Ingen kampe, ingen penge: Fodbolden kigger kaos direkte i øjnene

Klubber i Danmark og udlandet risikerer at ende i et økonomisk kaos, vurderer DR Sportens fodboldkommentator.

Først blev Superliga-kampene spillet uden tilskuere. Nu er ligaen helt sat på standby. Og det kan få store konsekvenser for klubbernes økonomi og overlevelse.

I denne uge skulle det danske herrelandshold i fodbold have været samlet i Herning og London for at spille to testkampe mod henholdsvis Færøerne og England forud for EM.

En såkaldt landskampspause.

Det havde normalt betydet højlydte beklagelser fra dele af fodboldfolket over, at de europæiske ligaer og klubturneringer lå stille, og man dermed ikke kunne få sit daglige fodboldfix. Også her har corona-krisen imidlertid givet et virkelighedstjek svarende til en forhammer gennem frontruden.

Fodbolden er nemlig en af de brancher, der lige nu ligger helt død. Både herhjemme og i det meste af verdenen, og de afledte effekter af tomme stadioner er ved at både sprede sig og gå op for de fleste aktører.

Så mens spillerne lige nu forsøger at selvtræne og holde sig i gang med alt fra toiletruller til mål i haven, og fodboldhungrende fans forsøger at fordrive ventetiden med gamle kampe og gratis adgang til managerspil på computer – ja, så kigger klubber både i Danmark og resten af verden direkte ind i øjnene på et kaos, der for hver dag uden kampe på stadion bliver mere og mere virkeligt.

For flowet og den konstante cyklus er essentielt i fodboldindustrien, hvor en turnering afløses af en anden, mens det ene transfervindue naturligt leder over i det næste. Økonomisk har spiralen kun bevæget sig en vej, nemlig opad. Indtil nu.

Hvornår bliver der spillet fodbold igen?

Superligaen er lige nu udskudt på ubestemt tid. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Der er faktisk stadig enkelte professionelle fodboldkampe rundt om på kloden. Den australske A-League spillede i weekenden, men er nu også lukket ned, mens ligaen i Hviderusland netop er begyndt med kampe i den forgange weekend.

Derudover er der imidlertid dødt i det virvar af opgør, som ellers normalt kører stort set i døgndrift, og i stedet tager tv-stationer (også os selv her på DR) i disse dage en større tur ned ad Mindernes Allé med genudsendelser af tidligere kampe og svundne højdepunkter, som skal dulme fodboldabstinenserne.

Desværre er det med gamle fodboldkampe som med ens egne gamle feriebilleder. De er enormt rare at have liggende og kigge på en gang i mellem, men på et tidspunkt vil man gerne opleve noget nyt. Mærke adrenalinkicket ved ikke at kende resultatet på forhånd.

Lige nu er det vanskeligt at svare på, hvornår det igen vil give mening at lade 22 spillere samt dommere, trænerstab, medicinsk personale og så videre samles til nye kampe, nye højdepunkter – for slet ikke at tale om at lukke tilskuere ind på det forholdsvis lille område, et stadion udgør.

Omvendt taber fodboldens verden penge hver eneste dag, ligaerne og landsholdene ligger stille. Mange penge.

Først og fremmest handler det om tv-indtægterne. Ja, nogle klubber har også god indtjening på entréindtægter og anden forretning i forbindelse med hjemmekampene, men det er TV, som lægger de helt store beløb, og uden kampe at vise – ja, så har de største rettighedshavere allerede raslet med sablerne i forhold til at lukke for kassen.

Derfor er ligaerne rundt omkring meget opsatte på, at bolden skal trille igen, så snart det overhovedet er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det gør det sandsynligt, at det i en periode bliver for mennesketomme tribuner, som vi lige nåede at få en forsmag på også herhjemme i Danmark.

De engelske Premier League-stadions står lige nu tomme hen. Avisen The Telegraph kunne i lørdags fortælle, at Premier League lige nu arbejder med en plan, der går på at genoptage den igangværende sæson 1. juni; uden tilskuere på stadion i øvrigt. (Foto: Matthew Childs © Scanpix)

Ja, det virker besynderligt, stemningsforladt og uden den samme nerve, som når publikum pisker holdene frem, men det vigtigste for fodboldens økonomiske økosystem er lige nu at få ligaerne og kampene tilbage på skærmene. Især når coronakrisen i forvejen begrænser mange andre fritidstilbud for stort set hele verdens befolkning.

Underholdning til masserne er lig med tv-reklamekroner i kasserne.

Her er det naturligt at skæve til England og Premier League, der i særklasse er den tungeste tv-rettighed med milliarder af kroner, som fra de engelske topklubber flyder videre ud i fodboldsystemets mange mindre floder og bifloder på tværs af landegrænser.

Avisen The Telegraph kunne i lørdags fortælle, at Premier League lige nu arbejder med en plan, der går på at genoptage den igangværende sæson 1. juni; uden tilskuere på stadion i øvrigt.

