Arvefjendeopgør i sigte: Sverige venter i VM-kvalifikationen

Sverige, Ungarn, Kroatien og Ukraine. Sådan ser modstanden for det danske kvindelandshold ud i VM-kvalifikationen.

Der er naboopgør på menuen, når Danmark skal forsøge at kvalificere sig til VM. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Det danske kvindelandshold var i bowlen, da der i schweiziske Nyon her til eftermiddag blev udtrukket puljer til VM-kvalifikationsturneringen frem mod VM i Frankrig i 2019.

Danmark var placeret i andet seedningslag, og det blev en vanskelig lodtrækning for det danske landshold, hvor der venter to nye opgør mod de svenske naboer fra den anden side af Øresund.

Sverige, Ukraine, Ungarn og Kroatien kom op af hatten i Schweiz. Sverige er bedste rangerede i gruppen med en placering som nummer seks på Fifas verdenrangliste, mens Ukraine er placeret som 27, Ungarn som 39 og Kroatien ude for top 50. Danmark er selv placeret som nummer 15.

VM-kvalifikationen begynder den 11. september, og det bliver muligt at se Danmarks hjemmebanekampe på DR's kanaler.

Facebook
Twitter