De danske EM-helte fylder årets hold

Det er selvfølgelig de danske EM-helte, som er på Årets Kvindelige Hold, der er blevet udpeget af spillerne selv.

Pernille Harder, Nadia Nadim og Sanne Troelsgaard er som ventet en del af årets hold. (Foto: SCANPIX © sCANPIX)

For første gang i historien har Spillerforeningen også kåret Årets Kvindelige Hold ligesom der altid er blevet sat det bedste mandlige hold. Det er kvinderne selv, som har stemt på, hvem der skal være med.

Ikke overraskende var alle 11 spillere på holdet en del af den flotte præstation under sommerens EM-slutrunde, hvor det blev til en finaleplads med et efterfølgende nederlag til Holland på 4-2.

Af større navne, som ikke er med på listen, kan man nævne FC Barcelonas Line Røddik og Linköpings Janni Arnth.

Målmand: Stina Lykke, Kolding Q

Simone Boye er i det centrale forsvar på årets hold. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Forsvar: Cecilie Sandvej, 1. FFC Frankfurt – Simone Boye, FC Rosengård – Stine Larsen, Brøndby – Theresa Nielsen, Vålerenga

Både Sanne Troelsgaard og Theresa Nielsen er med på holdet på henholdsvis midtbane og forsvar. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Midtbane: Sanne Troelsgaard, FC Rosengård – Nanna Christiansen, Brøndby – Line S. Jensen, Washington Spirit

Katrine Veje pryder angrebet sammen med Pernille Harder og Nadia Nadim. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Angreb: Pernille Harder, Wolfsburg – Nadia Nadim, Manchester City (fra januar 2018) – Katrine Veje, Montpellier

Den 6. januar klokken 21.00 kan du på DR1 se, hvem der bliver årets kvindelige fodboldspiller, når vi viser Sport 2017.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve