at Lars Elstrups 2-1-mål kort før tid betyder fransk exit og dansk deltagelse i semifinalen.

Sverige har samtidig slået England 2-1.

De danske journalister fatter det heller ikke. Flere har allerede lavet overskrifter, der lyder "Fyr Ricardo". Den danske landstræner er langt fra populær, og da han i kampen mod Frankrig skifter Brian Laudrup ud til fordel for Lars Elstrup, så spidses blyanterne i presselogen.

Men Danmark er videre. Klar til kamp mod Holland.

Pressemøder

De sidste kampe ved EM skal spilles i Göteborg.

Landsholdet bliver indlogeret på et hotel cirka 40 kilometer udenfor byen ud til den svenske skærgård.

Det er her spillerne lader op og her, der bliver holdt pressemøder. Og det er blandt andet her, at landstræner Richard Møller Nielsen fortæller i det ene billedsprog efter det andet.

For eksempel om forsvaret som den bærende kraft på holdet. Landstræneren sammenligner med "hans bedstemors laksefarvede korset".

For alle omkring holdet er det vildt. Inden de indledende gruppekampe er der måske 20 journalister til pressemøderne. Inden kampen mod Holland er der over 100 pressefolk.

Semifinalen

Kampen mod Holland bliver legendarisk.

Kampen spilles på Nya Ullevi i Göteborg. Og hvis banemanden havde fortsat med at kridte fra midterlinjen og op på tilskuerpladserne, så ville min plads have haft en hvid kridtstreg.

Vejret er igen fantastisk. Og kampen ender som bekendt med dansk sejr efter straffesparkkonkurrence.

Det, der er på papiret lignede tre kampe og tilbage til sommerhuset, var nu endt med en finaleplads. Men det mærkelige er, at selvom der er mange danske fans i Göteborg, så mærker man slet ikke den EM-eufori, som vennerne fra Danmark fortæller om i telefonen.

Før Finalen

Det danske landhold er populært i hele Europa. Det vrimler med pressefolk på hotellet.

Flemming Povlsen er blandt pressens kæledækker. Han står på et tidspunkt i firkant, omringet af fire tv-kameraer. Svarer først den ene journalist på hollandsk, så en på spansk, tysk, engelsk og hver gang en journalist har fået sine svar rykker et nyt kamera ind på den ledige plads.

Povlsen drejer bare rundt og svarer smilende på spansk, tysk, hollandsk.

Sådan tv-tekniske (evner?) lader 1992 nutidens satellit-tv meget at ønske. Når vi har lavet interview, så bliver materialet, i form af et fysisk tv-bånd, afleveret til en svensk taxichauffør, der kører til lufthavnen. Båndet flyves til København og derfra til TV-Byen, hvor indslaget bliver klippet sammen. Men hvad gør man ikke for hele Danmarks rød-hvide darlings.

Hva' så – 3

Spillerbusserne er ved at være fyldt op. Alle spillerne er dog ikke helt ud af badet endnu.

Men så kommer de sidste. Blandt dem EM-topscorer Henrik "Store" Larsen. Vi går mod ham med kamera og mikrofon. Den høje Pisa-spiller får øje på os, og inden jeg når at åbne munden, siger han:

-Hva' så, Ole?

Hov det var jo min replik, men som ni ud af 10, siger jeg også:

-Ja, hva' så, Henrik, så er I europamestre!

Han går ind i bussen, der nu er fyldt med Laudrup, Schmeichel, Povlsen, Sivebæk og hvad de ellers hedder alle sammen. Et øjeblik efter forlader bussen pladsen bag Nya Ullevi. EM 1992 er som sådan forbi.

Søndag aften på DR slutter min EM-gennemgang med ordene:

"..og så var Danmark europamestre for første gang nogensinde. Og hvis man er fodboldstjerne, så er der vist kun én ting at sige til det", hvorefter landsholdsspillerne jeg interviewede bag stadion siger:

Hva' så

Hva' så

Hva' så, så er vi europamestre!!

Facebook
Twitter