Kenn Hansen er årets mand i sort

Årets dommer er Kenn Hansen. Det stod klart efter en kåring ved Dansk Fodbold Award mandag aften.

Årets dommer er Kenn Hansen. Det stod klart efter en kåring ved Dansk Fodbold Award mandag aften. Kenn Hansen begyndte sin internationale karriere i begyndelsen af 2011 og har siden gjort lynkarriere i internationalt regi.

I sommeren 2012 blev han udpeget til at dømme ved U/19-EM for herrer. Og Kenn Hansen var i sit muntre hjørne ved prisoverrækkelsen.

- Til alle jer spillere vil jeg sige, at jeg glæder mig til det næste år. For når I kommer løbende hen til mig og siger, at jeg er dårlig, så kan jeg svare: Ja, det kan godt være, men jeg er årets dommer, siger Kenn Hansen ifølge TV2 Sporten.