Dansk Ajax-profil tilbage på landsholdet

Lars Søndergaard har udtaget Line Røddik til landsholdet efter knap halvandet års fravær.

Line Røddik er tilbage på det danske kvindelandshold. (Foto: REUTERS © Scanpix)

Når det danske kvindelandshold i slutningen af februar sætter kursen mod den årlige træningsturnering Algarve Cup, så bliver det med en række nye ansigter ombord på flyet.

Landstræner Lars Søndergaard udtaler til DBU.dk om udtagelsen:

- Først og fremmest skal vi gå i detaljerne med spillestilen. Samtidig skal vi bruge turen på at prøve forskellige spillere af. Det kan vi gøre, fordi vi allerede har en god stamme på holdet, siger Lars Søndergaard.

I januar udtog landstræneren allerede flere af profilerne fra det danske U19-landshold, og præstationerne har givet genvalg til både Emma Snerle og Mille Gejl.

Af nye navne skal Lars Søndergaard blandt andet se nærmere på den unge BSF-spiller, Sarah Jankovska.

Derudover er der også comeback i truppen til rutinerede Line Røddik, der senest var med landsholdet i efteråret 2017.

Den danske trup til Algarve Cup

Katrine Abel

Line Johansen

Theresa Nielsen

Frederikke Thøgersen

Sara Holmgaard

Line Røddik

Stine Ballisager

Rikke Sevecke

Janni Arnth

Katrine Veje

Nadia Nadim

Sofie Junge

Sanne Troelsgaard

Karen Holmgaard

Nanna Christensen

Nikoline Sørensen

Mille Gejl

Emma Snerle

Pernille Harder

Signe Bruun

Sarah Jankovska

Amalie Thestrup

Algarve Cup spilles fra den 27. februar til 6. marts.

Facebook
Twitter