Kendt trekløver poster millioner i Nykøbing FC

Claus Meyer, Mick Øgendahl og Claus Jensen vil have Nykøbing i Superligaen.

(Foto: Christian Liliendahl © Scanpix)

Derfor har de tre kendisser, som alle har rødder i og omkring Nykøbing, sat sig for at få Nykøbing FC i Superligaen. Det mål skal være nået i 2020.

- Når jeg sammen med blandt andre Claus Jensen og Mick Øgendahl skyder et ikke ubetydeligt millionbeløb ind i Nykøbing FC, er det ikke bare en kærlighedserklæring til den klub, der gennem så utroligt mange år har givet både min farfar og mig så mange store oplevelser, siger Meyer til TV2 Sporten.

- Med NFC's bundsolide fundament, fodboldkøbmanden Tage Nielsen som bestyrelsesformand og Claus Jensen som drivkraft i den sportslige sektor - begge ulønnede - er det overvejende sandsynligt, at NFC laver sorte tal allerede om to år, og vil være på et højere sportsligt niveau end i dag, lyder der fra TV-kokken.

Planen er at Claus Meyer og Claus Jensen smider ca. fem millioner kroner i Nykøbing FC, og så håber klubben at finde fem millioner mere inden sommerferien.

Nykøbing FC er i øjeblikket nummer syv i 2. division øst.