Krig, corona og kikset udbryderliga: Efter to år i rutsjebanen står europæisk fodbold stadig

Europas fodboldbosser afsluttede onsdag Uefa-topmøde i Østrig.

Europæiske fodboldfans var vrede, da flere topklubber meddelte, at de ville lave deres egen udbryderliga. (Foto: Carl Recine © Ritzau Scanpix)

De sidste to år har ændret verden, som vi kendte den. Således også fodbolden, hvis velsmurte penge- og popularitetsmaskine har fået kastet grus ind i de hurtigkørende tandhjul.

Coronaen forvandlede den normale folkefest til tv-transmissioner fra spøgelseskulisser. Krigen i Ukraine har betydet aflysninger og udelukkelser. Og der har været angreb indefra: Super League-projektet viste de store klubbers vilje til at gå enegang. Og Fifas ønske om et VM hvert andet år viser resten af verdens irritation over, at europæerne skummer fodboldfløden.

I dag mødtes Europas fodboldlande i Wien til kongres og til en status på to år, der kunne have rystet fodbolden, men som er landet blødere end frygtet.

Corona kostede mindre end frygtet

På grund af coronarestriktioner måtte der maksimalt være 25.000 tilskuere i Parken under sidste sommers EM-kampe. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Selvfølgelig havde Uefa tjent flere penge, hvis der ikke havde været en pandemi. Men det går nok endda. Corona har bremset tempoet, men europæisk fodbold råder stadig over en stor og voksende pengetank.

Sidste sommers EM-slutrunde gav for eksempel indtægter, der kunne måle sig med EM i 2016, trods restriktioner og udgifter til kampe i 11 værtslande.

- Vi stod sammen og fandt løsninger under pandemien, fastslog Uefa-præsident Alexander Ceferin, hvis tale bestod af en gennemgang af de problemer, fodbolden har stået i. Og Uefas løsninger på dem. Ingen nye opsigtvækkende forslag, tiderne er til stabilitet, ikke til store visioner.

Stor trussel indefra

Chelseas tilhængere gik på gaden efter meldingerne om en ny udbryderliga. Klublegenden Petr Cech var ude at mane fansene til ro. (Foto: Matthew Childs © Ritzau Scanpix)

I virkeligheden var truslen om en Super League, hvor store klubber ville lave deres egen, lukkede turnering uden om Uefa, en langt større trussel mod fodboldens system end coronaen.

Det viste sig også på kongressen, hvor princippet om, at alle skal have en chance for at spille sig til tops i systemet, blev hyldet igen og igen.

- Vi må sikre, at alle får en chance i vores sport. De små skal kunne spille mod de store. Og nogle gange chokere ved at slå dem, sagde Ceferin.

Der er dog stadig nogen, der er større end andre. Dagen før kongressen vedtog Uefa en ny struktur for Champions League, som af iagttagere ses som et forsøg på at holde de store klubber inde i fodboldfamilien.

Alexander Ceferin vælger dog at se på den som et bevis på demokrati og debat:

- Vi lytter til argumenterne og finder den løsning, der er bedst for fodbolden, lød det fra præsidenten.

I krigens skygge

Der er blevet vist støtte til Ukraine rundt omkring i fodboldens verden. Her ses det danske kvindelandshold, der har iklædt sig landets farver i forbindelse med en VM-kvalifikationskamp mod Malta. (Foto: Darrin Zammit Lupi © Ritzau Scanpix)

Størst rolle på kongressen spillede dog krigen i Ukraine. En krig, der har fået fodbolden til at forlade sin "comfort zone", som Ceferin udtrykte det. Rusland er udelukket, og det er ikke et tiltag, som fodbolden normalt bryder sig om:

- Når vi foretager hidtil usete sanktioner, så forsøger vi at hjælpe politikerne til at arbejde for fred, lød det fra talerstolen om Ruslands udelukkelse, som dog er rent sportslig, lød det fra Uefa-præsidenten.

På det organisatoriske plan er Rusland stadig medlem af Uefa, og russerne var da også repræsenteret i kongressalen i Wien.

Det var Ukraine til gengæld ikke, formanden for det ukrainske fodboldforbund måtte holde sit indlæg på et skrøbeligt videolink, stående foran et bombekrater. Krigens virkelighed landede midt i flokken af fodboldledere.

Dansk støtte til formanden

Aleksander Ceferin afløste i 2016 Michel Platini som UEFA-præsident. (Foto: Leonhard Foeger © Ritzau Scanpix)

Trods mange udfordringer er fodboldens status og selvtillid så stor, at det er svært at holde smilene væk.

Udsigten til et kvinde-EM i år, der både sportsligt og økonomisk vil sætte nye standarder, til et klassisk herre-EM i 2024 i Tyskland, og til at de store klubber for en stund har fået lunser nok til at undlade mytteri, har bragt ro på bagsmækken.

Pengemaskinen er intakt, og når det regner på Uefa, så drypper det i dén grad på de 55 medlemslandes fodboldforbund, derunder Dansk Boldspil-Union. De kan se frem til at modtage rundhåndede beløb fra Uefa, og fra 2024 stiger det endda.

Derfor var kongressen præget af ro, og intet tyder på et oprør mod Alexander Ceferin, der er på valg i 2023. Tværtimod gik både Danmark og Sverige på talerstolen i Wien og var de første til at melde deres støtte til slovenerens genvalg. Ceferin takkede for opbakningen og afsluttede kongressen med lettelse.

Fodbolden er her endnu, og den er stadig kæmpestor.