I Valby har de fået minoritetspiger til at strømme til fodboldbanen

Som ét af flere initiativer for at få flere piger med minoritetsbaggrund i fodboldklubben Fremad Valby træner drenge og piger ikke de samme dage.

Fremad Valby har oplevet fremgang af piger med minoritetsbaggrund, efter at klubben har sat særlige initiativer i søen for at få piger fra netop den gruppe til at begynde til fodbold.

Træner Ida Perins stemme fyger klar og præcis gennem forårsluften. Hun sætter koncentreret sine spillere ind i dagens program for træningen.

24 piger lytter til hende - to af dem er helt nye. Pigerne, der alle har minoritetsbaggrund, er mellem 10 og 16 år gamle og kommer fra socialt belastede boligområder i København.

Det er mandag i april på Fremad Valbys idrætsanlæg. Så langt øjet rækker er der piger, der spiller fodbold. Her er bemærkelsesværdigt få drenge, og det er ikke tilfældigt. Fremad Valby har kønsopdelt træningen for at skabe mere sammenhæng på tværs af pigeårgangene, og samtidig imødekomme forældrene fra minoritetsmiljøerne:

- Vi er kommet forældrene i møde ved, at pigerne træner mandag og onsdag, mens drengene træner tirsdag og torsdag. Så vil forældrene i højere grad sende pigerne af sted. Vi sørger desuden for, at der er halal-kød i vores café, at de får kontingentstøtte fra kommunen, og at turneringskampene bliver lagt, så de ikke overlapper med koranskolen om lørdagen, forklarer hun.

Afmystificere foreningslivet

Administrerende direktør i DIF, Morten Mølholm, ser ikke nogen problemer i, at klubberne lokalt benytter de metoder, de finder relevante i forhold til at integrere minoritetspiger i foreningslivet:

- Vores holdning i DIF er egentlig, at man skal finde de lokale løsninger, der egner sig bedst til at få flere piger med minoritetsbaggrund ind i foreningslivet. Hvis de i Fremad Valby vurderer, at det er måden, hvorpå man i første omgang kan få pigerne ind i klubben, så er det fint. Det gælder jo om at få afmystificeret foreningslivet blandt minoritetsforældrene.Men er det ikke at gå på kompromis med danske værdier og dermed modarbejde den gode integration?

- Det skal helst ikke ende med, at man så har en klub, hvor pigerne kun kommer nogle dage, og drengene kommer andre dage, forklarer Morten Mølholm og fortsætter:

- Sigtet er integration, og så kan man diskutere, om man går for meget på kompromis – det er der sikkert nogle politikere, der vil mene – og der vil jeg bare sige, at hvis man lokalt vurderer, at dette er den bedste måde, jamen så er det fint for os.

Flere piger dukker op

Træning i Fremad Valby.

Efter at Fremad Valby er begyndt at komme forældrene fra minoritetsmiljøer i møde, er der dukket langt flere piger op til klubbens træninger end tidligere.

En af de nye piger i klubben er Saira Imran, hvis forældre støtter hende i valget af hendes nye fritidsbeskæftigelse:

- Tiderne har ændret sig meget, og fodbold er ikke kun en sport for drenge. Pigerne skal have lov til lave det, de har lyst til. Selvfølgelig har jeg min religion og kultur, hvor der kan være nogle grænser, men hun skal bare gå til fodbold. Hun bestemmer helt selv, hvor længe hun vil spille, vi støtter hende, og vi er glade for, at hun går der, siger Asima Imran, der er mor til Saira Imran.

For mange idrætsforeninger er det ellers en udfordring at rekruttere piger med minoritetsbaggrund, viser en rapport fra Idrættens Analyseinstitut under navnet ”Danskernes motions og sportsvaner 2016”.

84 procent af piger, hvis forældre begge er født i Danmark, dyrker idræt, mens det tilsvarende tal for piger med begge forældre født uden for Europa er 43 procent, viser rapporten.

For drengene er tallene helt anderledes. De viser, at 73 procent af drengene med begge forældre født uden for Europa dyrker idræt.

Forskellen i antallet af drenge og piger med minoritetsbaggrund, der dyrker idræt, er for stor, erkender Morten Mølholm.

