KOMMENTAR Liniger: Harm, ked af det og fik mig til at råbe Forza Italia

DRs fodboldkommentator Henrik Liniger var rystet over Suarez' bid, der overskred alle grænser.

DRs kommentator Henrik Liniger var rystet over Luiz Suarez' optræden. (Foto: JAVIER SORIANO © Scanpix)

Det var først, da jeg læste det på twitter, at det gik op for mig hvordan jeg havde det. Jonas skrev til mig:

”Sidder med samme tomme fornemmelse, som da Zidane dummede sig i finalen. Hvor er det dog dumt og sindsygt usympatisk”

Og det var spot on. Jeg var selv på stadion dengang i 2006 og sad med følelsen af at blive svigtet. Af en spiller der kan meget mere og burde vide bedre. Præcis sådan sluttede kampen mellem Uruguay og Italien, som på mit kommentator-CV kommer til at stå som en af de særeste oplevelser på et stadion.

Kunne knap kommentereSom man nok kunne høre på TV, var jeg rystet over Suarez’ bid. Så meget at jeg knap kunne kommentere ordentligt. Det gjorde mig harm, det gjorde mig ked af det og det fik mig endda til at udbryde ”Forza Italia!” i mikrofonen, selv om jeg aldrig har haft et specielt hjerteligt forhold til italiensk fodbold (eller til partiet af det navn, hvis nogen skulle være i tvivl…). Det var bare så forbandet svært at have nogen som helst sympati for Uruguay lige på det tidspunkt.

Suarez’ handling går langt over grænsen og bryder med alt det, der gør, at jeg i langt over 30 år har gidet beskæftige mig med fodbold og sport i det hele taget. At der er grænser og rammer. Jeg kan leve med, at reglerne bliver brudt. Ellers var der ikke brug for dommeren. Jeg kan leve med dommerfejl, oversete svinestreger og underkendte korrekte mål. Jeg kan leve med, og elsker faktisk, den tilfældighed som tingene i fodbold i en vis grad præges af, endda i en sådan grad at jeg stadig er lunken over målteknologien (men nok overgiver mig snart). Men jeg kan ikke leve med, at grænsen for menneskelig adfærd brydes.

Infantilt og dyriskAt bide en modstander er så overdrevet infantilt og dyrisk, at æstetikeren (og det almindelige ordentlige menneske) i mig får brækfornemmelser. Der er en grund til at jeg dækker fodbold og ikke baggårdsslagsmål, eller for den sags skyld kampsport, som ikke tiltaler mig. Den grænse krydsede Suarez i dag, ligesom Zidane gjorde for otte år siden. Og det gjorde mig trist.

Mennesker er forskellige. Og at der kan ses nuanceret på tingene, det respekterer jeg, men selv den værste baggårdsopvækst kan og skal trimmes, hvis man vil lege med på lige fod. Suarez’ handling i dag kan ikke bortforklares med temperament og baggrund.   Den er på alle parametre over stregen.

FIFA har brug for at uddele en hård straf, Suarez har i høj grad brug for hjælp (og alt godt til ham i hans egen personlige kamp, i øvrigt) og jeg har brug for at se en fodboldkamp, hvor spillet er i fokus. Det spil, hvor hårdheden og den fysiske kontakt er en uundværlig del. Men hvor der er grænser, der ikke overskrides.

Hvad mener du om Suarez' optræden? Skriv din mening herunder.

 

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter