KLUMME: Enerens smukke mesterskab

Frankrig vandt EM i 1984 og 2000. Eller også gjorde Platini og Zidane. Holland vandt EM i 1988. Eller var det Gullit? Og hvad med VM i 1986, blev det vundet af Argentina eller Maradona?

Cristiano Ronaldo efter kvartfinale-sejren over Tjekkiet. (Foto: FABRICE COFFRINI © Scanpix)

Frankrig vandt EM i 1984 og 2000. Eller også gjorde Michel Platini og Zinedine Zidane. Holland vandt EM i 1988. Eller var det Ruud Gullit, der sejrede? Og hvad med VM i 1986 - blev det vundet af Argentina eller Diego Maradona?

Det er langt fra altid det bedste kollektiv, der sejrer ved et stort mesterskab. Selv om fodbold er en holdsport, så er der gennem historien mange eksempler på, at nogen faktisk er større end holdet, så meget bedre og mere inspirerende, at eneren trækker sine holdkammerater frem mod guldet.

Måske er det samme ved at ske ved EM 2012.

Tiden er inde for Ronaldo

Det er naturligvis Cristiano Ronaldo, jeg tænker på. På forhånd vurderede jeg ham - lige som mange andre gjorde det - til at være EMs største enkeltprofil. Men jeg tvivlede også på, at han var stærk nok til at trække holdet hele vejen til pokalen. Den tvivl er ved at fordufte, og det er der flere grunde til.

For det første er der timingen. Cristiano Ronaldo er 27 år. Han har spillet næsten ti år på topplan i Manchester United og Real Madrid. Han har haft en helt vanvittig flot sæson som optakt til EM. Dette skulle bare være hans europamesterskab. Han står på toppen af sin karriere og kommer næppe til at præstere bedre nogensinde end lige nu.

For fire år siden var han stadig for ung og upoleret. Og om fire år kan skader og alder have gjort sit til at tage toppen af præstationerne.

For det andet er der holdet. Portugal har haft masser af gode landshold gennem tiderne, men balancen har manglet, og vel også den samlede kvalitet. Den Gyldne Generation med Figo, Deco osv. havde et fornemt hold. Men de mange offensive stjerner fandt aldrig helt sammen som et kollektiv, selv om det var tæt på med sølvet på hjemmebane i 2004.

Denne gang ser Portugal i mine øjne mere harmoniske ud. Forsvaret er bedre  end før med en formidabelt spillende Pepe som den store general. På midtbanen leverer Moutinho og Meireles præstationer på europæisk topniveau i hver kamp.

Og så er der Cristiano Ronaldo. Hans aktioner taler for sig selv, men læg mærke til, at han næsten egenhændigt har neutraliseret det evige portugisiske angriberproblem. Postiga, Almeida osv. er højst på jævnt europæisk landsholdsniveau.

Men det betyder mindre, Ronaldo scorer bare målene selv, godt bakket op af Coentrao, der dækker fint af på venstrekanten og sørger for arbejdsro til superstjernen.

En bedre attitude

Jeg synes også, at hans tilgang og attitude arbejder for ham denne gang. Javist, der er stadig gang i den store teatertorden, hvis han føler sig uretfærdigt behandlet eller skyder på stolpen.

Og hans jubel ved scoring er heller ikke den mest ydmyge og uselviske. Men han arbejder for holdets bedste, og vigtigere, holdet arbejder for ham. Alle ved at Cristiano Ronaldo er nøglen til succes og medaljer.

Eneste lille anke er vel, at Nani ikke helt fungerer i Ronaldos skygge. Men det betyder mindre. Ronaldo klarer det selv.

Der er stadig store forhindringer på vejen. Spanien og Tyskland skal besejres, og de kan sagtens have fundet nøglen til at stække EMs største spillerprofil.

Men lige nu vurderer jeg, at der er en reel chance for, at Cristiano Ronaldo vinder EM. Og tager det portugisiske landshold med sig til sejren.

Facebook
Twitter