- Der er ganske enkelt for få piger med minoritetsbaggrund integreret ude i klubberne.

Banke på døre

Med projektet Get2Sport har DIF i det seneste årti øget indsatsen og synligheden af foreningsidrætten i udsatte boligområder. Indsatsen går ud på at støtte og aflaste frivillige kræfter med rådgivning og dialog. En af de foreninger, som DIF støtter igennem Get2Sport, er Fremad Valby,

- Vi ville i vores arbejdsgruppe i KBU (Københavns Boldspil-Union, red.) gerne have flere fodboldpiger på banen. Den klassiske danske fodboldpige er ikke nok, hvis vi skal nå vores mål om at få flere fodboldpiger på banen. Vi skal have alle med, også piger med en anden kulturel baggrund, forklarer Ida Perin efter træningen i Fremad Valby.

Klubben besluttede sig derfor aktivt at gå ud i de udsatte boligområder for at finde nye spillere.

- I starten var vi ude og banke på døre. Vi mødte forældrene på deres hjemmebane. Den første gang i Sjælør ude i Sydhavnen mødte vi ti somaliske kvinder, der sad på en bænk, mens deres piger og drenge spillede fodbold i boldburet, forklarer hun og fortsætter:

- Vi havde selv et par piger med ud, der introducerede dem lidt for nogle fodboldtricks og nogle jongleringer. Selvom der var en sprogbarriere i starten, endte jeg med at få adskillige kram fra de somaliske kvinder efterfølgende. Simpelthen fordi vi mødte dem med åbenhed og åbne øjne. De kunne se, hvordan deres døtre blomstrede i vores selskab, siger Ida Perin.

Håbet er at nedbryde den kulturelle barriere, der opstår i mødet med forældrene.

Det var i starten en kamp at få forældrene overbevist om de gode sider af foreningslivet. De var ikke trygge ved det, og i øvrigt havde pigerne andre pligter såsom koranskole, arabisk undervisning og pasning af søskende, der betød, at foreningsidrætten ikke blev prioriteret.

Skudtræning i Fremad Valby

Men da forældrene kunne se, at pigerne – der var hoppet ud i foreningslivet og meldt sig ind i Fremad Valby - blev bedre i skolen og fik mere overskud i dagligdagen, gik sindsstemningen fra mistillid til fortrolighed på bare seks måneder. Flere af pigerne har siden hen fået afhjulpet deres angst-symptomer efter mødet med foreningsfodbolden, fortæller Perin.

2-3 nye piger hver uge

Det er vigtigt for Ida Perin, at den sociale indsats i klubben går på to ben, og det er derfor ikke nok kun at forholde sig til døtrene:

- Indsatsen er ikke kun for pigerne. Det gælder ikke kun om at få pigerne tilknyttet foreningslivet. Det er i lige så høj grad til for familierne, så de kan få øjnene op for det danske samfund, og det civilsamfund, der skaber det, siger hun.

At indsatsen på et halvt år er blevet en succes, var ikke givet på forhånd. Ida Perin fortæller, at der til første forældremøde kun mødte en enkelt mor op, selvom der var 15 piger på holdet. Men i dag er situationen en anden, og projektet har forankret sig i lokalmiljøet:

- Der kommer 2-3 nye piger hver uge i øjeblikket for at prøvetræne. De fleste vil gerne meldes ind bagefter. Projektet har virkelig grebet om sig. Nu er det forældrene til pigerne, der promoverer os i deres lokalmiljø, fordi de netop har set en god udvikling hos deres døtre. Vi har skabt forbilleder, der kan række ud efter flere og sprede budskabet, siger hun.

Det var også igennem sit netværk i lokalmiljøet, at Asima Imran hørte om fodboldholdet i Fremad Valby. Hendes datter – Saira – gik tidligere på madlavningsskole i fritiden, men mødet med Fremad Valby bibragte hende en helt ny energi i hverdagen:

- Saira har det rigtig godt på holdet, og hun har fået flere veninder efter hun startede. Hun har fået et større socialt liv med mere selvtillid og højere selvværd, siger hun.

Facebook
Twitter