Eftersom EM-slutrunden allerede er rykket til 2021, vil man så i et komprimeret program på en måned kunne få afviklet de sidste ni runder, kåre en mester og undgå et endnu større og uoverskueligt kaos, hvis sæsonen enten skal aflyses eller rykkes yderligere til efteråret og dermed efter sommerens transfervindue, hvor en masse spilleres kontrakter vil være udløbet, og klubskifter effektueret.

Superligaen – hvad med den?

Et blik ned gennem Superliga-klubbernes regnskaber afslører i hvert fald ikke de store reserver gemt til dårlige tider. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Danmark er – håber vi – lidt længere fremme end en del andre lande med smitteinddæmningen, men det virker stadig urealistisk med sveddryppende, kropskontaktsdyrkende fodboldspil de kommende mange uger. Foreløbig sker der med mandagens udmelding fra Statsministeriet i hvert fald slet ikke noget før 13. april, hvilket dermed også indebærer træning eller anden klargøring til at spille kampe igen.

I knap halvdelen af klubberne i Superligaen er spillerne lige nu decideret hjemsendt uden kontakt til trænerteam eller hinanden, fordi det stiller klubben bedre i forhold til økonomisk kompensation i forhold til de støtteordninger, som Folketinget og regeringen har lagt frem.

Divisionsforeningen herhjemme holder af samme usikre årsager mulighederne mest muligt åbne udadtil og vil helt sikkert kigge meget mod de store ligaer som for eksempel netop Premier League.

En mulig startdato 1. juni eller måske et par uger før kunne – med et hav af tænkelige forbehold - også blive aktuel i dansk fodbold, hvor der resterer 12 runder af Superligaen. Det antal kampe vil også realistisk kunne blive afviklet i den periode, vi havde regnet med at skulle bruge på EM 2020.

Igen skal vi dog nok forberede os på et scenarie, hvor selve spillet vender tilbage før tilskuerne, og de mest pessimistiske stemmer er sågar ude i, at den næste mulighed for at opleve fodbold på et stadion i større omfang kan blive om helt op til over et år.

Indtil da skal de danske klubber forsøge at holde forretningen kørende, hvilket, selv inden nogen havde hørt om corona-virusset, voldte store problemer for flere. Et blik ned gennem Superliga-klubbernes regnskaber afslører i hvert fald ikke de store reserver gemt til dårlige tider. Tværtimod.

Kan klubberne overhovedet overleve?

Tilskuerindtægter, sponsorater, salg af spillere, tv-indtægter. Alle klubbernes største indtægtskilder er for tiden sat i bero. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Det korte svar er nok desværre nej. Ikke alle sammen. Lige som mange andre brancher er fodbolden voldsomt afhængig af daglig drift; altså, at der er rotation ind og ud af butikken på ugentlig basis.

Igen er vi tilbage ved kampene, der er motoren i det hele, uanset hvordan den enkelte klub eller for den sags skyld forbund har lagt deres forretningsplan.

Tilskuerindtægter, sponsorater, salg af spillere, tv-indtægter. Det hele er bundet op på, at bolden triller, og når den ligger stille, så går det desværre nogle steder meget stærkt, fordi systemet trods de mange milliarder i virkeligheden er pustet kunstigt op.

Hvor mange gange har folk ikke spurgt, hvordan en enkelt fodboldspiller måske kan være 500 millioner kroner værd? Og de astronomiske beløb har også kun været aktuelle, fordi spilleren fremadrettet repræsenterer værdi i forhold til netop tv-aftaler, afledt sponsoreffekt, trøjesalg og måske – men kun måske – sportslig succes på banen.

Selv allerede tjente kroner kan endda komme i fare, hvis det når så vidt som til, at sponsorer, sæsonkortholdere eller rettighedshavere begynder at stille krav om ikke at have fået det produkt, de har betalt for: altså de kampe, som lige nu ikke bliver spillet.

FC Nordsjælland har meget af deres drift langt an på spillersalg. Senest er blandt andre U21-landsholdsspilleren Andreas Skov Olsen blevet solgt til Bologna. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Et andet eksempel:

FC Nordsjælland har meget af deres drift langt an på spillersalg, og to af de seneste handler med Andreas Skov Olsen til Bologna og Mikkel Damsgaards kommende skifte til Sampdoria udgør over 80 millioner kroner til regnskabet. Typisk falder disse penge dog ikke kontant ved kasse ét, men betales i rater og ved videresalg, og hvad sker der så, hvis for eksempel netop disse klubber i de hårdest ramte områder i Italien bukker under og går konkurs?

Andre afledte eksempler i dansk fodbold lige nu handler om klubber, hvis forretning henter en del af indtægterne i andre aktiviteter end fodbold; for eksempel FC København i Lalandia, der lige nu står gabende tomt og også bløder, mens for eksempel Brøndby og Lyngby har været i hvert fald delvist økonomisk afhængige af enkeltpersoners eller faste sponsorers klubkærlighed og velvilje.

Den kan også hurtigt forsvinde i en global økonomisk krise.

Denne usikre situation kan næppe undgå at kræve sine ofre. Sikkert også i Danmark, selv om der allerede nu gøres meget for at afbøde konsekvenserne og indrette sig efter de mulige scenarier. Problemet er, at ingen med sikkerhed ved, hvornår kampene – og dermed indtjeningen – vender tilbage.